Vores kvadrater - BC85 Hjardemål Klit

Det tredje kvadrat, som vi har ansvaret for i Atlas III-projektet, ligger i Hjardemål Klit. Det er præget af plantager, men også med en del klitsøer og åbne sletter. Her er vi oppe på 80 fuglearter, 46 sikre, 25 sandsynlige og 9 mulige.

 

 

 

Mod nordøst i kvadratet ligger søerne med de herlige navne Bjålum og Bolbredning. Her yngler traner og storspover blandt andet. Overalt i kvadratet er der god udsigt til det nationale testcenter for store vindmøller!

 

 

 

Mod nordvest rammer kvadratet lige netop kysten ved strandsøerne vest for stranden ved Madsbøl Rende.

 

 

Mod sydøst er vi så inde i selve testcenter-området. De nordligste af møllerne står i vores kvadrat. Her i kanten af det ryddede område er der ganske fuglerigt med nye søer (takket være testcenter-projektet) og buske i læ for vestenvinden. Her yngler blandt andet flere par rødryggede tornskader og hedelærker, og så er der faktisk endnu flere natravne end i Harboslette-kvadratet.

 

 

Mod sydvest er vi igen inde i området med gyllegræsmarker mellem ret kedelige plantager.

 

 

 

Vores kvadrater - BC75 Harboslette

 

Nu er det kvadratet Harboslettes tur til at blive præsenteret her på bloggen. Det er på mange måder et spændende kvadrat, men med færre arter end Tømmerby Fjord-kvadratet. Vi er foreløbig på 77 arter i Harboslette-kvadratet, heraf 43 sikre, 29 sandsynlige og 5 mulige.

 

 

 

Mod nordøst når kvadratet ud i de øde klit- og plantagelandskaber ved Harboslettevej vest for Hjardemål Klit. Her ligger flere eksklusive sommerhuse, blandt andet det viste, som engang var ejet af den konservative minister Ib Stetter. Bemærk at stykket lige ud for sommerhuset er asfalteret, ellers er resten af Harboslettevej en grusvej. Efter sigende brød ministerens kone sig ikke om støvet, som blev hvirvlet op fra grusvejen om sommeren. Der er mange natravne i plantagen herude.

 

Mod sydøst når kvadratet ned lige nord for landsbyen Hjardemål. Her er der intensivt drevne gyllemarker mellem plantagerne, ofte med mange krondyr i aftenstunden.

 

 

Mod sydvest i kvadratet har vi Korsø Bakke, som er mere spændende med overdrevs-vegetation. Det er landevejen mellem Hanstholm og Østerild til højre. 

 

 

Mod nordvest når kvadratet ud til kysten ved selve Harboslette. Grusvejen ud til det tidligere ralgravningsområde ved Kroghs Stensiloer går langs med kysten. Der er så kraftig erosion på kysten her, at grusvejen formentlig er væk i løbet af den næste vinter - og hvordan skal vi så komme derud?! 

 

En flok traner på selve Harboslette, hvor ralgravningen har efterladt flere søer og moseområder med et ganske rigt fugleliv. Nu plejes området med kødkvæg og forvaltes fint af Naturstyrelsen. Bag grantræerne i baggrunden ligger Vullum sø, som også er med i kvadratet. 

 

 

Vores kvadrater - BC94 Tømmerby Fjord

 

Dansk Ornitologisk Forening er i gang med den tredje kortlægning af Danmarks ynglefugle - Atlas III- projektet. Det foregår i årene fra 2014 til 2017. De to første kortlægninger af Danmarks ynglefugle foregik i 70'erne og 90'erne.

 

Danmark er inddelt i over 2000 kvadrater på 5 x 5 kilometer, hvor man skal prøve at finde alle de ynglende fuglearter. Alle kan indtaste observationer i en fælles database, men der er udpeget ansvarlige for de enkelte kvadrater. Vi har meldt os til at være ansvarlige for tre kvadrater i lokalområdet, som vi vil præsentere i tre indlæg her på bloggen.

