Bønner der virker

Det siges ofte, at de eneste bønner, der virker - det er kaffebønner!

Men vi synes nu også, at vores stangbønner i haven virker ganske godt på deres stativer af bambusstokke...

Vi sår dem i det sene forår mellem rækkerne af en tidlig afgrøde af spinat - og nu er de snart klar til høst - masser af blomster og små haricot verts på vej:

Her få dage senere er høsten godt i gang. Vi har så mange, at vi kan tillade os at høste dem løbende, mens de er ret små og allerbedst:

Det GRIBer om sig

Lige i begyndelsen af måneden så vi en spansk munkegrib, som havde taget den lange tur til Skagen - og nu har vi såmænd haft en gåsegrib på besøg i Vejlerne:

Fuglen har spøgt i området et stykke tid, men i går sad den meget præsentabelt på bredden af Arup Vejle i selskab med en bande unge havørne på en halv snes stykker, som har huseret i området i nogle uger. 

Ørnene - og gribben - lukrerer på en stor forekomst af grågæs, der fælder svingfjer hen over sommeren i Arup Vejle. Det er formentlig især de voksne ørne, som nedlægger gæssene, mens de unge ørne og gribben så rydder op i ådslerne bagefter. Her er gribben ved at forsyne sig nede bag den lave kystbrink i Arup Vejle:

En af de yngre ørne stikker så af med byttet, som unægtelig ligner resterne af en grågås:

Tilbage sidder gribben med en enkelt havørn. Senere lettede gribben og turnerede noget rundt over Vejlerne, inden den måske forsvandt mod nord. Den er i hvert fald ikke set i dag. Og dens fætter munkegribben i Skagen ser i øvrigt også ud til at have forladt sit sommerkvarter i dag og taget kursen mod Sverige.

Opdatering 25. juli: Gribben er her stadig, og vi ser den dagligt fra vores hus, så nu har vi fået en hjemmegrib. Matrikelart nr. 234.  

Opdatering 31. juli: Efter en par-tre dages fravær er gåsegribben her igen - og i dag fløj den lige ind over vores hus og hjem(megrib):

Hvidløg fra det sekskantede

Hvidløg elsker sol, varme og tør jord. Det er ofte et problem her i det nordvestlige Jylland. Så vi har i årenes løb haft problemer med at dyrke hvidløg med et godt resultat. Faktisk har vi i en længere periode helt opgivet afgrøden, men ikke i år:

I efteråret lavede vi et sekskantet bed omkring vores gamle paradisæble med mistelten, som står et af de mest solrige steder i haven. Vi satte hvidløg i november - de skal i jorden før vinter for at udvikle rigtige fed ved høsten. Og i marts så det sådan ud:

Hvidløgene trives tilsyneladende og spirer stærkt frem i den gode jord i det lille sekskantede højbed.

Her er vi så fremme i maj måned, mens syrenerne blomstrer, og hvidløgene står skarpt og strunkt i bedet:

Vi har så plantet persille i bedet inderst ved paradisæble-træet. Næsten et apropos til det gamle huskeråd om at spise persille, hvis ikke du vil lugte af hvidløg...

Det hvide drys er i øvrigt blomsterblade fra paradisæbletræet.

Her i juli har hvidløgene så lagt sig ned - og det er tid til høst.

Ikke alle løgene lykkedes, men det blev en god høst, så vi fortsætter med metoden. Det kræver dog et nyt højbed, for løg skal dyrkes med fire års pause i sædskiftet.

GRIB chancen

Dagen startede tidligt, for en munkegrib havde valgt at overnatte på en klittop på Hulsig Hede syd for Skagen. Vi tog chancen og var der klokken 7 - efter et par timer i godt selskab med fuglefolk, så lettede den store fugl:

Munkegribben er Europas største fugl med et vingefang på op mod tre meter. Den er set flere gange før i Danmark, men det har været fugle fra udsætningsprojekter i Sydeuropa, som ikke har været regnet som spontane forekomster. 

Fuglen ved Skagen her til morgen har ring på, og takket være gode foto er det dokumenteret, at den er ringmærket i en rede i Spanien i 2023. Derfor er det en rigtig vild fugl - den første i Danmark - og derfor en fest for fuglefolk.

Da gribben først var på vingerne tog den højde, stor højde - og patruljerede i luftrummet over Skagen det meste af dagen.

