Vinterfugletælling i vintervejr

Jeg (Helge) har siden 1988 haft en vinter-punkttællingsrute i Østerild Klitplantage. Med de mange milde vintre er det sjældent at tælle fugle i en fint snepudret plantage - men sådan så det ud i dag:  

Punkttællinger af fugle foregår på den måde, at samme observatør tæller de samme punkter hvert år på nogenlunde samme tidspunkt af året og dagen. Når tilstrækkelig mange fugletællere gør det samme, så får man et pålideligt materiale, der viser hvordan fuglebestandene går op og ned. Punkttællingerne er foregået siden 70érne i mange europæiske lande, og er på EU-niveau anerkendt som en af de bedste metoder til at følge naturens tilstand.

Da jeg startede ruten for 37 år siden var der meget fokus på skovdød i nåleskove på grund af syreregn - derfor er ruten tilrettelagt, så en stor del af de 20 punkter ligger i nåleskov.

Når man følger samme rute i en skov gennem så mange år, så kommer man ud for, at de sædvanlige stier efterhånden gror til, og andre steder er ruten blokeret af træfældning. Naturstyrelsen fjerner gradvist ikke-hjemmehørende arter som denne store sitkagran:

Men den suverænt største forandring på min punkttællingsture i Østerild Klitplantage er selvsagt, at det var netop her, at Folketinget valgte at placere det nationale testcenter for store vindmøller. Det har totalt forandret landskabet omkring 5-6 af mine oprindelige punkter. Her ved punkt 12 er der nu udsigt til den hidtil største testmølle udenfor Kina - en 21 MW mølle fra Siemens Gamesa. 

Nacallen (møllehatten), generatoren og navet blev transporteret til testcentret i december under stor mediebevågenhed. De så kæmpestore ud, da mølledelene rullede langsomt frem på landevejene. Men se bare, hvor små de ser ud her stående nedenfor tårnet på 170 meter og den gigantiske kran, der senere skal løfte mølledelene på plads oppe på tårnet:

Der var i øvrigt kun få fugle i den tyste vinterskov - og det er normalt. Sortmejse 19, topmejse 7, lidt korsnæb og en overflyvende flok blisgæs - for at nævne nogen af dem. Og sneen - den ser ud til at forsvinde snart, når en varmfront trænger sig på med regn...

 

8 æg fra 8 høns ved Solhverv

Vores otte høns har lagt otte æg i dag - på årets korteste dag. Og de gør det endda uden ekstra kunstigt lys i hønsehuset. Æggene er rimeligt beskidte, fordi det er vådt og mudret udenfor - men de bliver selvfølgelig vasket godt.

Hønsene får også en god behandling her på matriklen - de har fornylig fået rent "sengetøj" - og det får de tit...
  

En gang grønkål som belønning for en kurvfuld æg i december:

Og så har Susanne også kogt billig spaghetti, som hønsene skal have til morgenmad. Det kan godt betale sig at forkæle...

 

Lammerester udløser luftshow

Vi har fået et lam i fryseren - og når vi selv parterer, så er der altså lidt fraklip. Det ryger ud på engene, hvor de lokale ådselædere gerne hjælper med at rydde op i en fart:

Denne gang kom en havørn tættere på, end vi nogensinde før har oplevet, når vi lægger rester ud. Den var helt nede i lav højde og studere mulighederne. Billederne er ikke ordentlig skarpe - autofokus på min gamle telelinse virker ikke længere - men den skal alligevel med her i indlægget:

Tilsyneladende var lammeresterne ikke attraktive nok til, at ørnen ville risikere at lande så tæt på huset - så den fløj hurtigt videre sammen med sin mage. Vi har et fast par i Vesløs vejle for tiden, som ofte holder skrigekoncert - og dertil en håndfuld yngre ørne.

Ørnens besøg skabte en masse virak blandt kragefuglene, måger og musvåger - så det endte med lidt af et luftshow over engen:

En ravn og en krage

En musvåge med flere krager

Når hekse svinger kosten...

