Løg til tortillaen

Det er lidt forvirrende med ordet "tortilla". I Mexico er det en pandekage, men i Spanien er det en æggekage med kartofter - tortilla patata. Vi har en rigtig god opskrift på spansk tortilla, men da vi var dernede i januar, smagte vi en fin variation med karamelliserede løg.

Sådan en tortilla skulle vi selvfølgelig også prøve at lave selv. Her med forskellige skalotteløg fra høsten sidste sommer.

Løgene skal steges længe i olivenolie ved ret svag varme, så får de den rigtige farve og den søde, karamelliserede smag:

Vi blander så løgene med kartofler, som er råstegt på en anden pande:

Kartofler og løg blandes derefter med æggene i en skål. Og her er det vigtigt, at blandingen får lov at stå måske en halv times tid, så de gode ingredienser giver smag til hinanden.

Vores nære forhold til tortilla patata har sin rod i en oplevelse for mange år siden. Vi var landet i Malaga på vej til Extremadura på en søndag. Og om søndagen er der bare lukket ned i Spanien. Men vi fandt en åben tankstation, hvor vi kunne købe en tortilla-sandwich til vor sult. Den blev spist med udsigt til stenege og blåskader - og det husker vi på, hver gang vi får spansk tortilla.

Nå, så er det vist tid til, at vores tortilla med karamelliserede løg skal på panden med olivenolie:

Og her er den færdige ret med et lille stykke sortfodssvin - vi er vel i Spanien...

Den enes æble, den andens kød

Mens den urimelige kulde hærger Danmark, fodrer vi i vildskab med æbler og andet foder i haven. Det har formentlig tiltrukket alle naboernes solsorte plus en del sjaggere. I de kolde morgener står 15-20 solsorte og venter på nye forsyninger på græsplænen, men i dag blev der en færre:

Når man fodrer småfugle i haven, så fodrer man også spurvehøgen. En yngre høgehan fik i dag fat på en af solsortene. Brutalt som når løver fanger gnuer på savannen...

Men for høgen et kærkomment stort måltid i kulden - og vi lod den spise i fred i hjørnet af haven:

Vulkan med blå bogfinker

Tenerife har et areal på godt 2000 kvadratkilometer - eller samme størrelse som Lolland, Falster og Møn tilsammen. Midt på øen ligger der så lige en vulkan på næsten fire kilometers højde. Med sine 3715 meter er vulkanen Teide faktisk den højeste tinde i det ellers meget bjergrige Spanien. Med så stort et bjerg på så lille en ø er landskabet selvsagt dramatisk:

Teide var senest i udbrud i 1909 og regnes stadig for en aktiv vulkan. Rundt om hele bjerget fra ca. 1200 meters højde til 1800 meter vokser der store, åbne fyrreskove med en endemisk art: kanariefyr, som altså kun findes på de kanariske øer.

Sådan en endemisk skov gemmer selvfølgelig også på en endemisk fugl: Blå bogfinke

Den kan være svær at finde, især om vinteren. Men vi var heldige ved et besøg på rastepladsen Pinar Chio. Pludselig dukkede der en hel flok på 10-12 af de fine blå bogfinker op på pladsen.

Her er to hanner i deres diskrete, men elegante blå fjerdragt. De blå bogfinker er tydeligt større end vores bogfinker, og de har et kraftigt trekantet næb, tilpasset som de er til en kost, der i høj grad består af frø fra endemiske fyrrekogler.

Hunnerne af blå bogfinke har en overvejende grålig dragt. Mens hannerne udover de blå farver også kan fremvise en nydelig hvid øjentegning. Faktisk en overraskende delikat fugl:

På latin hedder blå bogfinke Fringilla teydea - altså finken på Teide. Der er også en variant eller måske en selvstændig blå bogfinke-art på naboøen Gran Canaria.

Samtidig med de blå bogfinker fik vi også besøg af en lille flok mejser - af arten nordafrikansk blåmejse. Det er nemlig den nordafrikanske og ikke den europæiske blåmejse, som findes på de kanariske øer. Helt naturligt, for den nærmeste afstand fra øerne til Afrika er kun 120 kilometer.

Og når det gælder de nordafrikanske blåmejser, så er ordet "delikat" også ganske passende:

   

 

Los Gigantes - i sol og regn

Los Gigantes - en by på vestkysten af Tenerife. Vi boede der en uge her i januar med en flot udsigt fra en familievenlig lejlighed. Byen har navn efter de voldsomme lavaklipper, som rejser sig stejlt fra oceanet. 

