Så koldt som i gamle dage

Vejret har slået en slem kolbøtte, polarluften er over os, Vejlerne fryser til, og fuglene forsvinder.

Så koldt har det ikke været i mange år - og det sender tankerne tilbage i tiden. Det markerede vi så med en gåtur i Øsløs Skov, hvor Susannes mormor og morfar havde en lille landejendom - og hvor hun derfor har tilbragt ganske mange stunder i sin barndom.

Hedesøen Skærpensiig er et dejligt sted - selv når der er is på!

Lavningen Tværkær er efterhånden vokset til i et sandt vildnis - Tværkær ligger ganske tæt på familiens ejendom, og Susanne skrev en stil om stedet i sin skoletid.

Denne ruin ved Glombak var dengang beboet af en familie med børn - Susanne rendte tit derop for at lege, når hun var på besøg hos mormor og morfar.

På Thorsbjerg går denne flok herlige skotske langhornskvæg - og de har det tilsyneladende fint i kulden - også den lille ny i forgrunden. I baggrunden kan det ses, at der stadig er lidt åbent vand ude i søen Glombak - men det er vist en stakket frist.

Turen tilbage mod Øsløs fortsætter op af den ganske stejle sti mod Snekkebjerg.

Og her er Susanne tilbage på "Morfars jord", hvor hestene Tulle og Klaus dengang gik foran ploven. Selve gården ligger nu gemt inde bag træerne i baggrunden.

 

UGLETID

Når man taler om "ugler i mosen" som et sprogligt billede på en trussel, så er det i virkeligheden en sproglig forvanskning af "ulve i mosen" - for vi er jo heller ikke bange for ugler - endnu da...

Derfor må man også kunne forvanske "Ulvetid" til UGLETID - og begge dele er jo positivt i sin egentlige betydning.

Vi besøgte i dag en lade i nærheden, hvor en fin slørugle i den grad havde sat sig til ro for dagen:

Den var så rolig, at den allerhøjst værdigede os et let løftet øjenbryn

 

Sløruglen er heldigvis blevet forholdsvis almindelig her i Danmark, som er artens nordgrænse i Europa. Men hvis vi får hårdt vintervejr, så har arten det svært, for den er ikke så godt polstret som de nordlige uglearter. Det fremgår vist også af det slanke look på billedet.

Vi har også for nyligt hørt en tudende natugle hjemme fra Pilgårdsvej. Det er tredje år ud af de sidste fire, at vi hører natugle her om vinteren. Den har ellers været meget fåtallig i Nordvestjylland. Vi har haft under 10 natugler omkring Vejlerne i vor tid - og det er jo efterhånden mange år. Men måske er der nu unge natugler, som afsøger mulighederne for at sprede sig mod nordvest. 

Kantareller i januar

Vi var i dag på en punkttælling efter vinterfugle i Østerild Klitplantage. Og selvom det har været rimelig vinterligt vejr de seneste uger, så fandt Susanne såmænd to små kantareller i en grøft. Det sender jo tankerne i retning af sommer, forhåbentlig en sommer uden Corona-begrænsninger... 

I øvrigt var der ganske stille i plantagen, når det gælder fugle. I milde vintre kan der allerede nu være gang i sangen, ikke mindst hos sortmejserne, men de holder også lav profil i denne januar. Dog næppe fordi, de har hørt om Corona.

Havens smarte skovskade

Vi har igennem længere tid haft en fast skovskade i haven, og den har fra starten haft et godt øje til de nødder, vi har hængt op i trådkugler ved tørresnoren.

Til at begynde med prøvede den at snuppe bidder af nødderne ved at flyve op til trådkuglen og hakke til i luften - hvis den da ikke havde held til at løfte låget af kuglen.

Nu har den så lært sig at sidde på trådkuglen ligesom mejser og skovspurve - selvom den stadig har lidt svært ved at få fodfæste...

