Det er IKKE AI - hun er ægte...

Som en ikke uvæsentlig tilføjelse til vores oplevelser på Indienrejsen er her en kort video med en indisk pige, som optrådte på line ved et af de templer, vi besøgte på rejsen. Vi tænkte først, at det kan ikke lade sig gøre - og en af vores sønner spurgte: Er det AI?, da han så videoen. Men hun er skam ægte nok - og meget dygtig!

Ikke så mærkeligt scorede hun mange flere turistpenge end gadesælgerne...

 

En kejserlig forsinkelse

Det blev en vild, fortumlet og forsinket hjemrejse fra vores tigersafari til Indien.

På grund af USA og Israels krig mod Iran var luftrummet lukket over Mellemøsten. Vi kunne ikke som planlagt flyve hjem med Qatar Airways over Doha. Det betød i første omgang en forsinkelse på fem dage, hvor vi blev indlogeret på et hotel i Delhi.

Men intet er så galt, at det ikke er godt for noget. Det gav mulighed for nogle ture i området, blandt andet til det lille fuglereservat Sultanpur udenfor Delhi, som nærmest er et mini-Bharatpur - og her så vi blandt andet denne fine unge kejserørn:

  

Der var også indisk skrigeørn (udskilt fra lille skrigeørn), stor skrigeørn og dværgørn. Og det bugnede med ænder, gæs, storke og hejrer i det lille vådområde midt i det tætbefolkede landskab.

Her er masser af skeænder og stylteløbere og lidt atlingænder, krikænder og indisk vibe (Red-Wattled Lapwing)

Et pædagogisk billede af sølvhejre sammen med mellemhejre (Intermediate Egret), som giver et godt indtryk af størrelsesforskellen.

Sorte ibiser sammen med indiske viber og en stylteløber.

Den flotte indisk skovstork (Painted Stork) havde kolonier i det lille fuglereservat.

Planen var så, at vi skulle flyve fra Delhi over Riyadh i Saudi-Arabien til Paris og derfra hjem til Danmark. Men da vi efter de fem dages forsinkelse fløj til Riyadh og ventede på flyet til Paris, så blev lufthavnen pludselig lukket der - vist nok på grund af droner i nærheden.

Det betød yderligere tre dages forsinkelse, et par nætter i Saudi og derefter en ny rute over Cairo i Egypten. Men vi kan så prale med, at vi har set Taj Mahal og pyramiderne på samme tur!

  

Indien - 80 procent vegetarer

Vi har altid været meget glade for indisk mad. Og har lavet meget indisk mad hjemme i vores køkken. Derfor var vi spændte på at opleve det indiske køkken - i Indien. I Indien er 80 % af befolkningen vegetarer. Det indiske køkken består meget af grøntsager, ris, bælgfrugter og brød. Vi er specielt glade for naan brød, raita, og indiske krydrede saucer. Så nu skal der smages:

De steder, vi boede, blev maden serveret i buffeter. Både morgen- og aftensmad. Og med indiske tekster på retterne. Der blev altid serveret flere forskellige risretter. Generelt var maden meget velsmagende. Deres evne til at bruge krydderier er imponerende. Nogen gange fik man en meget stærk chilismag i munden, det skulle man lige være opmærksom på. Kødet i buffeten var sparsomt og ofte henvist til et hjørne, som regel kylling og fisk, en sjælden gang lam. 

 

Lauki Kofta. 

Denne ret er græskarboller i en krydret tomatsovs. Meget velsmagende sammen med naan brød.

Paneer: Det er traditionelt en indisk ost. Den fremstilles ved at varme mælk op og udfælde proteinet med syren fra en lime. Det kan bedst beskrives som en slags hytteost. Og den blev ofte serveret stegt i en lækker karry sovs. Vigtig ingrediens som erstatter kød. Ifølge inderne skal den selvfølgelig laves af mælk fra de hellige køer...

 

Baked Veg: Bagte og stuvede grøntsager i forskellige variationer. Kål, rodfrugter eller bønner.

Kashmiri Pulao: Indisk version af fried rice. 

Baigan Bharta: Hakkede grillede auberginer i tomatsauce med forskellige krydderier. Igen et eksempel på en vegetarisk ret med masser af god smag. 

Dal: kender vi hjemme. Røde linser og varme krydderier. Det smager fantastisk. Især serveret med raita, naanbrød og frisk koriander.

Plain Rice: Basmatiris kogt i vand. Basmati er den helt dominerende rissort i Indien.

