Munken rydder misteltenen

I et godt hjørne i haven står et paradisæbletræ med en stor mistelten. Susanne fik det som gave til sin 40-årsdag for 28 år siden. Misteltenen er podet på træet og har stille og roligt vokset sig større og større. I år bugnede den af bær - lige indtil denne april måned...  

Så fik vi besøg af munke i haven. Først en enkelt han, som sikkert har haft godt gavn af misteltenens bær som supplement til de få insekter i det kølige forårsvejr i år. 

Munken er en af de kun tre fuglearter, som spiser misteltenens bær. De andre er selvfølgelig misteldrossel - og så silkehale. Bærrene er meget slimede inden i, fordi det er meningen, at de skal klæbe sig fast til smågrene, hvor en lille mistelten så kan sætte sig fast og gro. Misteltenen er en halvsnylter, som selv skaffer sig næring fra fotosyntese i de tykke grønne blade, men suger vand og mineraler fra værtstræet.

Der er flere teorier om, hvorfor bær fra mistelten er så upopulære hos de fleste fugle. Den mest udbredte forklaring er vist, at fuglene undgår bærrene, fordi de klæber fast til næbbet og dermed er irriterende at spise. Men munken og misteldroslen skulle angiveligt klare problemet ved at sluge bærrene hele.

Der kom endnu en han og en - måske to - hunner af munk til i vores mistelten i løbet af måneden - og nu har de fuldstændig ryddet planten for de mange bær:

Og i den nærtstående hassel kan vi se, at også munkene nogen gange får klæbrige bær på næbbet, som skal gnides af - i hvert fald sidder der flere steder små klatter frø fra misteltenen på hasselbuskens grene - ligesom det er meningen set fra misteltenens synspunkt. Spændende om munkenes ædegilde i dette forår så ender med nye mistelten i haven.