søndag den 10. oktober 2021

Hvaler i strædet

 På vores nylige tur til Sydspanien var vi også på en lille hvalsafari i Gibraltar-strædet.


 Her er vi på vej i turbåden med den spanske kyst i baggrunden. Mundbind var påbudt på hele turen.

En flok almindelige delfiner med Afrika i baggrunden. Vi så et halvt hundrede af de mindre delfiner, både arten almindelig delfin og stribet delfin - i blandede flokke


 Det var ikke meget, at delfinerne sprang op i luften - men her er en der lige er landet...


...med de marokkanske bjerge i baggrunden. Vi så også enkelte øresvin - en større delfinart, som er velkendt i rollen som "Flipper". Øresvinet ses efterhånden også regelmæssigt i danske farvande, blandt andet har der været faste øresvin i Thyborøn Kanal i denne sommer.

Et par af øresvinene, igen med Marokko i baggrunden - der var flest hvaler over mod den afrikanske side af strædet. Og til sidst på turen lykkedes det også at lokalisere en fin flok grindehvaler. Her med blåst:

Grindehvalerne er pænt store - op til 7-9 meter. Det er arten kortfinnet grindehval, der lever mere sydligt end langfinnet grindehval - som er den art, de hygger sig med på Færøerne...

Her var grindehvalerne i høj grad i live og meget tillidsfulde:

 Showet sluttede med, at de simpelthen dykkede under turbåden:






 


søndag den 3. oktober 2021

Med udsigt til Afrika

Så har vi igen været ude at rejse, og det er vi bestemt ikke ene om - at dømme ud fra de stopfyldte fly.

Vores tur gik til Tarifa i Sydspanien - et af de bedste steder i Europa at opleve fuglenes efterårstræk.

Obsen foregår fra småbjerge ved Gibraltarstrædet med fin udsigt til Marokko kun 15 kilometer væk.

I slutningen af september er det især slangeørne og dværgørne, der dominerer trækket. Ovenfor er det en slangeørn sammen med en lys og en mørk dværgørn. Vi så flere tusinde af begge arter.


Her en slangeørn med direkte kurs mod Afrika. Herlige fugle!

En del ådselgribbe trak også forbi - her er det en yngre mørk fugl.

Gåsegribbe er også fast inventar i det spanske himmelrum. Vi så flere hundrede, men de trækker først senere på efteråret. I alt blev det til 20 rovfuglearter på turen: Gåsegrib, rüppellsgrib, munkegrib, ådselgrib, fiskeørn, spansk kejserørn, slangeørn, dværgørn, høgeørn, rød glente, sort glente, rørhøg, musvåge, hvepsevåge, spurvehøg, duehøg, blå glente, tårnfalk, eleonorafalk og vandrefalk.


Mens rovfuglene ofte trak med pæn afstand til hinanden i lange bånd mod Afrika, så kom storkene i tættere flokke. Her en flok sorte storke, som vi også så i hundredvis på de gode dage.

En anden stor oplevelse var de mange rødryggede svaler og alpesejlere. De er svære at tage billeder af i farten, men her er et behjertet forsøg på en rødrygget svale.


  En ægte obser i Tarifa-outfit med Gibraltarstrædet og Afrika i baggrunden:




 



mandag den 13. september 2021

En nytårstradition i september

Vi har ofte gået turen mellem Lild Strand og Bulbjerg selve nytårsdag - en god og ofte meget frisk start på et nyt år. Men i går besluttede vi så at afprøve nytårstraditionen en søndag i september. Og det kan anbefales:


Når vinden er i vest, som den jo ofte er, så er det en fordel af gå på stranden mod øst mod Bulbjerg og derefter gå tilbage inde på redningsvejen bag klitterne, hvor der i det mindste er en smule læ.


Der var ganske meget opskyl på kysten til stor fornøjelse for de store måger.

Især de unge måger sloges om lækkerierne i den inderste brænding. Det forstår man jo godt, når der kan findes den slags:

Vi andre kiggede mere efter rav i opskyllet, men uden resultat. Til gengæld havde vi stor fornøjelse af de mange små sandløbere, som også fouragerede på stranden.

Det er unge sandløbere, som er ganske tillidsfulde - og meget underholdende:

De spurter frem og tilbage på stranden i takt med bølgeslagene - og den her lever jo meget godt op til sit navn:

For et par generationer siden blev sandløberen også kaldt selning blandt fuglefolk. Det latinske navn calidris alba betyder den hvide ryle - og det passer fint på de ungfugle, som vi hyggede os med i går. I yngledragten er den betydelig mørkere på hoved og bryst.


Sandløberne havde også selskab på stranden - udover os - blandt andet af de her unge stenvendere:




 





mandag den 30. august 2021

JUBEL - en sørgekåbe

Sørgekåben har sit lidt triste navn fra den mørke, fløjlsagtige, nærmest sort-violette farve på forsiden af vingerne. Ifølge den danske udgave af Wikipedia "er det en af de sommerfugle, som ikke suger nektar fra blomster, men derimod får sin næring fra moden frugt og træsaft" - men det holder ikke:

Her i eftermiddag fandt Susanne en sørgekåbe på en af vore sommerfuglebuske - og det vakte selvsagt jubel. Sørgekåben er de fleste år en sjælden sommerfugl i Danmark, især her mod nordvest.

