søndag den 20. september 2015
Færdigt arbejde!
Det begyndte, da min sabbat startede den 12. juni - og det sluttede her i weekenden.
21 liter rød træbeskyttelse, 4 liter hvid træbeskyttelse, 9 kg hvid cementmaling, 5 liter stærk hvid murmaling og 2 en halv liter sort sokkelmaling senere.
Huset er malet færdigt!
lørdag den 19. september 2015
Lemminger og Disney
”Nordpå” og Sverige er altid et godt
samtaleemne.
Også når vi snakker rejseplaner. Er det lemmingeår, hvornår var det sidst lemmingeår? Gode emner en mørk aften. Gary Larson har en tegning med lemminger, der kaster sig ud over en skrænt med teksten, hvordan ”cannonball” blev opfundet. Der er faktisk en myte om lemminger, der som flokdyr kaster sig kollektivt i døden, når forholdene bliver vanskelige. Researchen på denne myte gav et klip fra en Walt Disney film, hvor lemminger kaster sig ud over en skrænt. En film der engang har været med til at holde liv i myten. Filmen hedder ”Det hvide vildnis” fra 1958. Billederne var iscenesatte på alle måder. Lemmingerne blev i virkeligheden kastet ud over skrænten af filmarbejderne.
Også når vi snakker rejseplaner. Er det lemmingeår, hvornår var det sidst lemmingeår? Gode emner en mørk aften. Gary Larson har en tegning med lemminger, der kaster sig ud over en skrænt med teksten, hvordan ”cannonball” blev opfundet. Der er faktisk en myte om lemminger, der som flokdyr kaster sig kollektivt i døden, når forholdene bliver vanskelige. Researchen på denne myte gav et klip fra en Walt Disney film, hvor lemminger kaster sig ud over en skrænt. En film der engang har været med til at holde liv i myten. Filmen hedder ”Det hvide vildnis” fra 1958. Billederne var iscenesatte på alle måder. Lemmingerne blev i virkeligheden kastet ud over skrænten af filmarbejderne.
Klippet kan ses – google -
illvid.dk/dyr/kan-det-virkelig-passe-at-lemminger-begaar-selvmord
illvid.dk/dyr/kan-det-virkelig-passe-at-lemminger-begaar-selvmord
Rester af død lemming på fjeldet i Ammarnäs i år
mandag den 14. september 2015
Blomster på fjeldet
Tænk at sidde midt i en "skov" af engblommer
Sommeren bød på
et gensyn med Ammarnæs. Anden gang Susanne så det berømte fuglested. Helge var
der også tilbage i 73 og 74. Og det er et sted forbundet med megen nostalgi!
Kartoffelbjerget, rensdyrslagteriet, købmandsbutikken, fugletårnet. Og der var gang i stedet, en del unge mennesker i byen, gravid kassedame og små børn. Masser af lystfiskere.
Et velbesøgt sted både sommer og vinter.
Kartoffelbjerget, rensdyrslagteriet, købmandsbutikken, fugletårnet. Og der var gang i stedet, en del unge mennesker i byen, gravid kassedame og små børn. Masser af lystfiskere.
Et velbesøgt sted både sommer og vinter.

Vi snakkede med en naturvejleder i Ammarnæs. Hun fortalte at fjeldrævforskerne var glade, det havde været en god ynglesæson, hvilket giver grund til optimisme.
Der er jo kun få hundreder af fjeldræve tilbage i Sverige.
Vi var spændte
på, om der var lemminger og havde læst om ”lemmingeår”, som i gamle dage skete
hvert tredje-fjerde år.
overthetreeline.wordpress.com
Godt med lemminger betyder god ynglesæson for
fjeldræven – ligesom andre rovdyr og godt for økosystemet – også deroppeJ
På fjeldet
generelt var der godt med små gnavere, lemminger og gråsidemus, som vi hørte
omtalt som skovlemminger. Vi så rekordmange små kjover på fjeldet. Jeg havde
aldrig set små kjover på fjeldet, det var en kæmpeoplevelse. Vi havde også en
samlet flok på 20 småkjover – fjälllabber - længere sydpå ved Flatruet i Härjedalen,
som er den højest beliggende vej i Sverige. Helge havde set småkjover på
fjeldet fra tidligere ture.
Og på Gaisats så
vi små kjover moppe en kongeørn. Vi havde to kongeørne i tydelig
”yngleflyvetur”. En aften kom en mosehornugle over vores hytte med bytte fra
fjeldet. Omkring 20 fjeldvåger og mindst 10 fiskeørne. Og der var selvfølgelig lapværlinger og blåhalse.
En dagstur på Bissan så vi - igen, som i 2009 – en hjerpemor med unger. Ungerne var ikke ret store, men de kunne flyve da de opdagede os, en fantastisk oplevelse.
Og så blomsterne. Rabatterne ligner ”rigkære” i Danmark. Orkideer, engblommer, engvioler, stor stormhat, kongescepter, hjertegræs, vibefedt og så fantastisk et blomsterflor. Ja ulvefod var visse steder almindelig.
Vi var i Ammarnæs i fire dage og var med da kongescepterne kom i fuldt flor.
Vi ledte også rigtig
meget efter lavskriger, men de ville ikke ses denne gang. Til gengæld var det dejligt at opleve så mange brogede fluesnappere med unger. De er jo blevet sjældne herhjemme, i hvert fald her i Nordvestjylland.
lørdag den 5. september 2015
Krabbesuppe og en dag med det hele!
Krabbesuppe og en dag med det hele!
En sommerdag for snart længe siden.
Limfjorden og Livø i baggrunden



