Munken rydder misteltenen

I et godt hjørne i haven står et paradisæbletræ med en stor mistelten. Susanne fik det som gave til sin 40-årsdag for 28 år siden. Misteltenen er podet på træet og har stille og roligt vokset sig større og større. I år bugnede den af bær - lige indtil denne april måned...  

Så fik vi besøg af munke i haven. Først en enkelt han, som sikkert har haft godt gavn af misteltenens bær som supplement til de få insekter i det kølige forårsvejr i år. 

Munken er en af de kun tre fuglearter, som spiser misteltenens bær. De andre er selvfølgelig misteldrossel - og så silkehale. Bærrene er meget slimede inden i, fordi det er meningen, at de skal klæbe sig fast til smågrene, hvor en lille mistelten så kan sætte sig fast og gro. Misteltenen er en halvsnylter, som selv skaffer sig næring fra fotosyntese i de tykke grønne blade, men suger vand og mineraler fra værtstræet.

Der er flere teorier om, hvorfor bær fra mistelten er så upopulære hos de fleste fugle. Den mest udbredte forklaring er vist, at fuglene undgår bærrene, fordi de klæber fast til næbbet og dermed er irriterende at spise. Men munken og misteldroslen skulle angiveligt klare problemet ved at sluge bærrene hele.

Der kom endnu en han og en - måske to - hunner af munk til i vores mistelten i løbet af måneden - og nu har de fuldstændig ryddet planten for de mange bær:

Og i den nærtstående hassel kan vi se, at også munkene nogen gange får klæbrige bær på næbbet, som skal gnides af - i hvert fald sidder der flere steder små klatter frø fra misteltenen på hasselbuskens grene - ligesom det er meningen set fra misteltenens synspunkt. Spændende om munkenes ædegilde i dette forår så ender med nye mistelten i haven.

Kejserørn og Spækhuggere!

Mageløst!

Hvor i verden kan man se kombinationen af spækhugger og kejserørn på samme dag. Næppe andre steder end i Skagen. Og den dag ramte vi lige i går!

På morgenobsen ved Nordstrand kom en flok på 6-7 spækhuggere svømmende langsomt forbi - på god afstand. Men vi så dem fint i kikkert og teleskop, og fik da også nogle billeder som dokumentation:

På det sidste lidt uskarpe billede her ser man blåst fra hvalerne og flere dyr i flokken. De svømmede neddykket det meste af tiden, men dukkede op med mellemrum til stor begejstring for den anseelige  flok fuglefolk på klittoppene.

I øvrigt er det første gang, vi har set spækhuggere i Danmark. Så dagen i går blev den første nogensinde, hvor vi har set både en ny pattedyr-danmarksart og en ny fugle-danmarksart. Senere på dagen var en længe ventet kejserørn nemlig ude at vende i Skagen efter at have rumsteret i baglandet for et par dage siden. Det er en voksen (adult - ikke gammel) kejserørn - hvilket i sig selv er usædvanligt i Danmark. 

Vi er nu begge to på 422 fuglearter i Danmark, og kejserørnen har været længe savnet. Udover de absolutte højdepunkter var det en fin dag i Skagen med blandt andet kongeørn, havørn, hvid stork, steppehøg, sorte og røde glenter, fiskeørne, ringdrosler og denne fjeldvåge. Det er efterhånden blevet en sjælden art herhjemme...

Udsigt til ringdrosler med udsigt

Vi havde en fin dag med ringdrosler på Bulbjerg i går. Det er altid en højtid i april, når ringdroslerne trækker igennem landsdelen med kurs mod deres ynglepladser på nordiske fjeldsider. I går talte vi 35 ringdrosler på vej østpå ved Bulbjerg, og en flok på 15 slog sig ned og rastede en halv times tid på Bulbjergskrænten med udsigt til Lild Strand.

Der var næsten udelukkende flotte, kontrastrige hanner i flokkene. Og det passer fint med, at vi er i begyndelsen af trækket - og hannerne trækker gerne lidt før de mere brunlige hunner.

Det er IKKE AI - hun er ægte...

Som en ikke uvæsentlig tilføjelse til vores oplevelser på Indienrejsen er her en kort video med en indisk pige, som optrådte på line ved et af de templer, vi besøgte på rejsen. Vi tænkte først, at det kan ikke lade sig gøre - og en af vores sønner spurgte: Er det AI?, da han så videoen. Men hun er skam ægte nok - og meget dygtig!

Ikke så mærkeligt scorede hun mange flere turistpenge end gadesælgerne...

 

En kejserlig forsinkelse

Det blev en vild, fortumlet og forsinket hjemrejse fra vores tigersafari til Indien.

På grund af USA og Israels krig mod Iran var luftrummet lukket over Mellemøsten. Vi kunne ikke som planlagt flyve hjem med Qatar Airways over Doha. Det betød i første omgang en forsinkelse på fem dage, hvor vi blev indlogeret på et hotel i Delhi.