 

Efter den forestilling stor tilfredshed på klitten blandt de forsamlede fuglekiggere:

Lidt blær fra haven

Vi har sandt for dyden brugt mange timer på vores urtehave i løbet af foråret - "kun en tåbe frygter ikke HAVEN" - så nu tillader vi os at blære os lidt med resultatet, mens de fleste afgrøder står så fint her ved månedskiftet juni-juli.

Her er stangbønnerne klar til at kravle op af stilladserne. Før bønnerne har vi haft en høst af spinat på det samme jordstykke. Tidlig afgrøde kombineret med sen afgrøde. I baggrunden løg og kartofler.

I forgrunden et udsnit af porrebedet - også en sen afgrøde - så en lille række morgenfruer for synets skyld og bag dem de fuldvoksne kartoffelplanter - hvor vi begynder høsten af de nye knolde om få dage UHM!

Drueagurker elsker varme, og de kravler lige nu hurtigt op af deres stativ, mens gulerødderne gemmer sig for gulerodsfluen inde under insektnettet.

Også sukkermajsen i forgrunden vokser voldsomt i varmen. I bedet bagved er der først grønkål, så rødbeder og bagest ærter på stativer. De har været udsat for overgreb fra havens ringduer, men vi har i en periode lagt fiberdug over, så nu håber vi, at ærterne kan levere, når vi senere på sommeren får besøg af småfolk. 

Et kig ind i drivhuset med blomstrende tomater, agurker på vej og chili i potter. Sorten er Chocolate Scotch Bonnet - og den er meget stærk!

Ude i haven igen er der snart squash - og hokkaido-græskarplanten til venstre er på vej til at kravle op af hegnet til hønsegården - så de tunge frugter til efteråret kan hænge og modne på hegnet. Vi har også kæmpe solsikker på vej til at vokse ud af billedet...

På det "bare" jordstykke foran purløgene er 10 ud af 10 nye aspargesplanter kommet op - men de må først plukkes om to-tre år. Så er det godt, at de gamle asparges rundt omkring har givet en flot høst i år. Måske også fordi vi nu i et par sæsoner har givet dem godt med ålegræs fra Limfjorden om vinteren. Asparges er jo en strandplante.

Salaten - den gror i potter på borde for at undgå dræbersneglene. Og det gror. Forrest Iceberg og bagved Romaine-salat.

En populær amerikaner

Det er vist ingen hemmelighed, at store dele af den danske befolkning - med god grund - ser kritisk på udviklingen i USA. Visse personer i den nuværende amerikanske ledelse står forståeligt nok temmelig lavt i popularitet herhjemme. Men i går var vi så heldige at møde en særdeles populær amerikaner:

En sangspurv - en amerikansk spurvefugl, som blev fundet i går morges i Læsten Bakker mellem Randers og Viborg. Det er kun anden gang, at den nordamerikanske art er set i Danmark. Første gang var ved Frederikshavn i maj, og den fugl blev kun fotograferet af en ikke-ornitolog - så fuglen i går var første chance for at krydse arten for os danske fuglekiggere.

Flere hundrede fuglefolk kom forbi i det smukke midtjyske landskab i løbet af dagen for at opleve den lidt uanseelige spurv. Om den så er kommet over Atlanten ved egen hjælp elller ombord på et skib. Det vides ikke, men den regnes for god nok til at udvide vores artslister. Nu er Susanne og jeg så på 424 forskellige fuglearter i Danmark. Og sangspurven - den har faktisk en fin lille strofe, som den lod os høre gentagne gange:

Her har den så slået sig ned i en blomstrende hunderose:

Og det var godt, vi rykkede med det samme. For i dag er fuglen ikke set, og mange tilrejsende fuglefolk har ledt forgæves efter den populære amerikaner. 

Iris flytter ind

Iris eller sværdlilje. Iris betyder regnbue og stammer fra den græske mytologi. 
I gamle dage brugte man den gule iris udvendig og den blå iris indvendig. Ifølge Henrik Schmith fra bogen " Lægeplanter og troldomsurter". 
Gul iris bor lige udenfor huset. Sammen med mange andre skønne engplanter. 

Men gul iris er nu også på spil oppe ved huset...

Sidste år begyndte en irislignende plante at gro i aspargesbeddet. Den fik lov at stå. Og vi ventede spændt på blomsten. Og det var en gul iris. Og selv om det er rimeligt tørt i asparges beddet, så blomstrer den gule iris også i år. Meget dekorativ.

Og den får selvfølgelig lov at stå! Gul iris eller sværdlilje!