Skovskaden er en smuk fugl og velkommen i haven på denne årstid. Om sommeren er vi mere nervøse ved den, fordi den i modsætning til husskader har mod - eller forstand - til at smutte helt ind i brændeskuret og tømme svalerederne. 

Det betaler sig at øve sig...

 

Sorte ravne og hvidt fedt

Det er sæson for lokalt lam til fryseren. Vi parterer selv lammet, efter kødet har hængt til modning en passende tid - og så er der lagt op til fuglefest ude på engen. Der er nemlig altid nogle rester fra lammet, som musvågerne, de store måger og kragefuglene meget gerne rydder op på.

 I år kom der også en lille flok ravne forbi og tog for sig af retterne...

Det karakteristiske kridhvide fedt fra lammet lyser godt op i næbbet på de sorte ravne - ikke mindst i det mørke decemberlys, som vi må leve med i øjeblikket.

Mens musvågerne holder de andre kragefugle og især de store måger væk fra foderpladsen, mens de spiser, så får ravnene lov til at forsyne sig.

Kvæget i baggrunden er i øvrigt seks stykker skotsk højlandskvæg. De er kommet ud på engen ud mod vejlen efter, at engen har fået ny ejer, og de har gjort et godt stykke plejearbejde sæsonen igennem. Herlige dyr, som altså også får lov til at græsse videre her i julemåneden.

En SKORZONER-spade

 

I XL Byg butikken spurgte jeg, om de havde  en skorzoner - spade. Hun kiggede mærkeligt på mig. Og kom med denne drænspade. Som vi altså bruger til at grave skorzonerrødder op med. De er nemlig så lange, at de knækker, hvis vi bruger en almindelig spade.

Det er en smuk plante over jorden. Bladene smager rigtig godt som nye skud i foråret. Og roden kan holde sig hele vinteren i jorden.

Skorzoner (skorzonera hispanica ) har måske sit navn fra det spanske ord escorzonera, som betyder sort giftslange. Skorzonerrødder blev før i tiden brugt mod slangebid. Om det virkede eller det var fra dengang, man havde signaturlære -  brugte urter mod sygdomme, som de lignede.

 I Danmark blev de ristede rødder brugt som kaffeerstatning. Desuden tørrede man rødderne og malede dem til brødmel.

Skorzonerrødder  ligner ikke en delikatesse. Men det er den.

Skrællen er sortbrun, grov og fuld af jord.
Smagen kan minde om asparges, den kaldes derfor også fattigmands asparges eller vinterasparges.
Skrællet skal den opbevares i vand med citron eller eddike, ellers bliver de misfarvede.
Og de indeholder latex, der klistrer på hænderne   (bemærk det hurtige køkkenarbejde...)

 

Men indeni skjuler sig cremefarvet kød, som har en helt specielt smag.
Og den smager fortræffeligt.
Bagt i ovnen.
Stegt i olie som fritter.

Vi spiste dem engang som sushi.
Det var så godt: Sådan her:
Tangblade smøres med wasabi
Dæk med røget laks
Læg en kogt skorzonerrod på og rul sammen.
Og server med sojasauce som dip.

 

Er det Jammerbugten - eller Nordkorea?

Vi besøgte i dag Bulbjerg som så ofte før - men noget var fundamentalt anderledes - vi måtte ikke køre videre til Ellidsbøl Strand, for den ligger jo i Jammerbugt Kommune.

Vi stod der som borgere i Thisted Kommune og kiggede ud i det for os lukkede land - og det mindede om noget, vi havde oplevet før.

Så var det, at Susanne sagde det: Det var ligesom dengang, vi stod ved den demilitariserede zone i Korea for otte år siden. Med udsigten ind i det aldeles lukkede Nordkorea:

Læg mærke til de nøgne bjerge, som skal forhindre at folk kan flygte mod grænsen gemt i skoven. Så slemt er det trods alt ikke herhjemme i Coronaland...