Men intet er så galt, at det ikke er godt for noget. Det gav mulighed for nogle ture i området, blandt andet til det lille fuglereservat Sultanpur udenfor Delhi, som nærmest er et mini-Bharatpur - og her så vi blandt andet denne fine unge kejserørn:

  

Der var også indisk skrigeørn (udskilt fra lille skrigeørn), stor skrigeørn og dværgørn. Og det bugnede med ænder, gæs, storke og hejrer i det lille vådområde midt i det tætbefolkede landskab.

Her er masser af skeænder og stylteløbere og lidt atlingænder, krikænder og indisk vibe (Red-Wattled Lapwing)

Et pædagogisk billede af sølvhejre sammen med mellemhejre (Intermediate Egret), som giver et godt indtryk af størrelsesforskellen.

Sorte ibiser sammen med indiske viber og en stylteløber.

Den flotte indisk skovstork (Painted Stork) havde kolonier i det lille fuglereservat.

Planen var så, at vi skulle flyve fra Delhi over Riyadh i Saudi-Arabien til Paris og derfra hjem til Danmark. Men da vi efter de fem dages forsinkelse fløj til Riyadh og ventede på flyet til Paris, så blev lufthavnen pludselig lukket der - vist nok på grund af droner i nærheden.

Det betød yderligere tre dages forsinkelse, et par nætter i Saudi og derefter en ny rute over Cairo i Egypten. Men vi kan så prale med, at vi har set Taj Mahal og pyramiderne på samme tur!

  

Indien - 80 procent vegetarer

Vi har altid været meget glade for indisk mad. Og har lavet meget indisk mad hjemme i vores køkken. Derfor var vi spændte på at opleve det indiske køkken - i Indien. I Indien er 80 % af befolkningen vegetarer. Det indiske køkken består meget af grøntsager, ris, bælgfrugter og brød. Vi er specielt glade for naan brød, raita, og indiske krydrede saucer. Så nu skal der smages:

De steder, vi boede, blev maden serveret i buffeter. Både morgen- og aftensmad. Og med indiske tekster på retterne. Der blev altid serveret flere forskellige risretter. Generelt var maden meget velsmagende. Deres evne til at bruge krydderier er imponerende. Nogen gange fik man en meget stærk chilismag i munden, det skulle man lige være opmærksom på. Kødet i buffeten var sparsomt og ofte henvist til et hjørne, som regel kylling og fisk, en sjælden gang lam. 

 

Lauki Kofta. 

Denne ret er græskarboller i en krydret tomatsovs. Meget velsmagende sammen med naan brød.

Paneer: Det er traditionelt en indisk ost. Den fremstilles ved at varme mælk op og udfælde proteinet med syren fra en lime. Det kan bedst beskrives som en slags hytteost. Og den blev ofte serveret stegt i en lækker karry sovs. Vigtig ingrediens som erstatter kød. Ifølge inderne skal den selvfølgelig laves af mælk fra de hellige køer...

 

Baked Veg: Bagte og stuvede grøntsager i forskellige variationer. Kål, rodfrugter eller bønner.

Kashmiri Pulao: Indisk version af fried rice. 

Baigan Bharta: Hakkede grillede auberginer i tomatsauce med forskellige krydderier. Igen et eksempel på en vegetarisk ret med masser af god smag. 

Dal: kender vi hjemme. Røde linser og varme krydderier. Det smager fantastisk. Især serveret med raita, naanbrød og frisk koriander.

Plain Rice: Basmatiris kogt i vand. Basmati er den helt dominerende rissort i Indien.

Her Susannes tallerken med græskarboller, ris, paneer (stegt ost) og bagte stuvede grøntsager. Jeg er meget glad for kød. Men kødet mangler ikke i retten. Meget lækkert og selvfølgelig med naan brød.

 

En typisk indisk menu. De helt friske og skyllede grøntsager undgik vi af hensyn til vore maver. Et klassisk rejseråd i områder med tvivlsomt vand - men måske ikke nødvendigt.

Ja, dette skilt siger jo det hele. Og vi fik ris tre gange om dagen under hele opholdet😊

Men vores madoplevelse på turen var rigtig god. Meget velsmagende og varieret - men selv om det var varieret, så var det selvfølgelig også godt at komme hjem til sin ostemad.

Silhouetter under indisk himmel

Et vigtigt element i god natur er døde træer. Hvis træerne får lov til at gennemleve hele deres livscyklus med vækst, død og forfald, så trives alskens biodiversitet. Men der er også et visuelt aspekt - døde træer skaber smukke skulpturer - og mere lavpraktisk er det dejlige siddepladser for fugle i alle størrelser:

Her en Red-naped Ibis - på dansk rødkronet ibis - og nedenfor har den fået selskab af nogle artsfæller på de nøgne grene til en lille ibis-skrigekonkurrence (lyden mangler):

Sølvhejren er næsten FOR hvid til rigtig at gå i silhouet...

Så går det bedre for en sort drongo...

 

Vi kom også forbi en grib i silhouet på et passende dødt træ

Men her kunne vi trille lige under træet over i medlyset. 

Med det rette lys på, så viser gribben sig at være en udfordring udi artsbestemmelse. Det er enten en ung indisk grib eller en ung gåsegrib - vores "egen" europæiske gribbeart, som overvintrer i Indien. Fuglen har en lys streg på overnæbbet, og det burde være bevis for, at det er en indisk grib.