Her Susannes tallerken med græskarboller, ris, paneer (stegt ost) og bagte stuvede grøntsager. Jeg er meget glad for kød. Men kødet mangler ikke i retten. Meget lækkert og selvfølgelig med naan brød.

 

En typisk indisk menu. De helt friske og skyllede grøntsager undgik vi af hensyn til vore maver. Et klassisk rejseråd i områder med tvivlsomt vand - men måske ikke nødvendigt.

Ja, dette skilt siger jo det hele. Og vi fik ris tre gange om dagen under hele opholdet😊

Men vores madoplevelse på turen var rigtig god. Meget velsmagende og varieret - men selv om det var varieret, så var det selvfølgelig også godt at komme hjem til sin ostemad.

Silhouetter under indisk himmel

Et vigtigt element i god natur er døde træer. Hvis træerne får lov til at gennemleve hele deres livscyklus med vækst, død og forfald, så trives alskens biodiversitet. Men der er også et visuelt aspekt - døde træer skaber smukke skulpturer - og mere lavpraktisk er det dejlige siddepladser for fugle i alle størrelser:

Her en Red-naped Ibis - på dansk rødkronet ibis - og nedenfor har den fået selskab af nogle artsfæller på de nøgne grene til en lille ibis-skrigekonkurrence (lyden mangler):

Sølvhejren er næsten FOR hvid til rigtig at gå i silhouet...

Så går det bedre for en sort drongo...

 

Vi kom også forbi en grib i silhouet på et passende dødt træ

Men her kunne vi trille lige under træet over i medlyset. 

Med det rette lys på, så viser gribben sig at være en udfordring udi artsbestemmelse. Det er enten en ung indisk grib eller en ung gåsegrib - vores "egen" europæiske gribbeart, som overvintrer i Indien. Fuglen har en lys streg på overnæbbet, og det burde være bevis for, at det er en indisk grib.

Drømmenes fugleteater

Bharatpur!

Tilbage i 70'erne havde fuglereservatet ved byen af samme navn en nærmest magisk tiltrækningskraft på fuglekiggere.

Bharatpur!

Ordet havde samme klang blandt fuglefolk som rød afghan og sort nepal havde blandt andre af datidens Østenrejsende. Man samledes til andagt ved lysbilledapparatet for at se dårlige dias fra drømmenes fugleteater. Dengang lykkedes det aldrig for os at komme til Bharatpur - men nu har vi været der!

I virkeligheden hedder reservatet nu Keoladeo National Park, men det ligger lige udenfor byen Bharatpur. Vi begyndte vores tigersafari med en overnatning og to ture i det berømte fugleområde. Et kort besøg ja, men langt nok til at give et godt indtryk af de myldrende fuglemængder. Sikke en forestilling! 

På billedet ovenfor en klassisk Bharatpur-scene, som også huskes fra 70'ernes dias. En stor skrigeørn skuer efter bytte i den tidlige morgenstund fra toppen af et af områdets mange træer.

Hvis vi så drejer kameraet et lille stykke, så sidder der en steppeørn i baggrunden med samme formål...

Solopgang over sumpene - og et sandt leben af fugle:

Andemylder med knarænder, pibeænder, hvidøjede ænder og rødhovedet and

Purpurhejre i morgenlys

Smyrna-isfugl (Whitebreasted Kingfisher på engelsk). Den mest almindelige isfugl i Indien er naturligvis også på plads i Keoladeo NP - og det samme er gråfiskeren (Pied Kingfisher):

Der er masser af forskellige skarver og slangehalsfugle i området. Her en lille gruppe Little Cormorant - der såmænd hedder javaskarv på dansk:

Tættere på en ung stor skrigeørn. Ifølge vores dygtige lokale guide, så har der været godt med overvintrende skrigeørne i nationalparken i denne vinter. Nedenfor er det så steppeørnen, der flyver sig en tur:

Bharatpur (Keoladeo National Park) var tidligere i historien et jagtreservat for de lokale magthavere. Det har været fuglereservat siden 1956 og blev nationalpark i 1982. Bharatpurs verdensberømmelse blandt fuglevenner skyldes koncentrationen af spændende fugle, for området er faktisk ikke særlig stort. Nationalparken har et areal på lidt under 3000 hektar - faktisk kun halvt så stort som reservatet Vejlerne hjemme i Danmark. 

Omkring træerne i området var der mange gode fugle, som ikke lige er knyttet til sumpene. Her en Spotted Owlet - indisk kirkeugle på dansk.

Transporten rundt i området foregår blandt andet med motoriserede rickshaws. Efter sigende var det i 70'erne med cyklende chauffører...

