lørdag den 16. november 2019

Fuglen vi så for tidligt


En varm sommerdag i august 1983. Datoen husker vi ikke. Af en eller anden grund er obsen ikke noteret i notesbogen. Hvorfor den ikke blev det, forstår vi stadig ikke. Måske fordi vi på forhånd så fuglen som undsluppen. 
Alligevel husker vi oplevelsen meget godt.
Den dag vi så brunhovedet værling i Vejlerne!
Lars Witting og Karsten Nørgaard var observatører på Vejlernes Feltstation.
Helge var lige stoppet som sommerafløser som observatør med udgangen af juli.
Lars fandt fuglen på Dykkerslusevej i Arup. Og Karsten og vi, Helge og Susanne tog afsted for at se fuglen. Mens vi  nærmer os fuglen, spørger Susanne Karsten, hvad han gør, hvis fuglen bliver siddende. Altså, hvis den er for tam. Han vender sig mod mig og siger, så vrider vi halsen om på den.
Den fløj, da vi nærmede os. 
Det var en fed fugl, husker vi - og som også var en ny art for os.




Foto af fuglen har været i en collage i huset, sammen med en masse andre oplevelser. Nu vi ser nærmere på billedet igen, så ligner det jo en 2K - altså en yngre han.
Og nu kommer det sjove.
Forleden fandt vi en spændende artikel i British Birds om brunhovedet værling i Storbritannien.
Tilbage i 60'erne og 70'erne var brunhovedet værling ret almindelig som gæst i Vesteuropa. Det skyldtes en stor import af burfugle fra Indien.
Dengang blev alle brunhovedet værlinger forkastet som spontane. Men i 1982 forbød Indien eksport af burfugle, også brunhovedet værling. Og siden dengang er arten blevet meget mere sjælden i Vesteuropa.
 Faktisk fremgår det af artiklen, at arten nu - måske - kan godkendes som spontan ligesom andre sjældne værlinger fra øst.
Så vi har set brunhovedet værling i Danmark. Men for tidligt!




lørdag den 2. november 2019

Tillidsfugle fra det høje nord

En tur til Skagen bragte os med på det glade hold af fuglekiggere, som har oplevet den igangværende invasion af krognæb fra den sibiriske taiga.


Susanne kigger i baggrunden (til højre). En flok krognæb i forgrunden.


Som ægte tillidsfugl går man jo ikke op i om rønnebærrene er sure...


Det er i udpræget grad rønnebær, her seljerøn, som de invaderende storfinker kaster sig over.


De hopper rundt på papegøjemaner få meter fra de begejstrede fuglefolk. Sådan er det med fugle, der kommer derude fra, hvor mennesket ikke er en trussel.


De røde voksne hanner er selvfølgelig flotte, men hos krognæbbene har hunner/ungfugle en særdeles delikat mørkgullig farve i fjerdragten. Vi så fire af dem og en enkelt han.


De seneste dage er der talt langt over 100 krognæb i Danmark, den største kendte invasion her i landet formentlig.