Liguster til de mange

Engang var der liguster-hække omkring mange villahaver - måske er der stadig? Deraf kommer også udtrykket liguster-fascister.

Men vi har også liguster for de mange. Eller rettere vores nabo, for hos ham er ligusterhækken vokset til at være et liguster-hegn, som blomstrer kraftigt hver sommer.

Ikke den bedste duft - den er nærmest lidt kvalmende sød og halvrådden - men insekterne elsker den - og de er mange i år!

Her en nældens takvinge, som har sat sig i toppen, men der er naturligvis også mange tidsel-sommerfugle, som har en fantastisk forsommer i år.

Jeg mindes ikke at have set så mange tidsel-sommerfugle før på denne årstid. En sjælden gang tidligere i begyndelsen af august, måske, men ikke her i juni. De er sikkert begunstiget af det varme og fugtige vejr op gennem Østeuropa i en lang periode. Et vejr, vi i øvrigt ofte er blevet snydt for her i Nordvestjylland, fordi vi i mange dage i juni har ligget lige på kanten - eller på den forkerte side af fronten.

Liguster-blomsterne tiltrækker også en masse fluer, humlebier og andre bier, som vi desværre ikke er så gode til at artsbestemme - endnu...

Hvor går solen ned på den længste dag?

I gamle dage, før det nationale testcenter for store vindmøller blev bygget, snakkede vi ofte om, hvordan man skulle beskrive, hvor i horisonten, at solen gik ned på den længste dag - som i går...

Det var noget med, at det var lidt til højre for de højeste grantræer over i Østerild Klitplantage...

Og sådan ser huset ud lige før det sker!

Nu siger vi bare, at solen går ned lidt til venstre for mølle nummer fire fra syd - som er møllen midt i billedet.

Paella i brændeskuret

 

Vi har luret en spansk kok af på nettet og er blevet ret glade for hans version af paella med kylling. Vi laver den ude hos svalerne i brændeskuret, fordi den sprutter en del, især i starten af processen.

 

Kyllingestykkerne skal nemlig steges ved høj varme, så de fra starten får et brunet skind, der giver smag til hele retten.

Vi tilsætter nu edamer-bønner og egne grønne bønner, og fortsætter med at stege ved høj varme.

 

Når bønnerne også er brunede, så er det tid til godt med hvidløg og spansk røget paprika. Her skal der egentlig også safran i retten, men det havde vi ikke. Den smager dog mums alligevel!

 

Det er ikke en ret, der skal bedømmes på udseendet!

Så er det tid til hønsefond, og så passer det jo fint, at vi har kogt suppe hele dagen på samme blus i brændeskuret.

En passende mængde arborio-ris tilsættes. Den samme ris-type som bruges til risotto.

Så nærmer vi os, risene er klar og skal bare hvile en tid - og det trækker på tålmodigheden...

 

Servering! 

Det er fantastisk, som risene tager smag fra alle ingredienserne.

Sig nærmer tiden - på brædder

Det imponerende projekt med udvidelse af bræddestierne og nyt skjul/tårn i Lund Fjord/Han Vejle, som vi har skrevet om et par gange, nærmer sig nu fuldendelse - det skal indvies den 22. juni på "Vejlernes Dag".

 

Skjulet/tårnet i Lund Fjord sydøst ser færdigt ud, bortset fra vinduerne. Man kan gå ud til det, men ikke ind i det endnu. 

 

Men vi kan se, at der også bliver en fin udsigt hen langs sydkysten af Lund Fjord, hvor der ved lavvande om sommeren kan være rigtigt mange fugle.

 

Etableringen af stien langs Lund Fjord-kanalen er også godt i gang. Den skal forbinde bræddestierne med Jernbanedæmningen og dermed skabe en rundtur - en gåtur af pæn længde for Vejlerne, hvor der faktisk mangler muligheder for netop gåture.

"Ny" urtehave efter 12 år med træstammer

Vi er i gang med en større renovering af vor urtehave, bedet til venstre er ordnet, vi mangler nu kun bedet til højre.

For 12 måske 13 år siden slæbte Mikkel og jeg nogle solide grantræs-stammer ind i urtehaven for at prøve det som adskillelse af de store bede, hvor vi har grøntsager i omdrift. Det var træ, som var væltet i en skov i nærheden under januarorkanen i 2005 - helt tilbage i den fortid, hvor stormvejr ikke havde fået navne.

Nå, stammerne var den grad udtjente og nærmest gået i opløsning til glæde for bænkebidere og meget andet godt småkravl. Nu har hønsene til gengæld fået glæde af kravlet og stammerne som legetøj.

Ved renoveringen og den nye adskillelse af bede fra græsstier har jeg haft god gavn af en ny-indkøbt kantspade, som vi sikkert også skal bruge i den fremtidige vedligeholdelse af systemet.

Kartofler, løg, spinat, rodfrugter og ærter er i jorden. Det samme er salater, dild, tomater og pebre i drivhuset. Da jeg såede ærter og sukkerærter her var der straks en ringdue i asketræet, som kiggede meget interesseret. Men nu er ærterne gemt under fiberdug...

 

Det nye system uden træstammer langs kanterne giver nok færre bænkebidere (og snegle), men større bede og renere linjer. Forhåbentlig er græsstierne så veletablerede, at vi kan holde kanterne vedlige.  

Nu mangler vi bare af slippe af med polarluften her i maj.

Påskeplatte a la Susanne

 

Vi forkælede os selv i dag med en påskefrokost med mange godbidder.

Blinis med stenbiderrogn, creme fraiche og hakket rødløg

Røget ål med røræg fra hønsene og purløg af egen avl

Laksefrikadeller med lidt mayonnaise og grønkål fra haven

Grillet mørbrad af spansk sortfodssvin og grillet romaine salat med parmesan (rester fra i går)

Sprængt oksebryst med pickles, peberrodssalat og syltede drueagurker

Brie med Susannes blommesyltetøj

Og jo, vi kunne godt spise det alt sammen, for det var jo små bidder - og det er kun påskelørdag en gang om året 

I'll kill that cat

 

"I'll kill that cat" - vi kender vendingen fra Nytårsaftens 90-års fødselsdagssketch, hvor den stakkels tjener kommer til at drikke af blomstervandet.

Men mon ikke stæren her tænker det samme om naboens store killing, som har fundet ud af at kravle helt op på kassen på gavlen.

Nå, vi kan kun anbefale stæren at finde en anden kasse. Selvom vi stadig har pænt med stære her ved Vejlerne, så er der rigeligt med ledige alternativer til den kat-kasse...