søndag den 25. november 2018

WHITE POWER - sølvhejrer indtager Vesløs vejle


Susanne havde set flere og flere sølvhejrer her fredag-lørdag, mens jeg var væk på arbejde. Der var et eller andet, der trak dem til Vesløs vejle...


Vi har haft den i pæne tal før, men hun havde 13 og 15 de sidste par dage, så vi kørte ud og hjem (den spærrede Vesløs Vejle Vej) for at tjekke det her til formiddag. Der var nogle få nede i hjørnet og vi sørgede for at gå ud på Storeholm, så vi kunne få vores hus i baggrunden.




Så kommer der en havørn - i øvrigt var der fem af dem i området i dag. Og så bliver der pludselig meget hvidt i udsigten


  

Mindst 31 sølvhejrer gik på vingerne i tæt flok - der må være en eller anden forekomst af nemme fisk eller lignende nede i bunden af vejlen. Se - et hus næsten gemt bag sølvhejrer!


  

Mange flere sølvhejrer end fiskehejrer


Lidt senere står en mindre flok ved Købmandsvigen fotograferet hjemmefra  



onsdag den 14. november 2018

Grønkålsgrøn og æggeblommegul






































































































Grønkål

Er der en farve, der hedder grønkålsgrøn? Porregrøn eller porsegrøn? Det burde der være. For de grønne farver er så suveræne. Og tænk et grønkål som juletræ. Ret godt fundet på. Grønkål skal man lære at spise. Det kan man godt. Meget fintsnittet. Svitset med kikærter og spejlæg! I salat med oliedressing, æbler og rosiner. Drysset over den marinerede sild. Svitset sammen med de brasede kartofler. Endda med løg og rå æggeblomme på rugbrød - og vi har en tatar, der smager godt!



Hønsenes foretrukne grønt er grønkål. Vi har testet dem. Og grønkål vinder hver gang. 



Der er noget med de orange æggeblommer. Går vi i litteraturen får vi mange svar.
Det er hønseracen, der afgør æggeskallens farve, men hvad med blommens farve. Det er det grønne, men også adgang til insekter, kan vi også læse. Vi tror meget på, at det også skyldes grønkål. Hønsene får grønkål hver dag i vinterhalvåret.


Det her med farver. Det lyder bedre med mandaringul og æggeblommegul. End orange!