Lidt blær fra haven

Vi har sandt for dyden brugt mange timer på vores urtehave i løbet af foråret - "kun en tåbe frygter ikke HAVEN" - så nu tillader vi os at blære os lidt med resultatet, mens de fleste afgrøder står så fint her ved månedskiftet juni-juli.

Her er stangbønnerne klar til at kravle op af stilladserne. Før bønnerne har vi haft en høst af spinat på det samme jordstykke. Tidlig afgrøde kombineret med sen afgrøde. I baggrunden løg og kartofler.

I forgrunden et udsnit af porrebedet - også en sen afgrøde - så en lille række morgenfruer for synets skyld og bag dem de fuldvoksne kartoffelplanter - hvor vi begynder høsten af de nye knolde om få dage UHM!

Drueagurker elsker varme, og de kravler lige nu hurtigt op af deres stativ, mens gulerødderne gemmer sig for gulerodsfluen inde under insektnettet.

Også sukkermajsen i forgrunden vokser voldsomt i varmen. I bedet bagved er der først grønkål, så rødbeder og bagest ærter på stativer. De har været udsat for overgreb fra havens ringduer, men vi har i en periode lagt fiberdug over, så nu håber vi, at ærterne kan levere, når vi senere på sommeren får besøg af småfolk. 

Et kig ind i drivhuset med blomstrende tomater, agurker på vej og chili i potter. Sorten er Chocolate Scotch Bonnet - og den er meget stærk!

Ude i haven igen er der snart squash - og hokkaido-græskarplanten til venstre er på vej til at kravle op af hegnet til hønsegården - så de tunge frugter til efteråret kan hænge og modne på hegnet. Vi har også kæmpe solsikker på vej til at vokse ud af billedet...

På det "bare" jordstykke foran purløgene er 10 ud af 10 nye aspargesplanter kommet op - men de må først plukkes om to-tre år. Så er det godt, at de gamle asparges rundt omkring har givet en flot høst i år. Måske også fordi vi nu i et par sæsoner har givet dem godt med ålegræs fra Limfjorden om vinteren. Asparges er jo en strandplante.

Salaten - den gror i potter på borde for at undgå dræbersneglene. Og det gror. Forrest Iceberg og bagved Romaine-salat.

En populær amerikaner

Det er vist ingen hemmelighed, at store dele af den danske befolkning - med god grund - ser kritisk på udviklingen i USA. Visse personer i den nuværende amerikanske ledelse står forståeligt nok temmelig lavt i popularitet herhjemme. Men i går var vi så heldige at møde en særdeles populær amerikaner:

En sangspurv - en amerikansk spurvefugl, som blev fundet i går morges i Læsten Bakker mellem Randers og Viborg. Det er kun anden gang, at den nordamerikanske art er set i Danmark. Første gang var ved Frederikshavn i maj, og den fugl blev kun fotograferet af en ikke-ornitolog - så fuglen i går var første chance for at krydse arten for os danske fuglekiggere.

Flere hundrede fuglefolk kom forbi i det smukke midtjyske landskab i løbet af dagen for at opleve den lidt uanseelige spurv. Om den så er kommet over Atlanten ved egen hjælp elller ombord på et skib. Det vides ikke, men den regnes for god nok til at udvide vores artslister. Nu er Susanne og jeg så på 424 forskellige fuglearter i Danmark. Og sangspurven - den har faktisk en fin lille strofe, som den lod os høre gentagne gange:

Her har den så slået sig ned i en blomstrende hunderose:

Og det var godt, vi rykkede med det samme. For i dag er fuglen ikke set, og mange tilrejsende fuglefolk har ledt forgæves efter den populære amerikaner. 

Iris flytter ind

Iris eller sværdlilje. Iris betyder regnbue og stammer fra den græske mytologi. 
I gamle dage brugte man den gule iris udvendig og den blå iris indvendig. Ifølge Henrik Schmith fra bogen " Lægeplanter og troldomsurter". 
Gul iris bor lige udenfor huset. Sammen med mange andre skønne engplanter. 

Men gul iris er nu også på spil oppe ved huset...

Sidste år begyndte en irislignende plante at gro i aspargesbeddet. Den fik lov at stå. Og vi ventede spændt på blomsten. Og det var en gul iris. Og selv om det er rimeligt tørt i asparges beddet, så blomstrer den gule iris også i år. Meget dekorativ.

Og den får selvfølgelig lov at stå! Gul iris eller sværdlilje! 

DRAGEÆG!

 

Vi besøgte ofte Helges bedsteforældre i Jerslev tilbage, da drengene var små. Og farmor lavede mad helt fra bunden. Det var rigtig god mad. Og efterhånden som de blev ældre, overtog vi maden. Det vil sige, vi havde mad med hjemmefra. 

