Det første æg

 

Så blev det første æg lagt af vores nye hønseflok.

Og det første æg, som en høne lægger, kaldes et HØNNIKE æg.

Heksenes påske - afsløret af hønnikeæg:

Hvis man i bondesamfundet gik i kirke Skærtorsdag kunne man se, hvem i landsbyen, der var heks. Hvis man vel at mærke havde et hønnikeæg i lommen. 

Så ville man kunne se de af byens kvinder, der var hekse, sidde med forskellige ting på hovedet. Fx stegepander, spande eller gryder. Men ægget måtte man ikke selv tage med. For man skulle være uvidende om, at man havde det med. 

Hønnikeæg plejer at være meget små, men vores første i denne omgang er nu ikke så meget mindre end et af de æg, som vi har været nødt til at købe i butik, mens vi har skiftet hønseflokken ud.

Stokrose - i november

Farven lyserød - PINK!

Symbol for kampen mod brystkræft og førertrøjen i Giro d'Italia

Men også farven i den øverste knop af en slidt stokrose, som vi ikke har fået fjernet for vinteren.

Så springer den uventet ud i den mørke, men milde november.

Der står den og lyser - på samme tid et minde om den forsvundne sommer og en skøn påmindelse om den næste. Den er så velkommen, så længe den varer...    

Selleri - og gedeost!

Vores knoldselleri i haven står godt i år - og så er der jo udfordringen med at finde retter med selleri...

En flot plante - med en fantastisk duft - helt for sig selv

Her er så den rengjorte knold sammen med blade:

Og her sammen med sin kommende partner - en spansk gedeost, købt i Tarifa på vor rejse for ikke så længe siden:

Skiver af selleri, passende til osten, får en halv time i ovnen - efter at være smurt med olivenolie

En skive med gedeost og en kvist af rosmarin lægges på de bagte selleriskiver:

 Til sidst en tur under grillen i ovnen - og så et dyp af den gode balsamico:

Selleri og gedeost - det lyder måske aparte - men det er både mildt og venligt og fyldigt i smagen.

Hvaler i strædet

 På vores nylige tur til Sydspanien var vi også på en lille hvalsafari i Gibraltar-strædet.

 Her er vi på vej i turbåden med den spanske kyst i baggrunden. Mundbind var påbudt på hele turen.

En flok almindelige delfiner med Afrika i baggrunden. Vi så et halvt hundrede af de mindre delfiner, både arten almindelig delfin og stribet delfin - i blandede flokke

 Det var ikke meget, at delfinerne sprang op i luften - men her er en der lige er landet...

...med de marokkanske bjerge i baggrunden. Vi så også enkelte øresvin - en større delfinart, som er velkendt i rollen som "Flipper". Øresvinet ses efterhånden også regelmæssigt i danske farvande, blandt andet har der været faste øresvin i Thyborøn Kanal i denne sommer.

Et par af øresvinene, igen med Marokko i baggrunden - der var flest hvaler over mod den afrikanske side af strædet. Og til sidst på turen lykkedes det også at lokalisere en fin flok grindehvaler. Her med blåst:

Grindehvalerne er pænt store - op til 7-9 meter. Det er arten kortfinnet grindehval, der lever mere sydligt end langfinnet grindehval - som er den art, de hygger sig med på Færøerne...

Her var grindehvalerne i høj grad i live og meget tillidsfulde:

 Showet sluttede med, at de simpelthen dykkede under turbåden:

 

Med udsigt til Afrika

Så har vi igen været ude at rejse, og det er vi bestemt ikke ene om - at dømme ud fra de stopfyldte fly.

Vores tur gik til Tarifa i Sydspanien - et af de bedste steder i Europa at opleve fuglenes efterårstræk.

Obsen foregår fra småbjerge ved Gibraltarstrædet med fin udsigt til Marokko kun 15 kilometer væk.

I slutningen af september er det især slangeørne og dværgørne, der dominerer trækket. Ovenfor er det en slangeørn sammen med en lys og en mørk dværgørn. Vi så flere tusinde af begge arter.

Her en slangeørn med direkte kurs mod Afrika. Herlige fugle!

En del ådselgribbe trak også forbi - her er det en yngre mørk fugl.

Gåsegribbe er også fast inventar i det spanske himmelrum. Vi så flere hundrede, men de trækker først senere på efteråret. I alt blev det til 20 rovfuglearter på turen: Gåsegrib, rüppellsgrib, munkegrib, ådselgrib, fiskeørn, spansk kejserørn, slangeørn, dværgørn, høgeørn, rød glente, sort glente, rørhøg, musvåge, hvepsevåge, spurvehøg, duehøg, blå glente, tårnfalk, eleonorafalk og vandrefalk.

Mens rovfuglene ofte trak med pæn afstand til hinanden i lange bånd mod Afrika, så kom storkene i tættere flokke. Her en flok sorte storke, som vi også så i hundredvis på de gode dage.

En anden stor oplevelse var de mange rødryggede svaler og alpesejlere. De er svære at tage billeder af i farten, men her er et behjertet forsøg på en rødrygget svale.

  En ægte obser i Tarifa-outfit med Gibraltarstrædet og Afrika i baggrunden:

 

En nytårstradition i september

Vi har ofte gået turen mellem Lild Strand og Bulbjerg selve nytårsdag - en god og ofte meget frisk start på et nyt år. Men i går besluttede vi så at afprøve nytårstraditionen en søndag i september. Og det kan anbefales:

Når vinden er i vest, som den jo ofte er, så er det en fordel af gå på stranden mod øst mod Bulbjerg og derefter gå tilbage inde på redningsvejen bag klitterne, hvor der i det mindste er en smule læ.

Der var ganske meget opskyl på kysten til stor fornøjelse for de store måger.

Især de unge måger sloges om lækkerierne i den inderste brænding. Det forstår man jo godt, når der kan findes den slags:

Vi andre kiggede mere efter rav i opskyllet, men uden resultat. Til gengæld havde vi stor fornøjelse af de mange små sandløbere, som også fouragerede på stranden.

Det er unge sandløbere, som er ganske tillidsfulde - og meget underholdende:

De spurter frem og tilbage på stranden i takt med bølgeslagene - og den her lever jo meget godt op til sit navn:

For et par generationer siden blev sandløberen også kaldt selning blandt fuglefolk. Det latinske navn calidris alba betyder den hvide ryle - og det passer fint på de ungfugle, som vi hyggede os med i går. I yngledragten er den betydelig mørkere på hoved og bryst.

Sandløberne havde også selskab på stranden - udover os - blandt andet af de her unge stenvendere:

 

JUBEL - en sørgekåbe

Sørgekåben har sit lidt triste navn fra den mørke, fløjlsagtige, nærmest sort-violette farve på forsiden af vingerne. Ifølge den danske udgave af Wikipedia "er det en af de sommerfugle, som ikke suger nektar fra blomster, men derimod får sin næring fra moden frugt og træsaft" - men det holder ikke:

Her i eftermiddag fandt Susanne en sørgekåbe på en af vore sommerfuglebuske - og det vakte selvsagt jubel. Sørgekåben er de fleste år en sjælden sommerfugl i Danmark, især her mod nordvest.

Vi har vist kun haft den en gang før i haven de sidste 35 år - så det er et klart større hit end duehale.

Sørgekåben er en af landets største sommerfugle med et vingefang på 7-8 cm - og den er så smuk - de seneste dage er der rapporteret en del rundt omkring i landet, og vi er taknemmelige for, at en af dem fandt vej til vores have: