Udsigt fra et vindue

Vi var i vinterferien på besøg hos Matias, som pt arbejder i Nuuk. Han bor i en lejlighed med en fantastisk udsigt over havnen i Nuuk og fjeldene Store Malene og Sermitsiaq

 

 

Morgenstemning fra vinduet

 

 

Den første sol rammer Sermitsiaq, som er Nuuks vartegn. Fjeldet, som på dansk hedder Sadlen, ligger på en ø i Godthåbsfjorden. Det er over 1000 meter højt.

 

 

Det var også underholdende at følge med i aktiviteterne i selve havnen. Her er en stor rejetrawler på vej ud, mens et inspektionsfartøj ligger ved kajen.

 

 

Lige et enkelt billede udefra. Det er i den blå blok til venstre, at Matias' lejlighed ligger. Bemærk den stejle skrænt ned til havnen, som gør, at mange fugle hænger i opvinden lige uden for vinduerne.

 

 

Der er tre arter måger i havnen på denne årstid: Hvidvinget måge, gråmåge og svartbag.

 

 

Ravnene kommer hele tiden tæt forbi.

 

 

Og så er der ikke mindst et godt havørne-show. Her en voksen fugl på skrænten uden for vinduet.

 

 

En unge fra sidste år flyver tæt forbi

 

 

Lidt skærmydsler mellem to ungfugle

 

 

En yngre fugl jager den voksne væk. Stadig fotograferet fra Matias' vindue.

 

 

Aftenlys på Store Malene.

 

 

Nordlys over toppen på Store Malene. Det spillede!

Fiskedød i Vesløs Vejle

 

Vi kørte i dag over Vesløs Vejle Vej - skam få os. Men vi lover en vej-vejfest, når kommunen snart får den endelig lukket. Den politiske beslutning er nu truffet.

Der var mange fiskehejrer og krager ved knækket på vejen - 20'eren som vi kalder det efter de gamle målestationer fra feltstationens tid. Og forklaringen var til at få øje på:   

 

 

En rimelig massiv fiskedød. Flere hundrede døde småfisk, formentlig især skaller, men hvorfor? Der er godt nok is på, men tynd med strøm og huller. Hvis det er iltmangel, så måske på grund af meget store mængder fisk. Vi har ofte ses store skalleslugere fouragere i det inderste af vigen ind mod 20'eren, så der har formentlig været masser af fisk.

 

 

Den her var hevet op af vandet, sikkert af en fiskehejre, som vi forstyrrede. Vi har før oplevet i isvintre, hvordan man kan gå på vandet i fx Kogleakssøen og se på døde fisk i den bundfrosne sø, men det her er bestemt noget andet - absolut ikke bundfrossent.

 

 

I et af hullerne var der en olieagtig film, men mon ikke det er organisk materiale fra rørsumpen. Vel næppe forurening?

 

Fiskehejrer og krager holder sig til festmåltidet.

 

Mange spor af rovdyr på stedet, vi tænkte først at dette var en odder pga. halesporet, men den har kun fire tæer, så det er nok en ræv.

 

 

Vintersolnedgang over Vesløs Vejle - men der er nu mildning i udsigten.

En mystisk tand

En dag fik jeg denne mystiske tand stillet foran mig i spisepausen af kollega Henrik.

"Du må kende nogen, der kan fortælle, hvad det er? sagde han!

Jeg blev lidt fyr og flamme.

"Ja, det kan Helges far helt sikkert".

Og tanden kom med hjem og blev afleveret hos Bent i Hørsholm.

Som så leverede tanden videre til Zoologisk Museum - nu Statens Naturhistoriske Museum.

 

 

Tanden blev fundet af Henriks far i starten af 50- erne i hjørnet af en mark i Skovsted uden for Thisted.

Marken ligger højt og i nærheden af en grusgrav.

 

 

 

Bent mente i første omgang, at det var en tand fra et næsehorn, men det viste sig at det var en flodhestetand.

Spørgsmålet var så, om tanden var kommet til Skovsted i vores tidsalder eller den stammede helt tilbage fra Mellemistiden - ca. 150.000 år siden, hvor der var flodheste  helt op i Mellemeuropa. Hvis det var en tand fra den tid, så ville det være det nordligste fund nogensinde.

Det afgørende var, om tanden var forstenet eller ej!

Analysen viste, at tanden IKKE var forstenet og derfor af nyere dato.

 

Men hvordan en flodhestetand i nyere tid er havnet på en mark i Thy lige efter 2. Verdenskrig er fortsat en gåde.

Det var Kim Aaris-Sørensen som Bent kontaktede om tanden. Kim har fornylig udgivet "Danmarks Pattedyr fra istid til Nutid", hvor han omtaler "vores" flodhestetand.
Moralen er, at man ikke bare skal afvise den slags på forhånd,  men undersøge sagen til bunds - ellers bliver vi jo aldrig klogere!