 

Det første er BC94 med stednavnet Tømmerby Fjord, kvadratet hvor vi selv bor. Det er helt klart det mest varierede og fuglerige af vores tre kvadrater. De to øvrige ligger ude i klit- og plantagelandskaberne ved Harboslette og Hjardemål Klit.

 

BC94 omfatter Tømmerby Fjord, den nordlige del af Vesløs-Arup Vejler, en god bid af Hannæs og den frodige østlige del af Østerild Klitplantage. Vi har foreløbig fundet 90 forskellige arter ynglefugle, heraf 52 sikre arter, 33 sandsynlige og 5 mulige, men der er givetvis flere!  

 

 

 

Her er det sydvestlige hjørne af kvadratet. Eller rettere, så langt vi kan komme ud mod sydvest, for selve hjørnet ligger ude i Arup Vejle. Det er fra det yderste af Nordre Kærvej - "vejen mellem de to købmænd". Det kalder vi den, fordi der ved feltstationens start i 1978 lå to købmænd med få hundrede meters afstand på hver sin side af grusvejen. Af samme grund kalder vi den nærmeste vig i Vesløs Vejle for "Købmandsvigen" - selvom de to købmænd for længst er lukket og det ene af husene revet ned som ruin.

Udsigten er er altså ind mod midten af kvadratet med engene mod Vesløs Vejle i forgrunden og Hannæs i baggrunden til højre.

 

 

Her er det nordvestlige hjørne af kvadratet, lige uden for nordgrænsen af Østerild Klitplantage til højre med det nordligste af Tømmerby Fjord i baggrunden og intensivt drevne græsmarker i forgrunden.

 

Det nordøstlige hjørne af kvadratet tæt på Tømmerby Fjord lige i udkanten af selve vejkantsbyen Tømmerby.

 

 

Det sydøstlige hjørne af kvadratet ved Frimervej på den østlige bakke af Hannæs i læ ud mod Limfjorden med et kig ind over landbrugslandet.

 

 

En tropisk regnskov i en flaske

 

 

Denne overskrift er naturligvis en voldsom overdrivelse, men rummer dog alligevel et gran af sandhed, og hermed er der nogle muligheder for at konkretisere livet og især livsbetingelserne i den tropiske regnskov.

Torben og Ann Britt fik sådan en lukket flaske i bryllupsgave. Den boede endda en del af tiden på Lunds Universitet, hvor Torben brugte den i undervisningen. Da flasken døde havde den levet i mindst 10 år. Derefter kollapsede kredsløbet totalt!  Torben er blevet 50, så nu er der brug for en ny flaskehave! 

 

 

 Lecakugler lægges  i bunden.

 

 

 

Ovenpå lecakuglerne lægges et tyndt lag aske og trækul - fra grillen!

Derefter pottejord.

 

 

 

Så kommer det svære. Det er godt nok bøvlet!

At få planterne plantet i flasken.

En bambuspind med en gaffel og en lang pincet var værktøjet.

Plantearter er fugtighedselskende arter, der kunne tænkes at vokse i en regnskov.
Vedbend, pilea, musehale, væddeløber, spansk mos, venushår, paletblad er gode arter.

 Denne flaske har vedben i midten, væddeløber og venushår.  

 

 

Så er regnskoven etableret.

Flasken vil i mange uger være fugtig på indersiden. Og fugtigheden følges nøje. Efter et par måneder lægges prop, film eller anden låg på. Den tages af og på efter behov. Og lykkes regnskoven vil flaskeindholdet gå ind i sit eget kredsløb med tætlukket låg. Der kan blive behov for at lette proppen.

I England er flaskehaver " bottlegardens" et gammelt kendt begreb.

Og jeg skal da vist have lavet en flaskehave sammen med min 3. klasse.