 

Bonus på tigerturene

Vi besøgte et af verdens mest berømte fuglereservater på tigersafarien til Indien. Det kommer i et senere indlæg.

Men der er også fugle i tigerreservater!

På selve tigerturene har tigeren selvsagt første prioritet. Men når man sådan kører rundt i fine landskaber i søgning efter store rovdyr, så får man som fuglekigger en ekstra gevinst: Der er altid gode fuglearter som bonus.

Påfugle har måske nok et lidt blakket ry blandt fuglekiggere, fordi de er udsat i så mange parker her i Europa. Men i tigerreservaterne er de på hjemmebane og hører til i landskabet.

En særlig glæde var det, at se gribbene trives i tigerland:

Her er det en hvidrygget grib ved sin rede. De indiske/sydasiatiske gribbe har været udsat for den værste udryddelseskrise i fugleverdenen i nyere tid. Bestandene af flere gribbearter er gået tilbage med hele 95-98 procent. Det skyldes, at de indiske bønder har brugt midlet diclofenac til behandling af deres kreaturer. Når gribbene spiser døde kreaturer, som har fået diclofenac, så dør de simpelthen, fordi deres nyrer står af. 

Brugen af diclofenac til dyr er nu forbudt, men gribbene er stadig helt forsvundet fra de åbne landbrugs-landskaber i Indien. Vi så ingen! Men i tigerreservaterne i de mere tyndt befolkede områder af Indien er der gjort en stor indsats for at redde gribbene og holde områderne fri for brugen af diclofenac. Det ser ud til at virke. Vi så gribbe i pæne antal, både hvidrygget grib, den lidt større indisk grib og nogle få rødhovedet grib. Her i reden er der en lille ny grib på vej, hvis man kigger godt efter...

Nu vi er ved rovfuglene, så var toppet slangeørn (Crested Serpent Eagle) den art rovfugl, vi så mest til i tigerreservaterne. 

Der var ofte en fugl eller et par sammen ved søer eller fugtige partier i landskabet, og de var meget vokale, tydeligvis på vej ind i ynglesæsonen.

En anden fin junglerovfugl: Toppet duehøg (Crested Goshawk).

Når man ser hvepsevåger i Indien om vinteren, så kan man være sikker på, at det er den østlige art, som også kaldes Tophvepsevåge på dansk. Vores "egne" hvepsevåger yngler også langt mod øst i Rusland, men de trækker allesammen til Afrika om vinteren, så en hvepsevåge i et tigerreservat i februar er den østlige art. Tophvepsevågen blev i øvrigt set for første gang i Danmark sidste år - den 1. maj i Skagen. Her sidder den så og kigger på safarijeeps:

Blandt fuglekiggere findes begrebet "farveladearter". Det dækker naturligvis over farverige fuglearter som biædere, ellekrager og isfugle, som er samlet i gruppen af såkaldte skrigefugle. Det er arter, vi har alt for få af hjemme i Danmark, og de er et vigtigt krydderi på fugleture til varmere dele af verdenen.

Her et udsnit af en flok lille grøn biæder, klart den dominerede biæderart i tigerland.

Hærfuglen er en vidt udbredt art - og trives også i tigerreservater.

Mens hærfuglen er samme art, som vi har i Europa, så er ellekragen her en Indian Roller - indisk ellekrage - en anden art end vores ellekrage i Europa. I øvrigt ganske almindelig i Indien, også ude i det mere intensive agerland.

Fra de smukke fugle til en af de knap så pæne:

Vi så en halv snes af storkearten lille adjudant. Den er sammen med stor adjudant det asiatiske svar på de afrikanske maraboustorke. Dens nære slægtning stor adjudant er efterhånden en kritisk truet art, mens det går bedre for den mindre.

Til de aparte og fascinerende fuglearter i junglen hører også Greater Racket-tailed Drongo - som på dansk hedder stor pragtdrongo. Den skiller sig ud med sine lange haleprydelser med en tynd streng og et par fjer ude i enden. Her har den taget en godbid med ind i skyggen. Temperaturerne steg gradvist under vores tigersafari, og vi endte i nærheden af de 35 grader... 

Men tigerland er ikke kun jungleskov. Overalt hvor der var åbent land med vand - så var der ynglende og meget larmende viber. Det er arten Red Wattled Lapwing, som meget passende hedder indisk vibe på dansk:

Vi skal også lige have dens meget elegante slægtning Yellow Wattled Lapwing med i denne lille kavalkade af fugl. Den er så blevet kaldt indisk lapvibe på dansk: