søndag den 28. oktober 2018

Hot fugl i koldt vejr


En flot ellekrage har underholdt fuglefolket i snart et par uger med en særdeles imødekommende adfærd i Sårup ved Nationalpark Thy. Den har også været i landsdækkende TV og diverse andre medier og bidrager således på bedste vis til den positive hype omkring fuglekiggeriet i Danmark.

Vi så den igen i går i en bidende kold østenvind - og i dag er den rapporteret i snevejr! Men den får åbenbart nok at spise til at holde varmen, både frøer, insekter og små mus. 


I går holdt den sig klogeligt inde mellem bøgetræerne, hvor der var lidt læ  


Der holdes pænt selvjustits blandt fotografer om ikke at gå for tæt på - men så fløj fuglen såmænd hen til os!