Den første høst af drueagurker

 

Drueagurker!
De er smukke. De stikker lidt, både stængel og blade og agurkerne selv. Og vi spiser rigtig mange drueagurker.

Vi har én række drueagurker på stativ. Og de gir' til et års forbrug.
I år blev sidste glas spist fra sidste år, da første glas fra i år blev syltet.
Vi kan slet ikke undvære drueagurker i madplanen.

Drueagurkerne bliver plukket før de bliver store.
Vi har før plukket de helt små til cornichoner, men vi lader dem blive lidt større.

Drueagurker, dild, laurbær og chili fra egen have. Meget tilfredsstillende 😇

Lagen er rørsukker og eddike, som er kogt.

Så henkoges drueagurkerne ved 110 grader i 45 minutter i vandbad.
Og klikker låget, så er processen vellykket, og glassene stilles i "spisekammeret".
Syltede drueagurker spiser vi til rigtig mange dejlige retter.

Svalerekord i brændeskuret

Vores brændeskur - selvfølgelig med vejrsvale på taget - har to indgange og tre rum til brænde, halm til hønsene, værktøj og alt muligt andet.

Lige nu er der landsvaler med unger i alle tre rum!

Det er rekord - vi har aldrig tidligere haft tre par landsvaler på én gang i brændeskuret.

Her er ungerne i det inderste rum - klar til fodring:

Og her reden i det midterste rum med unger, som meget snart er flyvefærdige:

Ungerne i det tredje rum med egen indgang - nærmest vejen - er også tæt på at flyve ud i den store verden ved Vejlerne. Med afsæt i reden bag økseskaftet.

Vi laver hvert år en punkttælling af fugle i agerlandet oppe på Hannæs, hvor der er langt mellem landsvalerne. Det er meget tydeligt, at svalerne ikke trives med det intensive landbrug på de høje marker uden græssende dyr. Men hernede ved Vesløs Vejle med dyr på engene og masser af insekter, der kvitterer svalerne altså for de ideelle forhold. Selv når vejret går i udu som i denne juli. 

Vores nabo har altid haft en hel koloni af landsvaler i sin lade - og nu følger vi altså godt med i brændeskuret.

Fluesnapperens nøgne grene

Vi fik i vinter savet et par grene af vores store - og elskede - asketræ i haven. Grenene hang lidt rigeligt ud over urtehaven, så de skulle væk. Men der var nogle små døde grene omkring dem, som vi lod sidde. Det er til fluesnapperen, når den kommer - tænkte vi der i vinterkulden.

Og ja, det er egentlig ikke meget, vi har set til vores lokale grå fluesnappere i det fine vejr i juni. Når det er varmt og dejligt, så sidder de ofte højt i naboens træer. Men her fra begyndelsen af juli er vejret da igen gået helt i Færøerne - så nu har fluesnapperen fundet sine grene i vores læfyldte have:

Herfra kaster den sig frit ud på jagt efter insekterne i haven, som selvfølgelig også foretrækker lidt afstand til den hidsige vind ude fra vejlen.

 Og det betaler sig. Vigtigt når man har nys udfløjne unger at betjene:

Tid til hyldeblomster

Med det konstante solskin og den seneste tids varme (endelig) er det forholdsvis tidligt blevet tid for at plukke hyldeblomster til den livgivende saft både nu og i den uafvendeligt tilbagevendende vinter.

Vi har et foretrukket høstområde langs cykelstien nord for Vesløs - langt fra trafik og sprøjtede marker - og vi vil jo ikke plukke hyldeblomsterne hjemme i haven...

Inden længe var baljerne fyldt - og vores fingre pudrede med velduft

Hjemme bliver hyldeblomsterne lagt i en råsukker-lage sammen med citronskal

Tre dage i køleskabet, så er drikken klar - smagen af midsommer

Kold nat for natravne

Det har været blæsende og koldt i lang tid, men i nat var det endelig stille, dog stadig koldt. Men det rolige vejr skulle udnyttes til at gennemføre vores nat-punkttælling i Vester Torup Plantage og Vejlerne.

Punkttællingen består af 10 faste punkter, hvor alle fugle tælles hvert år i fem minutter på hvert punkt på samme tidspunkt på døgnet på samme tidspunkt af året og af de samme fugletællere - og meget gerne i godt vejr. Når der laves tællinger mange steder landet over efter samme metode, så får man en finger på pulsen, når det gælder mange fuglebestandes udvikling - og i de seneste år har Dansk Ornitologisk Forening også indført punkttællinger om natten.

