Den enes æble, den andens kød

Mens den urimelige kulde hærger Danmark, fodrer vi i vildskab med æbler og andet foder i haven. Det har formentlig tiltrukket alle naboernes solsorte plus en del sjaggere. I de kolde morgener står 15-20 solsorte og venter på nye forsyninger på græsplænen, men i dag blev der en færre:

Når man fodrer småfugle i haven, så fodrer man også spurvehøgen. En yngre høgehan fik i dag fat på en af solsortene. Brutalt som når løver fanger gnuer på savannen...

Men for høgen et kærkomment stort måltid i kulden - og vi lod den spise i fred i hjørnet af haven:

Vulkan med blå bogfinker

Tenerife har et areal på godt 2000 kvadratkilometer - eller samme størrelse som Lolland, Falster og Møn tilsammen. Midt på øen ligger der så lige en vulkan på næsten fire kilometers højde. Med sine 3715 meter er vulkanen Teide faktisk den højeste tinde i det ellers meget bjergrige Spanien. Med så stort et bjerg på så lille en ø er landskabet selvsagt dramatisk:

Teide var senest i udbrud i 1909 og regnes stadig for en aktiv vulkan. Rundt om hele bjerget fra ca. 1200 meters højde til 1800 meter vokser der store, åbne fyrreskove med en endemisk art: kanariefyr, som altså kun findes på de kanariske øer.

Sådan en endemisk skov gemmer selvfølgelig også på en endemisk fugl: Blå bogfinke

Den kan være svær at finde, især om vinteren. Men vi var heldige ved et besøg på rastepladsen Pinar Chio. Pludselig dukkede der en hel flok på 10-12 af de fine blå bogfinker op på pladsen.

Her er to hanner i deres diskrete, men elegante blå fjerdragt. De blå bogfinker er tydeligt større end vores bogfinker, og de har et kraftigt trekantet næb, tilpasset som de er til en kost, der i høj grad består af frø fra endemiske fyrrekogler.

Hunnerne af blå bogfinke har en overvejende grålig dragt. Mens hannerne udover de blå farver også kan fremvise en nydelig hvid øjentegning. Faktisk en overraskende delikat fugl:

På latin hedder blå bogfinke Fringilla teydea - altså finken på Teide. Der er også en variant eller måske en selvstændig blå bogfinke-art på naboøen Gran Canaria.

Samtidig med de blå bogfinker fik vi også besøg af en lille flok mejser - af arten nordafrikansk blåmejse. Det er nemlig den nordafrikanske og ikke den europæiske blåmejse, som findes på de kanariske øer. Helt naturligt, for den nærmeste afstand fra øerne til Afrika er kun 120 kilometer.

Og når det gælder de nordafrikanske blåmejser, så er ordet "delikat" også ganske passende:

   

 

Los Gigantes - i sol og regn

Los Gigantes - en by på vestkysten af Tenerife. Vi boede der en uge her i januar med en flot udsigt fra en familievenlig lejlighed. Byen har navn efter de voldsomme lavaklipper, som rejser sig stejlt fra oceanet. 

Når man bor sådan et sted i en uge med vekslende vejr, så følger man med i de skiftende udsigter over havet. Fra det stille solskin, hvor det er helt varmt på balkonen...

Friskt blæsevejr fra nordvest og en regnbue over havet:

En enkelt dag med mere massivt regnvejr over Tenerife:

Og så gik det helt amok med regnbuer på anderledes tæt hold end vi er vant til i Danmark:

Papegøjer ved kirken

Vi har været på en familierejse bort fra det vinterkolde Danmark. Rejsen begyndte i Barcelona, hvor vi såmænd tog på kirkebesøg. Ikke en hvilken som helst kirke, men den verdensberømte katedral Sagrada Familia, som der har været bygget på siden 1882...

Sagrada Familia er tegnet af den catalanske arkitekt Antoni Gaudi, som døde i 1926. På det tidspunkt var det kun 10-15 procent af kirken, der var blevet opført. Nu er den tæt på at være fuldendt, men der bygges stadig. Når det sidste høje tårn er færdigt her i 2026, så bliver Sagrada Familia verdens højeste kirke med sine 172 meter. 