Når man bor sådan et sted i en uge med vekslende vejr, så følger man med i de skiftende udsigter over havet. Fra det stille solskin, hvor det er helt varmt på balkonen...

Friskt blæsevejr fra nordvest og en regnbue over havet:

En enkelt dag med mere massivt regnvejr over Tenerife:

Og så gik det helt amok med regnbuer på anderledes tæt hold end vi er vant til i Danmark:

Papegøjer ved kirken

Vi har været på en familierejse bort fra det vinterkolde Danmark. Rejsen begyndte i Barcelona, hvor vi såmænd tog på kirkebesøg. Ikke en hvilken som helst kirke, men den verdensberømte katedral Sagrada Familia, som der har været bygget på siden 1882...

Sagrada Familia er tegnet af den catalanske arkitekt Antoni Gaudi, som døde i 1926. På det tidspunkt var det kun 10-15 procent af kirken, der var blevet opført. Nu er den tæt på at være fuldendt, men der bygges stadig. Når det sidste høje tårn er færdigt her i 2026, så bliver Sagrada Familia verdens højeste kirke med sine 172 meter. 

I løbet af den særdeles langstrakte byggeperiode har kirken fået nye naboer:

I mange sydlige europæiske storbyer er der efterhånden store bestande af parakitter fra andre verdensdele, og det gælder i høj grad også i Barcelona. Her er det munkeparakitter fra Sydamerika, der forlyster sig med bær nærmest i skyggen af Sagrada Familia. Men der er også alexanderparakitter fra Sydasien og flere andre arter. Papegøjerne stammer primært fra undslupne burfugle, og de gør sig nu stærkt bemærket i bybilledet med deres grønne farver og larmende adfærd. Her en stor flok munkeparakitter i en af Barcelonas flotte parker:

Og her en fyr, som må siges at kvalificere sig til et tilnavn som "papegøjemand":

 

Skotske æg med egne æg

Vi har kun fået skotske æg en gang tidligere: Til en nytårsmiddag i Sydney for mange år siden. Men nu har vi planer om at lave skotske æg til vores kommende familie-nytårsmiddag. Og så skal det selvfølgelig tjekkes på forhånd, om vi kan finde ud af det...

I mange opskrifter på skotske æg bruges der vagtelæg, og det fik vi også i Sydney. Men vi laver dem selvfølgelig med vor egne hønseæg.

Vi rører en fast fars af hakket gris med blendede løg og krydderier

Et tyndt lag fars lægges på et stykke film - og det hårdkogte æg ovenpå. Vores æg er så nye, at de altid er svære at pille.

Så formes farsen omkring ægget ved hjælp af filmen, og dernæst vendes de kommende skotske æg i mel med lidt salt i...

Dobbeltpanering med æg og panko-rasp:

Vi har ingen fritøse - men det fungerer fint med en god portion solskikkeolie i en tykbundet gryde:

Jo, vi kan godt lave skotske æg af egne æg, så vi er klar til nytårsmiddagen. Uhm!

Serveres med chilisovs og grønt drys fra spirende løg! Det er godt!

Glenter ude og hjemme

Vi var i begyndelsen af måneden på en tur i Skåne sammen med et barnebarn, som godt kan lide at køre i bil👦

Som altid var der masser af fugle i det skånske landskab, ikke mindst den skånske karakterfugl over dem alle: De røde glenter. En af verdens smukkeste rovfugle. Her er det en voksen glente i det vigende decemberlys om eftermiddagen ved Vombs enge:

Rød glente har været i stor fremgang også herhjemme. Den danske bestand vurderes nu til at være omkring 400 par. Men her i Nordvestjylland er det stadig ret tyndt med glenter. Vi så nogle få fra matriklen i foråret, men ingen i hele efteråret. Så vi havde nærmest opgivet at få den på vores bolig birding-liste for andet halvår. Men så pludselig en dag i sidste uge kredsede en fin glente ind over huset, mens vi sad og spiste frokost.

Glenten havde fanget et mindre bytte, som den landede med ude ved Vesløs Vejle Vej, så vi holdt en fælles frokostpause. 

Senere lettede glenten i modlyset fra den lave sol og gylpede lidt madrester op - det gjorde vi dog ikke fra vores frokost - inden den så satte kursen mod øst ind over Vesløs by: