Vi besøgte et af verdens mest berømte fuglereservater på tigersafarien til Indien. Det kommer i et senere indlæg.
Men der er også fugle i tigerreservater!
På selve tigerturene har tigeren selvsagt første prioritet. Men når man sådan kører rundt i fine landskaber i søgning efter store rovdyr, så får man som fuglekigger en ekstra gevinst: Der er altid gode fuglearter som bonus.
Påfugle har måske nok et lidt blakket ry blandt fuglekiggere, fordi de er udsat i så mange parker her i Europa. Men i tigerreservaterne er de på hjemmebane og hører til i landskabet.
En særlig glæde var det, at se gribbene trives i tigerland:
Her er det en hvidrygget grib ved sin rede. De indiske/sydasiatiske gribbe har været udsat for den værste udryddelseskrise i fugleverdenen i nyere tid. Bestandene af flere gribbearter er gået tilbage med hele 95-98 procent. Det skyldes, at de indiske bønder har brugt midlet diclofenac til behandling af deres kreaturer. Når gribbene spiser døde kreaturer, som har fået diclofenac, så dør de simpelthen, fordi deres nyrer står af.
Brugen af diclofenac til dyr er nu forbudt, men gribbene er stadig helt forsvundet fra de åbne landbrugs-landskaber i Indien. Vi så ingen! Men i tigerreservaterne i de mere tyndt befolkede områder af Indien er der gjort en stor indsats for at redde gribbene og holde områderne fri for brugen af diclofenac. Det ser ud til at virke. Vi så gribbe i pæne antal, både hvidrygget grib, den lidt større indisk grib og nogle få rødhovedet grib. Her i reden er der en lille ny grib på vej, hvis man kigger godt efter...
Nu vi er ved rovfuglene, så var toppet slangeørn (Crested Serpent Eagle) den art rovfugl, vi så mest til i tigerreservaterne.
Der var ofte en fugl eller et par sammen ved søer eller fugtige partier i landskabet, og de var meget vokale, tydeligvis på vej ind i ynglesæsonen.
En anden fin junglerovfugl: Toppet duehøg (Crested Goshawk).
Når man ser hvepsevåger i Indien om vinteren, så kan man være sikker på, at det er den østlige art, som også kaldes Tophvepsevåge på dansk. Vores "egne" hvepsevåger yngler også langt mod øst i Rusland, men de trækker allesammen til Afrika om vinteren, så en hvepsevåge i et tigerreservat i februar er den østlige art. Tophvepsevågen blev i øvrigt set for første gang i Danmark sidste år - den 1. maj i Skagen. Her sidder den så og kigger på safarijeeps:
Blandt fuglekiggere findes begrebet "farveladearter". Det dækker naturligvis over farverige fuglearter som biædere, ellekrager og isfugle, som er samlet i gruppen af såkaldte skrigefugle. Det er arter, vi har alt for få af hjemme i Danmark, og de er et vigtigt krydderi på fugleture til varmere dele af verdenen.
Her et udsnit af en flok lille grøn biæder, klart den dominerede biæderart i tigerland.
Hærfuglen er en vidt udbredt art - og trives også i tigerreservater.
Mens hærfuglen er samme art, som vi har i Europa, så er ellekragen her en Indian Roller - indisk ellekrage - en anden art end vores ellekrage i Europa. I øvrigt ganske almindelig i Indien, også ude i det mere intensive agerland.
Fra de smukke fugle til en af de knap så pæne:
Vi så en halv snes af storkearten lille adjudant. Den er sammen med stor adjudant det asiatiske svar på de afrikanske maraboustorke. Dens nære slægtning stor adjudant er efterhånden en kritisk truet art, mens det går bedre for den mindre.
Til de aparte og fascinerende fuglearter i junglen hører også Greater Racket-tailed Drongo - som på dansk hedder stor pragtdrongo. Den skiller sig ud med sine lange haleprydelser med en tynd streng og et par fjer ude i enden. Her har den taget en godbid med ind i skyggen. Temperaturerne steg gradvist under vores tigersafari, og vi endte i nærheden af de 35 grader...
Men tigerland er ikke kun jungleskov. Overalt hvor der var åbent land med vand - så var der ynglende og meget larmende viber. Det er arten Red Wattled Lapwing, som meget passende hedder indisk vibe på dansk:
Vi skal også lige have dens meget elegante slægtning Yellow Wattled Lapwing med i denne lille kavalkade af fugl. Den er så blevet kaldt indisk lapvibe på dansk:
