Skotske æg med egne æg

Vi har kun fået skotske æg en gang tidligere: Til en nytårsmiddag i Sydney for mange år siden. Men nu har vi planer om at lave skotske æg til vores kommende familie-nytårsmiddag. Og så skal det selvfølgelig tjekkes på forhånd, om vi kan finde ud af det...

I mange opskrifter på skotske æg bruges der vagtelæg, og det fik vi også i Sydney. Men vi laver dem selvfølgelig med vor egne hønseæg.

Vi rører en fast fars af hakket gris med blendede løg og krydderier

Et tyndt lag fars lægges på et stykke film - og det hårdkogte æg ovenpå. Vores æg er så nye, at de altid er svære at pille.

Så formes farsen omkring ægget ved hjælp af filmen, og dernæst vendes de kommende skotske æg i mel med lidt salt i...

Dobbeltpanering med æg og panko-rasp:

Vi har ingen fritøse - men det fungerer fint med en god portion solskikkeolie i en tykbundet gryde:

Jo, vi kan godt lave skotske æg af egne æg, så vi er klar til nytårsmiddagen. Uhm!

Serveres med chilisovs og grønt drys fra spirende løg! Det er godt!

Glenter ude og hjemme

Vi var i begyndelsen af måneden på en tur i Skåne sammen med et barnebarn, som godt kan lide at køre i bil👦

Som altid var der masser af fugle i det skånske landskab, ikke mindst den skånske karakterfugl over dem alle: De røde glenter. En af verdens smukkeste rovfugle. Her er det en voksen glente i det vigende decemberlys om eftermiddagen ved Vombs enge:

Rød glente har været i stor fremgang også herhjemme. Den danske bestand vurderes nu til at være omkring 400 par. Men her i Nordvestjylland er det stadig ret tyndt med glenter. Vi så nogle få fra matriklen i foråret, men ingen i hele efteråret. Så vi havde nærmest opgivet at få den på vores bolig birding-liste for andet halvår. Men så pludselig en dag i sidste uge kredsede en fin glente ind over huset, mens vi sad og spiste frokost.

Glenten havde fanget et mindre bytte, som den landede med ude ved Vesløs Vejle Vej, så vi holdt en fælles frokostpause. 

Senere lettede glenten i modlyset fra den lave sol og gylpede lidt madrester op - det gjorde vi dog ikke fra vores frokost - inden den så satte kursen mod øst ind over Vesløs by:

 

 

Godnat til skalleslugerne

Vi har gang i en genoplivning af Dansk Ornitologisk Forenings havfuglegruppe, og det første konkrete projekt er en landsdækkende optælling af toppet skallesluger på kollektive overnatningspladser. Toppet skallesluger er nemlig en art, der er vanskelig at optælle på de flytællinger, som ellers bruges til at overvåge havfuglebestandene. Arten optræder nemlig meget spredt i vores farvande.

Ved Limfjorden har man i årtier kendt til kollektive overnatningspladser for arten. Om dagen fisker de toppede skalleslugere ude i Limfjorden, men om aftenen trækker de så i store flokke til overnatningspladser i mere beskyttede vandområder fx Østerild Fjord i Vejlerne, Ulvedybet eller Dråby Vig ved Mors. Det massive træk af de hurtigt flyvende fiskespisere er en fascinerende oplevelse i det svindende dagslys. Og den kollektive overnatning gør det muligt at registrere langt større antal af toppet skallesluger, end det er muligt, når de ligger spredt på fjorden i dagtimerne.

Projektet har været en succes ved Limfjorden, hvor forskellige observatører i november har talt over 7700 toppet skallesluger på overnatningspladser. Her et udsnit af de overnattende skalleslugere i Østerild Fjord med kæmpemøllerne på Østerild testcenter i baggrunden:

Men når det gælder resten af landet, så hører vi nu fra observatører i flere landsdele, at det formentlig er et særligt lokalt fænomen ved Limfjorden med de store kollektive overnatningspladser for toppet skallesluger. Andre steder med mange skalleslugere, for eksempel omkring Lolland-Falster, er der ikke konstateret overnatningstræk af betydning. Her overnatter arten tilsyneladende spredt i de samme områder, hvor den fouragerer om dagen. En overraskende melding, som vi ikke har en forklaring på, men det gør det selvfølgelig vanskeligt at komme i mål med projektet.