Bedste madding er muslingekød!


mandag den 31. august 2015
Sikke solsikker
Vi har sat nogle høje solsikker i udkanten af vort hindbærbed, hvor rødderne tilsyneladende kan nå ind i den godt gødede jord i hønsegården. I hvert fald er de blevet MEGET høje, som det fremgår af billedet. Næsten for høje, for de skal stives af med alt muligt når det begynder at ruske og regne...
onsdag den 26. august 2015
I rovdyrskjul i Finland
Sildemåger i skovbunden
Hvis du vil se bjørne og ulve, så
er det østlige Finland stedet. Men rovdyrturismen giver også særprægede
oplevelser med fuglene.
Det virker!
Man hører det, så snart vi stiger ud af bilen. De dybe klangfulde lyde
fra forventningsfulde ravne rundt omkring i træerne blandet med mågeskrig fra
den våde slette op mod den russiske grænse. En ung havørn letter tungt, da vi
går ned mod skjulene. Den har endnu ikke fået flyttet sig fra forrige nats
ædeorgie.
Fuglene ved, det virker!
Der er mad at hente, men først når rovdyrene har været der i løbet af
natten. Så her er fuglene tålmodige. Mere tålmodige end os, for vi vil se det,
før vi tror det.
Klokken 17.45 er vi på plads i skjulet. En god time senere ser vi den
første store hanbjørn luske gennem skoven på kanten af sletten. Han forsvinder
igen, men snart kommer han frem til kødet, og fra det tidspunkt er der konstant
bjørne på scenen i otte timer i træk.
Det virker i den grad!
Men vi vil have mere, og klokken 21.50 sker det: Her er, hvad vi skriver
i notesbogen med sitrende fingre:
”Fire ulve kommer løbende ud af skoven fra Rusland, de løber lidt frem
og tilbage, meget vagtsomme! – to lyse rødlige og to grå”.
Ulvene tager tydeligvis bestik af bjørnene og kommer så ind fra en helt anden
side - meget tættere på. Man får ligefrem mere respekt for hunde ved at opleve ulvenes
velovervejede fremfærd. Der foregår et tydeligt spil om magten ved kødet mellem
ulvene og bjørnene. Mellem de klogeste og de stærkeste.
Men vi har det mest virkningsfulde
til gode…
Den første tanke er – måske lidt pinligt for en naturnørd – at det er en
russisk sirene. Men lyden er SÅ dyb og kraftig, og vi er jo tæt på grænsen.
Det er det bare ikke. Det er ulvene, som giver intim koncert. Først den
dybe tuden fra alfahannen, som melder sin ankomst, så stemmer de store hvalpe i
med bjæffende tilløb. Når ulve hyler inden for 200 meter, så lyder det altså
meget anderledes og endnu mere gåsehudsfremkaldende end det, vi før har hørt på
bånd eller på film.
Hold da op, som det virker!
Klokken 03.20 har den sidste bjørn spist sig mæt i det udlagte kød, og
så er det de tålmodige fugles tur. Flokke af krager, ravne og måger kaster sig
over de mange små lunser, som bjørnene har efterladt. Tre havørne og en sort
glente holder også til ved fodringspladsen.
Forklaringen på den finske succes med rovdyrturisme er fodring. Flere
steder langs den finsk-russiske grænse er der tilbud til naturturister og
fotografer ud fra opskriften med lokkemad og fotoskjul. Pioneren inden for
denne turisme har været naturfotografen Lassi Rautiainen. Det er hans firma
WildLife Safaris Finland øst for byen Kuhmo, som vi er på besøg hos. Tidligere
år har vi også besøgt firmaet Wild Brown Bear ved byen Vartius lidt længere mod
nord. Her fodres der også, men det var en meget varm nat, som kan gøre
rovdyrene ret passive. Vi så kun en enkelt bjørn ved den lejlighed, men til
gengæld sang blåstjerten i den tidlige morgenstund fra en bakketop i nærheden.
Vi har også forsøgt os med bjørnesafari i Sverige, hvor der ikke fodres
med kød eller fisk. Her blev der i stedet smurt honning ud på træstammerne ud
fra en tankegang om, at det er en mere naturlig føde for bjørnene om sommeren.
Vi sad i to døgn indelukket i skjulet og holdt os vågne, mens toiletspanden i
hjørnet blev fyldt. Men vi så absolut ingen bjørne eller andre rovdyr.
Det virkede ikke!
Men i år i Finland nåede vi op på omkring 10 bjørne, fem ulve og en jærv
på to nætter, den sidste fik vi dog ikke billeder af. Og så kan man godt leve
med de sildemåger i skovbunden, selv om det unægtelig er en særpræget oplevelse
at se de flotte kystfugle hoppe rundt mellem stenblokke og blåbær for at finde de
små bidder laks, som er gemt til rovdyrene under træstammerne.
Abonner på:
Opslag (Atom)












