Til glæde for begge parter

 

Når man først er begyndt skal man jo fortsætte.

Derfor er det godt med langtidsholdbart foder.Fedt, hamp og solsikke.Og det viser sig at tiltrække lidt af hvert.

 

Stor flagspætte har fået smag på fedtet.

 

Kernebider og solsikkefrø.

 

Fasanen er også velkommen.

 

 

Grønirisk og solsikkefrø.

 

 

Både rødhals, solsort, blåmejse, musvit og skovspurv er til havtorn.

Arter som kvækerfinke og stillits ses dagligt.Forleden var der silkehaler på æblerne. Et år tog Helge billeder af silkehaler ud gennem kattelemmen. Desværre fik jeg ikke billeder af - fotografen!

 

 

 

Vejen til Harboslette væk!

Så skete det!

 

Stormen Urd snuppede vejen ud til Harboslette.

 

 

I juni skrev vi om vores kvadrater i Atlas III-projektet, og vi citerer fra dengang:

 

 

"Grusvejen ud til det tidligere ralgravningsområde ved Kroghs Stensiloer går langs med kysten. Der er så kraftig erosion på kysten her, at grusvejen formentlig er væk i løbet af den næste vinter - og hvordan skal vi så komme derud?! "

 

Ja, hvordan skal vi nu komme derud? Spørgsmålet er, hvem der skal tage initiativ til at lave en ny vej - for der er brug for en nyt forløb lidt længere inde i landet. Det nytter ikke at reparere på det eksisterende forløb med det slid på kysten - og fremtidens vandstande...

 

 

 Nedenfor et kig den modsatte vej mod vest og mod Vigsø. Her har stormen også taget nogen meter af skrænten og græsset ligger tilbage på stranden.

 

I Lildstrand lidt længere mod øst har stormen ramt nogle huse nær stranden, som det har været meget omtalt i medierne de sidste dage. Men det gik også hårdt til i selve fiskerlejet. Kutteren her er trukket i sikkerhed helt oppe mellem pakhusene. Så mon ikke leverancerne af krabbekløer er sikret indtil videre...

 

 

 

 

 

Glædelig Juletræ

 

Naturstyrelsen har i år fået en fin ide til at kombinere julen med naturpleje i Nationalpark Thy. Styrelsen har tilbudt folk at fælde et gratis juletræ i naturen - det må man som bekendt ellers ikke.

Betingelsen er så, at man kan nøjes med en bjergfyr. Den er oprindelig indført for at bremse sandfygningen, men optræder nu som en invasiv træart, der breder sig på klitheden. Så hvis man kunne få folk til at fjerne nogen bjergfyr fra hederne mod til gengæld at få et gratis alternativt juletræ...

 

 

Det kan man! Her er vores kommende juletræ som uønsket opvækst på Vangså Hede. 

 

 

 

Mand med sav og juletræ og en lidt mere åben klithede!

 

 

 

Lillejuleaften på Pilgårdsvej

 

 

Det kan da godt gå an - glædelig jul!

 

 

Lige udenfor matriklen

Vi har igennem længere tid haft en flok sølvhejrer i Vesløs Vejle lige uden for vore vinduer. Arten er jo i markant fremgang og har i år ynglet for første gang ved Vejlerne. Når der er så mange i Vesløs Vejle her i efteråret, så skyldes det formentlig, at vandstanden har været lav på grund af langvarig østenvind - og hejrerne kan derfor "bunde" og fiske helt ude i vejlen - som det ses nedenfor.

Lidt interessant er det, at man sjældent ser fiskehejrer fiske i så dybt vand. Måske er det samme forklaring, som ligger bag, at terner og mange måger er hvide og fiskeørnen også er det på undersiden: det bliver sværere for fiskene at se den jagtende fugl fra deres position nede i vandet. Derfor kan sølvhejrer stå at fiske i dybt vand, hvor fiskene nede i vandet ville få øje på den grå fiskehejre...

 

Her er to sølvhejrer sammen med svaner og ænder i den inderste krog af vejlen. Vi har haft op til ni sølvhejrer sammen i oktober, men her i weekenden var der "kun" fem.

 

De tre andre står herunder ved kysten over mod Købmandsvigen. Der kom i øvrigt også pibesvaner forbi i weekenden. Herlige hvide fugle! 

 

I modsætning til sølvhejrerne, så er pibesvanen i tilbagegang. Den vestsibiriske bestand, som overvintrer i Vesteuropa og trækker gennem Danmark forår og efterår, er reduceret med en tredjedel og tæller nu kun omkring 18.000 fugle. (Svanerne på billedet er ikke pibesvaner).