Kun en tåbe frygter ikke HAVEN

Overskriften er skrevet med et glimt i øjet, for vi er vilde med havearbejde og ikke mindst at høste og spise vores afgrøder. Men haven er altså en tidsrøver i de travle forårsmåneder. Nu er vi så endelig igennem den første store fase - klargøring af bedene og etablering af afgrøderne.

Det har været træls koldt i maj, så afgrøderne er ikke så langt fremme. Her er det spinat, hvor vi har sået stangbønner imellem rækkerne - bønnerne kommer så op og fylder hele bedet på stilladser i to meters højde - når spinaten for længst er høstet.

 

Kartoflerne vokser hurtigt, men de har det jo også fint med kulde

 

Men haven kræver altid sin ret. Det næste store beskæftigelsesprojekt er så lugningen, som her mellem løgrækkerne, der også er i god vækst.

Vi har fjernet vores næsten 40 år gamle drivhus og investeret i et nyt, som imidlertid er blevet forsinket pga Corona, stor efterspørgsel på hjemlige investeringer og deraf følgende lange leveringstider.

Derfor er vores lille chili-drivhus ved brændeskuret nu fyldt op med tomater, agurker og peber i store potter. Ikke optimalt, men vi må se, hvordan det går.

Til sidst lidt nys udplantede squash-planter i deres eget bed ved hønsegården.

Sådan kan en redekasse også bruges

Vi har sat halvåbne redekasser op på annekset i håbet om at tiltrække rødstjert, rødhals eller grå fluesnapper - men solsorten har fundet en alternativ anvendelse...

Her ligger solsortehunnen og ruger på taget af kassen - eller måske varmer den de små unger - det er et stykke tid siden, at billedet her er taget.

For nu er reden simpelthen stopfyldt med store unger...

Jeg har prøvet at få et billede, når de voksne fodrer. Men forældrene er godt nok vagtsomme - de kommer ikke, når man står med kameraet - man kan kun høre dem varsle - så det billede må vi undvære.

Til gengæld er æbleblomsterne så flotte lige nu. Er der ikke andre fordele ved kulden her i maj, så er det da, at blomstringen varer længere...

Svale på svale

Vi satte for nogle år siden en vejrhane op på vores brændeskur. Da vi ofte har landsvaler boende inde i brændeskuret, skulle det selvfølgelig være en VEJRSVALE

Der er jo det med vejrhaner - og vejrsvaler - at de hele tiden flytter sig med vinden. Men i det helt stille vejr her til morgen fandt vores nyankomne svalehan et godt sted at sidde...

Og han fik selskab af den ligeledes nyankomne mage - nede til højre på taget af brændeskuret

Det ser ud til, at de vil bruge den gamle rede fra sidste år inde i brændeskuret. Og de er SÅ velkommen. Landsvalen er min (Helges) yndlingsfugl. Den er legemliggørelsen af vores forbindelse til Afrika, den skiller den gode årstid fra den dårlige, den kommer så tæt på os og synger så kvidrende optimistisk. Men selvfølgelig sviner de lidt i løbet af sommeren.