Vi har vist kun haft den en gang før i haven de sidste 35 år - så det er et klart større hit end duehale.

Sørgekåben er en af landets største sommerfugle med et vingefang på 7-8 cm - og den er så smuk - de seneste dage er der rapporteret en del rundt omkring i landet, og vi er taknemmelige for, at en af dem fandt vej til vores have:
 



torsdag den 19. august 2021

Karl Johan - og de andre

Vejret i denne august måned er efterhånden gået helt i udu. Men store mængder regn er jo godt for svampe - og kølig blæst er godt plukkevejr. Her er den seneste fangst ude fra Østerild Klitplantage:


Kantareller findes i alt fra de helt små og faste med tyk stok til de store, mere ranglede med kraftigere kulør, men de smager allesammen fantastisk. Her er et par ret perfekte eksemplarer:


Kantareller plukker vi i mængder over en lang sæson, bare det har regnet. Rørhattene er derimod anderledes uberegnelige. De skal findes, lige når de kommer op af jorden, før de bliver angrebet af insekter i skoven. Når sommeren er tør, så kan man slå til kort efter de første store regnskyl i august eller september. Men når det har været så vådt som i år, så er det sværere at ramme det rigtige tidspunkt. Vi var heldige denne gang med at finde en halv snes Karl Johan lige, som de skal være:


Vi er kræsne og spiser faktisk kun Karl Johan og kantareller - de to bedste spisesvampe. Det helt vidunderlige paradoks er så, at de to bedste svampe også er blandt de allermest almindelige i skoven. I så mange andre sammenhænge forbinder man det eksklusive med det sjældne. Men ikke her.


 De helt nye og faste Karl Johan-svampe skæres i små tern før tilberedning:

Ved stegning af Karl Johan er det helt afgørende, at det sker i små portioner. Svampene afgiver en del slim, så der må ikke være for mange af gangen på panden.

 


Vi steger i smør, og de krydres med salt og peber. Når de er blevet sprøde med en nøddeagtig farve - og smag - så er de klar:

Hele portionen ender med at kunne være på en enkelt tallerken. Men der er bare så meget smag i hver enkelt bid - ovenpå en god leverpostej, i en gryderet, en svamperisotto - eller helt for sig selv.


 

 


torsdag den 5. august 2021

Blomster-kavalkade

Når nu vi har haft en kavalkade med grøntsager fra haven, så må vi også have en med nogen af de flotteste blomster:

De her appelsin-tagetes står lige nu og lyser op i krydderurte-bedet.

Stokroser er et kapitel for sig. De hører simpelthen hjemme i en have på landet og skaber højsommer-stemning med deres smukke og ofte sarte farvenuancer.



Også kæmpesolsikkerne er på deres højeste nu - i mere end en forstand:

Sommerfugle-buskene er snart i fuld flor. I urtehaven har vi en busk med mørklilla blomster, som Susanne selv har avlet frem:

- og den gamle og kæmpestore busk ved terrassen har også meget at tilbyde insekterne - men vi synes ikke, der er ret mange sommerfugle i år. Kan det være den grimme kulde i april-maj - for juni-juli har jo været ganske gode. Og her i august har vejret også bedret sig efter en kølig og blæsende start. Måske skal sommerfuglene bare opdage herlighederne?


 




lørdag den 24. juli 2021

Grøntsags-kavalkade

Det er lige nu, at vi i bogstavelig forstand høster frugterne af de mange timers arbejde i grøntsags-haven i løbet af foråret og forsommeren. 

Løgene er netop høstet og står til tørring på blomsterbænke, som vi hurtigt kan flytte indendørs, når regnen kommer.

Vi dyrker stangbønner på høje stativer af tre bambuskæppe sat op i trekanter - og det virker. Her skal der høstes i august.


Sukkermajsen har nydt godt af det gode vejr i juni og juli. Sidste år blev det ikke rigtigt til ordentlige kolber, men det ser godt ud nu. I forgrunden til venstre grønkål, som snart skal plantes ud i det høstede løgbed. Til højre porrer.


Vi har et bed med squash, græskar og solsikker lige op til hegnet til hønsegården. De står næsten med rødderne i hønsemøg og vokser fantastisk.


Et hav af rødbedeblade...

Der er stadig friske ærter, som vi kan smovse i på havevandringen


Pastinak og til venstre persillerod - de kommer sent i gang - men nu rykker de!

Inde i drivhuset er det for alvor agurketid

Og de små dadel-tomater bliver langsomt solmodne

Ribs og solbær har vi høstet - men der er flere end vi selv kan bruge

Den her trivelige chili-plante i drivhuset er af sorten Chocolate Scotch Bonnet - en mørkebrun, meget stærk og velsmagende chili, som mexicanerne selv bruger i Chili Con Carne. Men al den styrke tager tid - så der kan frugterne først høstes i oktober.