MUS VS STÆR

En halsbåndsmus havde i morges erobret vor foderautomat med nødder, formentlig var den sprunget over fra hasselbusken, hvor automaten er hængt op. 

Det er jo egentlig ikke meningen - og det var også tydeligt, at de små fugle ikke turde komme til nødderne, fordi musen sad der på automaten

Men så kom en af vores lokale stære - og så gik det ellers stærkt for musen med at komme væk - så stærkt at jeg selvfølgelig ikke fik et billede af selve konfrontationen...

Da stæren havde fået sin bid, så var der igen adgang for småfuglene

Vi fodrer fortsat med både nødder, melorme og solsikkefrø. Men når vi slipper af med den forbandede polarkulde, som vi lider under i øjeblikket, så dropper vi solsikkerne. Det er fed føde, godt til de voksne fugle om vinteren, men ikke sund føde til fugleunger. Om sommeren fodrer vi derfor kun med proteinholdigt føde som melorme og nødder - så vi ikke lokker forældrefuglene til at fodre ungerne med forkert føde.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Med 11 års forsinkelse

I løbet af de sidste par måneder er der fældet over 140 hektar af Østerild Klitplantage ude ved det nationale testcenter for store vindmøller.

De fældede områder er dels træer vest for de to nye standpladser på testcentret, som er udvidet fra syv til ni testpladser for store vindmøller. Men en stor del af de nye fældninger er præcis de områder, som man undlod at fælde, da testcentret blev etableret i 2011. 

 

Dengang var protesterne mod fældningen så intense, at mølleproducenten Siemens besluttede, at skoven ikke skulle fældes udfor deres testpladser. Nu er det så sket med 11 års forsinkelse. Begrundelsen er, at målingerne og dermed testen af de store møller bliver bedre, når træerne er væk.

Her nederst et kig op af Testcentervej, som går fire-fem kilometer stik nord fordi de ni testpladser, hvor møllerne står med 600 meters mellemrum. Den nærmeste mølle er faktisk verdens største lige nu - en Siemens Gamesa prototype på 14 MW, hvor vingespidsen når op over 270 meters højde.

Grønspætten er tilbage

Vi har godt kunne se i DOF-basen - Dansk Ornitologisk Forenings udmærkede database - at der var tendens til flere observationer af grønspætte igen i Nordjylland. 

Så håbet var tændt. 

Og nu har vi så haft den første grønspætte i over 10 år i Østerild Klitplantage. Jeg hørte den på en løbetur i skoven her ved plantørboligen i Tovsig - et sted, hvor der også var godt med grønspætter i "gamle dage" - de første mange år efter feltstationens start i 1978.

 

Vi har ikke selv gode billeder af en grønspætte, så her har vi lånt et foto af mesterfuglefotografen John Larsen fra DOF's store bogværk "Fugleatlas" fra 2020.

De store spætter har nogle temmelig mystiske op- og nedgange i bestanden. Mens grønspætten altså i en lang årrække har været forsvundet fra Nordvestjylland, så er den gået kraftigt frem på Fyn, hvor den ellers var næsten væk i en lang periode forud. Der har tidligere været grønspætter på Sjælland, men de forsvandt under en lignende nedtur i 1800-tallet og er endnu ikke kommet tilbage.

Sortspætten var i en årrække almindelig på Bornholm, men forsvandt så fuldstændigt - og den har også haft markante op- og nedture andre steder i landet og i Sverige. Der kendes ikke en sikker forklaring på de voldsomme bestands-svingninger hos de store spætter. En ofte brugt forklaring er svingninger i adgangen til føde, ofte myrer, men det passer ikke rigtig sammen med myre-bestandenes udvikling. Personligt tror jeg, at indavl kan være en medvirkende årsag, ikke mindst i de tyndere randbestande som her i Nordvestjylland.

Kortet nedenunder er også fra "Fugleatlas". Det viser, hvordan grønspætten næsten forsvandt i Nordvestjylland fra den anden Atlas-tælling i 1990érne til den tredje Atlas-tælling fra 2014-17 - men nu er den altså tilbage i Østerild Klitplantage - forhåbentligt for at blive!   

