Vintergækker i haven - og dorothealiljer

Vi har masser af vintergækker i haven, her i bedet med løgblomster under frugttræerne, hvor der også er påskeliljer og tulipaner på spring.

 

Vintergæk tilhører også liljefamilien, ligesom andre smukke forårsblomster med løg som tulipan, scilla. guldstjerne, liljekonval m.fl.

Her er en vintergæk tæt på. Vi har også enkelte dorothealiljer i haven:

 

 

Dorothealiljen ligner vintergæk meget. Kronen er lidt større, alle kronbladene har en limegrøn eller gul plet i spidsen. Dorothealiljen blomstrer også tidligt om foråret, men lidt senere end vintergækken. Hele planten er giftig.

Vi har også dobbelte vintergækker. Den er meget mere end dobbelt – helt fantastisk. 

Vintergæk hører ikke naturligt til i Danmark. Den vokser naturligt i Spanien (Pyrenæerne) og i Kaukasus. Planten blev indført i 1400-tallet af munke og nonner.
Der var engang en from kvinde som hed Dorthea (eller Dorothea). Dorthea lovede alle, at når hun engang døde, så ville hun sende blomster fra Paradisets have ned til jorden. Stakkels Dorthea døde midt på vinteren, men fordi hun havde været så from, så bragte en engel en hvid klokkeblomst ned på jorden, som blomstrer på Dortheas dag - den 6. februar.

Kært barn har mange navne
 

Vintergækken er blevet kaldt meget forskelligt. Her er et par af blomstens navne:

• Vintergæk – dens blomster laver sjov – den gækker!
• Sneklokke
• Hvidblomme
• Kyndelmisseblomst
• Sommergæk

 

Alle gode gange fem

Vi nørder jo en del i fugle og tæller også fortsat vores danmarksarter - altså hvor mange forskellige arter, vi har set i Danmark.

Den seneste uge har en hvidkindet værling hun huseret i Rødhus - kun sjette gang at arten er set i Danmark - og første gang, at den er blevet samme sted i længere tid.

Den skulle vi selvfølgelig også se - og i går lykkedes det så i femte forsøg! Heldigvis er der ikke så langt til Rødhus.

 

Vi så den først fint i toppen af en gran - og så derefter i dette birketræ, hvor jeg har taget disse dårlige billeder. Men den var fin i teleskopet - og mange andre har også fået gode billeder.

Den havde været væk i en timestid, da vi så den. Det var faktisk os, der fik øje på den, så vi meldte den også ud på kaldesystemet Bird Alarm:

Med tanke på Rødhus' geografiske placering, så kan vi dermed konstatere, at det endelig var slut med vores jammer ved Jammerbugten.

I øvrigt var det vores tredje nye danmarksart i år. I januar fik vi både prærietrane og asiatisk fløjlsand - så året er startet flot på den front.

 

 

 

 

 

 

 

Så er pæresnapsen klar

Sidste sommer lod vi en pære vokse sig stor indeni en flaske, som vi havde hængt op i pæretræet. I september hældte vi så ren snaps på den store pære nede i flasken. Det skrev vi om på bloggen her i september, hvor vi også tog dette billede:

Nu her i marts, efter et halvt år, skulle pæresnapsen så være klar. Men inden vi smager, så lige dette billede af farverne lige nu:

 Snapsen har taget en dæmpet gullig farve, ligesom græsset derude i øvrigt efter det kolde vejr i februar.

Den smager faktisk rigtig godt, ganske mild med en fin eftersmag af pæren.

Vi hælder pæresnapsen over i en ny flaske - og så kommer vi til det mere specielle:

For hvordan smager selve pæren efter et halvt år i sprit? - vi skærer et stykke af med urtekniven

Se, det er straks noget helt andet. Den smager faktisk voldsomt kraftigt af sprit - helt i modsætning til den milde snaps - så pæren ryger nok ud til hønsene - eller måske i komposten...