Trods kulden - ned til 5-6 grader - var der godt gang i natravnene, som uden sammenligning er karakterfuglen i den korte sommernat i den sandede klitplantage. Vi havde 13 fugle fordelt på de fire punkter, som ligger i plantagen - resten ligger i Vejlerne. En af fuglene sad på grusvejen i billygternes skær - måske for at samle lidt varme fra et sted, hvor solen har skinnet hele dagen.

Den var ikke meget for at lette, så vi kom pænt tæt på - billedet her er taget med mobiltelefonen ud af forruden på bilen.

Apropos det kolde vejr i nat, så har det i den seneste tid været slående så en-øjet, at vejret omtales i offentligheden. Hvis solen skinner - så er det godt vejr. Men med det fejlplacerede højtryk over de britiske øer og Nordatlanten, så har vi reelt haft koldt og blæsende vejr i ugevis ikke mindst her i Nordvestjylland, mens medier og sågar de officielle vejrudsigter bliver ved at ævle om "endnu en dejlig solskinsdag". 

Med den truede tørke begynder man nu at sammenligne med 2018 - og tørken er selvfølgelig reel nok - men dengang i 2018 var det i det mindste dejligt varmt i maj og begyndelsen af juni. Det er det bestemt ikke i år.

Bare spørg natravnene...

Ramsløg og pesto

 

Hvornår vi begyndte at spise ramsløg, kan vi ikke huske. Men vi har kun spist dem i måske tyve år.
Vi husker den ikke omtalt og brugt i køkkenet af vores bedsteforældre. Men derfor kan de jo godt have spist den.
Planten har vokset i  Danmark siden Bondestenalderen og måske før. Så planten er en gedigen dansk plante.
Og den er hjemmehørende i det meste af Europa.

Ramsløg vil brede sig. Så vi har et afgrænset bed omkring buksbom og mirabelletræer, hvor den må fylde og være. 

Ramsløg ( Allium Ursinum ) hedder Bärlauch på tysk. Ursus er det latinske navn for Bär, altså bjørn, og mytologien beretter, at de grønne ramsløgsblade var hunbjørnens foretrukne første føde, når den efter  vinterhiet skulle samle kræfter igen. Forståelig nok, fordi ramsløg indeholder meget c - vitamin og jern.

 Ramsløg er smuk og dufter fantastisk - af hvidløg. Og så er den tidlig. Kan plukkes fra tidligt forår.
 Og blomsterne er meget dekorative.

 Hele planten kan spises. Ramsløg er en mellemting mellem purløg og hvidløg.
 Og alligevel helt sin egen. 

  Og ramsløg er rigtig god til at gemme i fryseren.
  Hele planten lyser langt væk af - at være sund. Smækfyldt med antioxidanter og - siger litteraturen -
  indeholder 20 gange så mange c-vitaminer som citroner 😊. Og ramsløg virker hæmmende på
  betændelse. 

 Ramsløg kan bruges til at sætte smag på mange retter. Kryddersmør, pesto, marinade, pesto,
 mayonnaise og supper. Og bladene kan bruges ligesom spinat. Og frøene kan faktisk syltes som kapers. 

      Pesto blendes... 

Fryses i isterningebakker.
Og tænk så mange gange vi bruger det i køkkenet i løbet af året.
Det er så godt.

 

 

Hirsholmene - for første gang

Vi var fornyligt på besøg på Hirsholmene - øgruppen i Kattegat tæt på Frederikshavn. Det var langt om længe og første gang. Øerne er i fugleverdenen især kendt for at huse Danmarks største koloni af den charmerende lille alkefugl, tejsten.

Der er tre kvarters sejlads i særdeles roligt tempo fra havnen i Frederikshavn.

Da vi ankom om morgenen, var der masser af tejster på havnemolerne - op mod 1000 fugle:

Tejsten er næsten overdrevent flot i yngledragten med de sort-hvide kontraster og knaldrøde fødder. De yngler i huller mellem stenene på havnemolerne og andre steder på øerne.

Der var heftig aktivitet i kolonierne, og vi hørte hele tiden de små alkefugles høje og spinkle, lidt hvislende stemmer. Ind i mellem gik det ganske voldsomt for sig:

I løbet af formiddagen forlader tejsterne Hirsholmene og flyver ud på fourageringstogter i Kattegat. Om eftermiddagen var der nærmest ingen tilbage, men de vender tilbage i løbet af aftenen.

 

Der er også en stor hættemågekoloni på øen med flere hundrede par splitterner inde midt i mågevrimlen.

Efter seks timer på Hirsholm med tiltagende vind fik vi en ordentlig vippetur tilbage til Frederikshavn med skibet Seadog...