Det skrider for Bulbjerg

Vi var forleden ude ved Bulbjerg, blandt andet for at se de store skred, der er sket fra klinten her i marts. Når der er frost i luften om natten og solen skinner på klinten om dagen, så opstår der revner i kalkstenen - og dermed risiko for skred.

Nogle af de store sten fra skredet ligger et pænt stykke ude i brændingen - og der er opsat advarselsskilte på grund af riskoen for nye skred.

 Med sådan et frisk skred kan man virkelig se, hvad Bulbjerg er lavet af...

De elegante rider har indtaget klinten lige op til skredet - og gør klar til ynglesæsonen

Man kan stadig læse i nogle lokale turistbrochurer, at Bulbjerg er Danmarks eneste fuglefjeld. Det passer dog ikke, da der er et par fine små fuglefjelde på Bornholm med alke og lomvier. Men den løsagtige omgang med fakta kan vi jo ikke bebrejde riderne...

En venligtsindet and

For 20 dage siden blev der fundet en hvidhovedet skarveand i Selsø på Sjælland - for første gang nogensinde i Danmark - altså en ny art for landet. Selvom vi nok ikke er så hidsige, som vi var engang, så tæller vi stadig Danmarksarter. Og i går lørdag fik vi så endelig taget os sammen - eller fundet tid - til at tage på artsjagt. 

Vi fandt hurtigt anden på pæn stor afstand ude i søen. Her lå den hvidhovede og hvilede sig sammen med sin rejsekammerat - en amerikansk skarveand. Det er de to små ænder foran gæssene, den hvidhovede til venstre. En meget venligtsindet and som ventede så længe på os. Nu er vi så på 415 og 414 Danmarksarter.

Faktisk er hvidhovedet skarveand en globalt truet art, blandt andet fordi den hybridiserer med den i Europa indførte amerikanske skarveand. Derfor er det besluttet på europæisk plan at forsøge at udrydde den amerikanske art - og man må sige at problematikken understreges af, at de to optræder her sammen i Danmark. Den hvidhovede er en ung han og den amerikanske en hun.

Senere splittede de to ænder op, og den hvidhovede skarveand dykkede ivrigt ude på søen - også her på stor distance, men man kan dog se det hvide hovede.

Selsø er i øvrigt en herlig fuglesø i det kuperede sjællandske landskab ved Roskilde Fjord.

Vi har også masser af fugle i Vejlerne, men ved Selsø er de tydeligvis proppet sammen på et meget mindre område. Blandt andet flere tusinde bramgæs, flere hundrede blisgæs, store flokke trold- og taffelænder og lidt overflyvende havørne og røde glenter.

 

Jeg smutter ned efter melorme

HVAD ER DETTE?

En gærdesmutte som er smuttet ned efter melorme

Susanne lægger hver dag en lille portion tørrede melorme i en af foderautomaterne i hasselbusken udenfor hønsegården

Og vor gærdesmutte er stamgæst, når ikke lige automaten er optaget af skovspurve.

Nå nu smutter jeg videre ud i haven...

 

Vesløs Vejle Vandvej

Februar i år bliver den næst-vådeste i vejrhistorien - kun overgået af 2020!

Over 100 mm regn i månedens løb har igen fået Vesløs Vejle til at oversvømme vejen af samme navn:

Det er på grund af de jævnlige oversvømmelser om vinteren, at Thisted Kommune for nogen år siden besluttede at lukke vejen - den var simpelthen for dyr at vedligeholde.

Vi er ganske tilfredse med den omstændighed, fordi der nu er meget lidt trafik forbi vores hus på Pilgårdsvej - så hurra for konsekvensen af oversvømmelserne.

Lige nu er det en strækning på et par hundrede meter, som kræver langskaftede gummistøvler.

Der er omkring 10 centimeter vand på vejen, hvor det er dybest -

og når det er så vådt i vejlen, så er der også godt med vand på engene udfor vores hus: