Faktisk var det netop i år den koldeste vinter i fire år, og havisen var ved at lukke til. Lige her på det billede holder vi os omkring minus 27
En grønlænder har lagt sin jolle i iskanten ved Isfjorden, hvor de store isbjerge sørger for lidt åbent vand. Det var nemlig efterhånden svært at komme ud fra selve havnen. Men manden her kom fint ud på fiskeri - sikkert hellefisk.
Snakkede i øvrigt med nogle grønlændere omkring havisen. Den skal være 70 centimeter tyk før man kan køre i bil - og 130 centimeter før man kan køre med gummiged! Godt at vide...
Vi tog også selv en sejltur ud til Isfjorden, i sidste øjeblik før det lukkede til. Vi blev faktisk kaldt ind, så turen blev forkortet på grund af is. Siden da har de ikke fået skibe igennem til Ilulissat.
Men det er SÅ flot!
Der var en del fugle i det åbne vand omkring de store isbjerge, mange måger, lidt skarver, en toppet skallesluger og syv tejster.
Der renses fisk - eller måske sæl? Masser af gråmåger og en del hvidvingede måger. Også en blåræv en morgen ude på isen for at finde rester. Det store isbjerg i baggrunden havde vi i øvrigt meget fornøjelse af. Det kørte sådan lidt rundt derude, mens vi var der.
Barske måger i isen, en ung hvidvinget til venstre, en lidt ældre gråmåge til højre.