En dag, vi havde mad med, var der også avocadoer. Maden blev stillet på spisebordet, og der blev dækket bord. Snakken gik imens, og vi satte os til bord. Farmor havde godt nok kigget en del på avocadoerne. Og lige inden, vi gik igang med at spise, udbrød hun højt: 
" Kan I ikke lige fjerne de der drageæg, inden vi spiser". 
Og hurtigt kom drageæggene ned i kurven. Farmor havde aldrig set avocadoer før... 

Vi spiser stadig drageæg. Og vi er meget glade for dem. 

En klassiker er guacamole. Avocadoerne her er rigtig gode. Men de kan være svære. Enten er de for hårde og umodne eller også begynder de at få brune pletter.

Der skal godt med chili og hvidløg og citronsaft i guacamolen.

Og så skal der moses. Vi gør det med håndmixeren...

Guacamole skal spises med det samme, ellers bliver den brun.

Guacamole er fantastisk som fyld i tortillapandekager, taco, burritos, enchilada, og hvad de ellers hedder alle de lækre brød. Denne her er en hjemmelavet pandekage 😊

Munken rydder misteltenen

I et godt hjørne i haven står et paradisæbletræ med en stor mistelten. Susanne fik det som gave til sin 40-årsdag for 28 år siden. Misteltenen er podet på træet og har stille og roligt vokset sig større og større. I år bugnede den af bær - lige indtil denne april måned...  

Så fik vi besøg af munke i haven. Først en enkelt han, som sikkert har haft godt gavn af misteltenens bær som supplement til de få insekter i det kølige forårsvejr i år. 

Munken er en af de kun tre fuglearter, som spiser misteltenens bær. De andre er selvfølgelig misteldrossel - og så silkehale. Bærrene er meget slimede inden i, fordi det er meningen, at de skal klæbe sig fast til smågrene, hvor en lille mistelten så kan sætte sig fast og gro. Misteltenen er en halvsnylter, som selv skaffer sig næring fra fotosyntese i de tykke grønne blade, men suger vand og mineraler fra værtstræet.

Der er flere teorier om, hvorfor bær fra mistelten er så upopulære hos de fleste fugle. Den mest udbredte forklaring er vist, at fuglene undgår bærrene, fordi de klæber fast til næbbet og dermed er irriterende at spise. Men munken og misteldroslen skulle angiveligt klare problemet ved at sluge bærrene hele.

Der kom endnu en han og en - måske to - hunner af munk til i vores mistelten i løbet af måneden - og nu har de fuldstændig ryddet planten for de mange bær:

Og i den nærtstående hassel kan vi se, at også munkene nogen gange får klæbrige bær på næbbet, som skal gnides af - i hvert fald sidder der flere steder små klatter frø fra misteltenen på hasselbuskens grene - ligesom det er meningen set fra misteltenens synspunkt. Spændende om munkenes ædegilde i dette forår så ender med nye mistelten i haven.

Kejserørn og Spækhuggere!

Mageløst!

Hvor i verden kan man se kombinationen af spækhugger og kejserørn på samme dag. Næppe andre steder end i Skagen. Og den dag ramte vi lige i går!

På morgenobsen ved Nordstrand kom en flok på 6-7 spækhuggere svømmende langsomt forbi - på god afstand. Men vi så dem fint i kikkert og teleskop, og fik da også nogle billeder som dokumentation:

På det sidste lidt uskarpe billede her ser man blåst fra hvalerne og flere dyr i flokken. De svømmede neddykket det meste af tiden, men dukkede op med mellemrum til stor begejstring for den anseelige  flok fuglefolk på klittoppene.

I øvrigt er det første gang, vi har set spækhuggere i Danmark. Så dagen i går blev den første nogensinde, hvor vi har set både en ny pattedyr-danmarksart og en ny fugle-danmarksart. Senere på dagen var en længe ventet kejserørn nemlig ude at vende i Skagen efter at have rumsteret i baglandet for et par dage siden. Det er en voksen (adult - ikke gammel) kejserørn - hvilket i sig selv er usædvanligt i Danmark. 

Vi er nu begge to på 422 fuglearter i Danmark, og kejserørnen har været længe savnet. Udover de absolutte højdepunkter var det en fin dag i Skagen med blandt andet kongeørn, havørn, hvid stork, steppehøg, sorte og røde glenter, fiskeørne, ringdrosler og denne fjeldvåge. Det er efterhånden blevet en sjælden art herhjemme...

Udsigt til ringdrosler med udsigt

Vi havde en fin dag med ringdrosler på Bulbjerg i går. Det er altid en højtid i april, når ringdroslerne trækker igennem landsdelen med kurs mod deres ynglepladser på nordiske fjeldsider. I går talte vi 35 ringdrosler på vej østpå ved Bulbjerg, og en flok på 15 slog sig ned og rastede en halv times tid på Bulbjergskrænten med udsigt til Lild Strand.

Der var næsten udelukkende flotte, kontrastrige hanner i flokkene. Og det passer fint med, at vi er i begyndelsen af trækket - og hannerne trækker gerne lidt før de mere brunlige hunner.