Her om vinteren er hekseskud og mistelten mere synlige på træerne.  Selvfølgelig fordi bladene er faldet af træerne! 
På naturguide.dk og naturbasen.dk og geografiskhave.dk kan man blive meget klogere på disse hekseskud.

Hekseskud  er store buskede klumper i trækronerne. I gamle dage kunne man ikke finde en forklaring på klumperne, så derfor måtte træerne jo være forheksede.

Heksekoste forekommer oftest på dunbirk. Og det skyldes en svamp, der angriber træets knopper. Træet reagerer så ved at lave en masse små skud omkring angrebet - og derved dannes "kosten".

Andre træer kan også angribes af tilsvarende svampe. Mider kan også være skyld i de små heksekoste.

Heksekoste kan også forekomme på andre træer, hvor det ikke er svampeangreb.

Heksekoste er i virkeligheden meget dekorative. Jeg har altid været fascineret af dem. Sjove gevækster i træerne.

Faktisk kan man købe heksekoste på nogle planteskoler, hvor man har klippet nogle grene af ramte træer og podet dem. Så vil væksten fortsætte, og man får meget dekorative dværgvækster. Det kan endda være, at de bringer held og lykke. I gammel tid mente man nemlig, at det betød held at have en heksekost tæt på hjemmet, da den skulle kunne holde onde ånder væk.

Egern-automat!

Vi har købt en foderautomat til nødder af genbrugsplast til 19 kroner i et byggemarked. Og vi har stadig egern i haven - i hvert fald det røde. Den kombination er en succes:

Automaten hænger i vores discovery-æbletræ, og egernet kan åbenbart finde ud at pille de små jordnødder ud af revnerne i automaten.

Ikke så mærkeligt, at den stadig er her i haven - hvor buffeten til småfuglene er så rigelig. Det er til gengæld længe siden, at vi har set dens sorte egern-kammerat, som også var her i en længere periode i efteråret.

Den sene ulvetime

Vi har set dem i Finland, men vi manglede at se ulv i Danmark, så i den forgangne weekend gik turen til Borris Skydeterræn. Her har ulvene fået hvalpe to år i træk, og når skydeterrænet ellers er åbent i weekenderne, så har mange besøgende haft rigtig god held med at se ulvene.

Vi var der fra morgenstunden, men desværre var der kun få pauser mellem regn og byger, så ulvene har nok tænkt, at der er bedre ulvetider i vente. Vi kørte rundt og kiggede intenst ud i terrænet fra de våde grusveje i det store hedeområde. Det gav masser af mudder på bilen, men ingen ulve.

Vi hørte på et tidspunkt lidt hyl fra ulvene inde i den skovtykning, hvor deres hule er gemt. Det er sådan, at skydeterrænet nok er åbent i weekenden, men man skal blive på vejene, så der er dejlig ulvefred ude i terrænet. 

Man skal være ude af området, inden solen går ned - og det var lige før, vi havde opgivet. Men så fik vi øje på en gruppe mennesker og biler, som havde samlet sig på en anden af de våde veje et godt stykke væk. Så måtte vi give bilen endnu et lag mudder...

 

Og der var den så - en stor flot ulv meget velplaceret i landskabet. Nok langt væk, men meget fin i teleskopet. Den lå på sin lille lyngtop i en rum tid - sen ulvetid - og så luntede den videre udi det svindende eftermiddagslys. Og vi luntede hjem i god stemning. Ny art pattedyr i Danmark til Susanne og Helge.
 

 

Sæler på Skarreklat

På en tur til Bulbjerg fornylig så vi et par spættede sæler hvile sig på resterne af Skarreklit - som vi selvfølgelig kalder Skarreklat. 

Det husker vi ikke umiddelbart, at vi har oplevet før - men der er selvfølgelig også kommet mange flere sæler til siden den septembernat i 1978, hvor Skarreklat blev skabt ved klittens fald i havet.

En enkelt snespurv trissede tillidsfuldt rundt på toppen af Bulbjerg - sådan bare for at understrege, at vinteren er på vej: