søndag den 16. august 2026

Stadig ikke en kolibri

Det er en tilbagevendende historie i danske sommermedier, når folk ser kolibrier i deres haver. 

Men misforståelsen er selvfølgelig en god anledning til at fortælle om duehalen, den lille natsværmer, som vitterligt minder om en kolibri, når den svirrende og brummende med over 60 vingeslag i sekundet står stille i luften og suger nektar fra blomster i haverne med sin lange snabel:


Med den glædelige store interesse for natur og biodiversitet er der måske håb om, at misforståelserne om duehale og kolibrier med tiden bliver færre. Men duehalen og kolibrierne er faktisk et eksempel på det, som i biologisk fagsprog kaldes "konvergent evolution" - når vidt forskellige arter udvikler samme egenskaber for at løse samme udfordring - at suge nektar fra blomster. Og her har den så fået snablen rullet ud:


Det er først her i august, at vi har set duehaler i haven - og det er ofte i sommerfuglebuskene, vi ser dem. Men der har formentlig i denne pænt varme sommer været en ynglende generation i Danmark, hvor forskellige snerre-arter er værtsplanter for arten. Her er så et par billeder, mens den ruller snablen ud:




Engang var det virkelig et hit, når vi så duehaler i haven - nu er det en oplevelse, vi forventer. Ellers har det været en dårlig sommer...









Ingen kommentarer:

Send en kommentar