 

 

Pytodde - dynamisk kyst

Så længe vi har kendt stedet, så har Pytodde-lagunen ved Bygholmdæmningen haft udløb tæt på dæmningen med retning mod øst. Selve Pytodde er blevet flere hundrede meter længere de sidste 30 år, men udløbet er bare fulgt med. Et enkelt år sandede det til, og der skete i stedet et brud gennem odden direkte fra lagunen ud i Limfjorden. Men så vendte strømmen tilbage og odden blev bare længere og længere.

 

Men NU! - ser det for alvor ud til, at strømmen og hullet er lukket til. Efter denne vinters storme og højvande er sandrevlen som spærrer udløbet over en meter høj.

 

 

 

Reservatskiltet her stod langt ude i fjorden, da det blev sat op i 1990'erne.

 

 

 

Det lukkede lange udløb.

 

 

Og så er der igen gennembrud fra lagunen direkte til fjorden nærmest lige ud for driftslederboligen ved Bygholm. Hvad mon der sker næste vinter?

 

 

 

 

 

Hønsenes forårsfest

 

Starten på havesæsonen

Hønsene, 8 røde amerikanere, har haft drivhuset hele vinteren. Hvor de har støvbadet og fundet ly og læ. Men når  havesæsonen starter, er der ikke længere adgang for hønsene til drivhuset.

 

 

 

Der skal nemlig skiftes jord i drivhuset- og jorden er fra hønsegården.

 

 

Det er en fornøjelse, som hønsene hjælper med at "antiklumpe" jorden.

 

 

Mikkel står og tænker: " Bare der ikke ryger et hønseben i farten".

 

 

Det er lidt besværligt med de spande over hegnet. Det giver ømme arme.

 Vi har i mange år snakket om en låge. Men knokleriet med spandene har også sin charme.

 

 

 

Solnedgang ved Pilgårdsvej - og vi havde et rimelig pænt nordlys om natten.

 

Stewart Island - verdens ende

 

 

 

 

                   Det originale maori navn for  Stewart Island er Te Punga o Te Waka.

30 km syd for Sydøen og noget af det sydligste man kan komme før Antarktis.
                                            Sejlturen i sig selv var en oplevelse.
                              Vi undgik kun søsygen, fordi vi havde taget en pille.
                   Byen vi sejlede fra hedder Bluff og souvenir derfra  med navn var et must.
                                                                  Vi fandt en hue!

 

 

Albatrosser og skråper og små petreller.

                                    Og dem har man drømt om i årevis. De var der bare.

 

 

Og højdepunktet var noget vi havde set frem til meget længe, ja måske altid.

 

 

Og vi så den og to mere og hørte den skrige både hanner og hunner.

             Kiwien, som går ganske ubemærket og fouragerer med  sit lange næb ned i sandet.
                                              Den har næsebor oppe ved næbroden.
                                             At opleve denne fugl kan ikke beskrives.

Billedet er rystet fordi vi kun måtte bruge lommelygte.

 

 

South Sea Hotel - to overnatninger.

                  Man kunne godt forestille sig Hemmingway kunne sidde her i et par måneder.

Det gjorde han ikke.

                                                    Der var en helt speciel stemning.
                                                                Tiden gik i stå!
                           Der bor 400 mennesker på øen og den er på størrelse med Sjælland.

Til gengæld 20.000 kiwier.

 

 

Frokost ved verdens ende.

 

 

Der var et fantastisk liv i baren efter fyraften.
 

                                                                    Maden var super.
                                                                    Det var hyggeligt.
                                                                     Vi slappede af.

 

Urskov!

                                                      Meget domineret af bregner.
                                                       New Zealands nationalplante!

Meget malerisk, specielt og flot.

                                                                           Helt anderledes.

 

Urskov og junglelyde.
 

 

Kaka, skovpapegøje.

                              Planten er New Zealandsk hørlilje og vokser mange steder.
                                                                 På maori harakeke!
                                                                      Karakterplante!

 Tui.

                                                     En drosselagtig endemisk fugl.
                                                   Meget underholdende og larmende.

At være på Stewart Island var specielt.

Det var en kæmpeoplevelse.
Et sted man ikke blev færdig med.
Som om man skal derned igen.
Men der er godt nok langt derned