I løbet af den særdeles langstrakte byggeperiode har kirken fået nye naboer:

I mange sydlige europæiske storbyer er der efterhånden store bestande af parakitter fra andre verdensdele, og det gælder i høj grad også i Barcelona. Her er det munkeparakitter fra Sydamerika, der forlyster sig med bær nærmest i skyggen af Sagrada Familia. Men der er også alexanderparakitter fra Sydasien og flere andre arter. Papegøjerne stammer primært fra undslupne burfugle, og de gør sig nu stærkt bemærket i bybilledet med deres grønne farver og larmende adfærd. Her en stor flok munkeparakitter i en af Barcelonas flotte parker:

Og her en fyr, som må siges at kvalificere sig til et tilnavn som "papegøjemand":

 

Skotske æg med egne æg

Vi har kun fået skotske æg en gang tidligere: Til en nytårsmiddag i Sydney for mange år siden. Men nu har vi planer om at lave skotske æg til vores kommende familie-nytårsmiddag. Og så skal det selvfølgelig tjekkes på forhånd, om vi kan finde ud af det...

I mange opskrifter på skotske æg bruges der vagtelæg, og det fik vi også i Sydney. Men vi laver dem selvfølgelig med vor egne hønseæg.

Vi rører en fast fars af hakket gris med blendede løg og krydderier

Et tyndt lag fars lægges på et stykke film - og det hårdkogte æg ovenpå. Vores æg er så nye, at de altid er svære at pille.

Så formes farsen omkring ægget ved hjælp af filmen, og dernæst vendes de kommende skotske æg i mel med lidt salt i...

Dobbeltpanering med æg og panko-rasp:

Vi har ingen fritøse - men det fungerer fint med en god portion solskikkeolie i en tykbundet gryde:

Jo, vi kan godt lave skotske æg af egne æg, så vi er klar til nytårsmiddagen. Uhm!

Serveres med chilisovs og grønt drys fra spirende løg! Det er godt!

Glenter ude og hjemme

Vi var i begyndelsen af måneden på en tur i Skåne sammen med et barnebarn, som godt kan lide at køre i bil👦

Som altid var der masser af fugle i det skånske landskab, ikke mindst den skånske karakterfugl over dem alle: De røde glenter. En af verdens smukkeste rovfugle. Her er det en voksen glente i det vigende decemberlys om eftermiddagen ved Vombs enge:

Rød glente har været i stor fremgang også herhjemme. Den danske bestand vurderes nu til at være omkring 400 par. Men her i Nordvestjylland er det stadig ret tyndt med glenter. Vi så nogle få fra matriklen i foråret, men ingen i hele efteråret. Så vi havde nærmest opgivet at få den på vores bolig birding-liste for andet halvår. Men så pludselig en dag i sidste uge kredsede en fin glente ind over huset, mens vi sad og spiste frokost.

Glenten havde fanget et mindre bytte, som den landede med ude ved Vesløs Vejle Vej, så vi holdt en fælles frokostpause. 

Senere lettede glenten i modlyset fra den lave sol og gylpede lidt madrester op - det gjorde vi dog ikke fra vores frokost - inden den så satte kursen mod øst ind over Vesløs by:

 

 

Godnat til skalleslugerne

Vi har gang i en genoplivning af Dansk Ornitologisk Forenings havfuglegruppe, og det første konkrete projekt er en landsdækkende optælling af toppet skallesluger på kollektive overnatningspladser. Toppet skallesluger er nemlig en art, der er vanskelig at optælle på de flytællinger, som ellers bruges til at overvåge havfuglebestandene. Arten optræder nemlig meget spredt i vores farvande.

Ved Limfjorden har man i årtier kendt til kollektive overnatningspladser for arten. Om dagen fisker de toppede skalleslugere ude i Limfjorden, men om aftenen trækker de så i store flokke til overnatningspladser i mere beskyttede vandområder fx Østerild Fjord i Vejlerne, Ulvedybet eller Dråby Vig ved Mors. Det massive træk af de hurtigt flyvende fiskespisere er en fascinerende oplevelse i det svindende dagslys. Og den kollektive overnatning gør det muligt at registrere langt større antal af toppet skallesluger, end det er muligt, når de ligger spredt på fjorden i dagtimerne.

Projektet har været en succes ved Limfjorden, hvor forskellige observatører i november har talt over 7700 toppet skallesluger på overnatningspladser. Her et udsnit af de overnattende skalleslugere i Østerild Fjord med kæmpemøllerne på Østerild testcenter i baggrunden:

Men når det gælder resten af landet, så hører vi nu fra observatører i flere landsdele, at det formentlig er et særligt lokalt fænomen ved Limfjorden med de store kollektive overnatningspladser for toppet skallesluger. Andre steder med mange skalleslugere, for eksempel omkring Lolland-Falster, er der ikke konstateret overnatningstræk af betydning. Her overnatter arten tilsyneladende spredt i de samme områder, hvor den fouragerer om dagen. En overraskende melding, som vi ikke har en forklaring på, men det gør det selvfølgelig vanskeligt at komme i mål med projektet.