Vulkan med blå bogfinker

Tenerife har et areal på godt 2000 kvadratkilometer - eller samme størrelse som Lolland, Falster og Møn tilsammen. Midt på øen ligger der så lige en vulkan på næsten fire kilometers højde. Med sine 3715 meter er vulkanen Teide faktisk den højeste tinde i det ellers meget bjergrige Spanien. Med så stort et bjerg på så lille en ø er landskabet selvsagt dramatisk:

Teide var senest i udbrud i 1909 og regnes stadig for en aktiv vulkan. Rundt om hele bjerget fra ca. 1200 meters højde til 1800 meter vokser der store, åbne fyrreskove med en endemisk art: kanariefyr, som altså kun findes på de kanariske øer.

Sådan en endemisk skov gemmer selvfølgelig også på en endemisk fugl: Blå bogfinke

Den kan være svær at finde, især om vinteren. Men vi var heldige ved et besøg på rastepladsen Pinar Chio. Pludselig dukkede der en hel flok på 10-12 af de fine blå bogfinker op på pladsen.

Her er to hanner i deres diskrete, men elegante blå fjerdragt. De blå bogfinker er tydeligt større end vores bogfinker, og de har et kraftigt trekantet næb, tilpasset som de er til en kost, der i høj grad består af frø fra endemiske fyrrekogler.

Hunnerne af blå bogfinke har en overvejende grålig dragt. Mens hannerne udover de blå farver også kan fremvise en nydelig hvid øjentegning. Faktisk en overraskende delikat fugl:

På latin hedder blå bogfinke Fringilla teydea - altså finken på Teide. Der er også en variant eller måske en selvstændig blå bogfinke-art på naboøen Gran Canaria.

Samtidig med de blå bogfinker fik vi også besøg af en lille flok mejser - af arten nordafrikansk blåmejse. Det er nemlig den nordafrikanske og ikke den europæiske blåmejse, som findes på de kanariske øer. Helt naturligt, for den nærmeste afstand fra øerne til Afrika er kun 120 kilometer.

Og når det gælder de nordafrikanske blåmejser, så er ordet "delikat" også ganske passende:

   

 

Los Gigantes - i sol og regn

Los Gigantes - en by på vestkysten af Tenerife. Vi boede der en uge her i januar med en flot udsigt fra en familievenlig lejlighed. Byen har navn efter de voldsomme lavaklipper, som rejser sig stejlt fra oceanet. 

Når man bor sådan et sted i en uge med vekslende vejr, så følger man med i de skiftende udsigter over havet. Fra det stille solskin, hvor det er helt varmt på balkonen...

Friskt blæsevejr fra nordvest og en regnbue over havet:

En enkelt dag med mere massivt regnvejr over Tenerife:

Og så gik det helt amok med regnbuer på anderledes tæt hold end vi er vant til i Danmark:

Papegøjer ved kirken

Vi har været på en familierejse bort fra det vinterkolde Danmark. Rejsen begyndte i Barcelona, hvor vi såmænd tog på kirkebesøg. Ikke en hvilken som helst kirke, men den verdensberømte katedral Sagrada Familia, som der har været bygget på siden 1882...

Sagrada Familia er tegnet af den catalanske arkitekt Antoni Gaudi, som døde i 1926. På det tidspunkt var det kun 10-15 procent af kirken, der var blevet opført. Nu er den tæt på at være fuldendt, men der bygges stadig. Når det sidste høje tårn er færdigt her i 2026, så bliver Sagrada Familia verdens højeste kirke med sine 172 meter. 

I løbet af den særdeles langstrakte byggeperiode har kirken fået nye naboer:

I mange sydlige europæiske storbyer er der efterhånden store bestande af parakitter fra andre verdensdele, og det gælder i høj grad også i Barcelona. Her er det munkeparakitter fra Sydamerika, der forlyster sig med bær nærmest i skyggen af Sagrada Familia. Men der er også alexanderparakitter fra Sydasien og flere andre arter. Papegøjerne stammer primært fra undslupne burfugle, og de gør sig nu stærkt bemærket i bybilledet med deres grønne farver og larmende adfærd. Her en stor flok munkeparakitter i en af Barcelonas flotte parker:

Og her en fyr, som må siges at kvalificere sig til et tilnavn som "papegøjemand":