EFTERÅR - og hul til fjorden

Vi var i går lørdag ude på en særdeles frisk tur til den spændende kystlinje på Pytodde ved Bygholm-dæmningen. Med hård vind fra nordvest og bare ni-ti grader. Det var handske-vejr!

Lagunen inde bag Pytodde har de senere år haft forbindelse til Limfjorden via en dyb rende, som flytter sig lidt frem og tilbage næsten hver gang, der har været kraftig storm og højvande i fjorden.

Tidligere havde lagunen forbindelse til fjorden via et langt smalt løb langs med Bygholm-dæmningen, men det er for længst sandet til:

De lokale fritidsfiskere arbejdede i årevis så diskret som muligt på at holde det lange løb åbent. For hvis lagunen mistede sin forbindelse til fjorden, så ville lagunen blive lagt ind under Vejlerne - og de lokale fiskere ville miste deres fiskeret. Men nu har naturen altså ordnet det med et nyt hul!

På ydersiden af Pytodde rastede en pæn stor flok toppede skalleslugere på 110 fugle - de fouragerer i fjorden lige udenfor. En flok bjerglærker landede ovre på den anden side af hullet til Limfjorden og bidrog i høj grad til efterårsstemningen:  

Der vokser også masser af kveller - salturt - på den spændende kyststrækning.

Salat i potter

 Salat i potter er en vinder.

Romainesalat i potter er godt. Vi har dyrket salat i potter hele sommeren. 

Romainesalat bliver store og sprøde i potter.

 Og dræbersneglene går ikke i salaterne i potter i halvanden meters højde! Her er det icebergsalat.

Sprøde salater.

 Hakkede sprøde salater!

Romainesalat og icebergsalat  svitses i panden sammen med parmesanost!   

Serveres med risotto og Karl Johan svampe, grillstegt kød og brød.
En hel ny grøntsag i haven, som svitses og bruges igen og igen.

 

 

Sand på stranden!!

I årevis har der været et voldsomt slid på kysten fra Hanstholm østpå forbi Bulbjerg. Det har for eksempel betydet, at en vej er forsvundet i havet ved Harboslette, som vi før har skrevet om her på bloggen. Men det har også betydet, at vi for mange år siden droppede Ellidsbøl øst for Bulbjerg som badestrand - simpelthen fordi der kun var småsten - ral - helt ud til vandkanten og endda hurtigt dybt vand med farlige hestehuller.

Men nu er der sket noget:

I løbet af den seneste tid er der blevet aflejret sand igen på stranden - meget sand - se ovenfor kanten til den tidligere stenstrand...

Her er stranden med Bulbjerg i baggrunden. Hvorfor at dynamikken langs kysten nu genskaber sandstrande efter 10-15 års fravær er et fascinerende fænomen - men vi har læst, at det også lige nu sker på stranden østfor Hirtshals, som også vender vest-øst - og det er bestemt velkomment:

Vi var ude at bade i dag i det længe savnede sensommervejr - og den markante opbygning af sand langs kysten resulterer også i en pludselig fin badestrand med 30 meter ret lavt vand på fast sandbund ud til en lille revle, hvorefter dybden stiger langsomt. Helt perfekt - og helt uventet de seneste mange års kystnedbrydning in mente!

 

Tre en halv meter solsikke

Vores solsikker ved hegnet ind til hønsegården er blevet rimeligt høje i år. Masser af regnvand i denne sommer kombineret med, at solsikkernes rødder strækker sig ind under hegnet til den velgødede jord med hønsemøg. Det er formentlig forklaringen - de er i hvert fald endnu højere, end de plejer at være:

I dag målte vi de højeste til 3 meter og 40 centimeter, altså næsten tre-en-halv meter solsikke. Manden på billedet er 1,90 høj. Men der er trods alt langt op til verdensrekorden for solsikke-højde, som er målt i Tyskland med 9 meter og 17 centimeter. Herhjemme blev der sidste år målt en solsikke på ca. 7 meter på Fyn!

Vi er dog stadig ret imponerede af vores egne:

Svaler med succes på trods

På trods af den sølle sommer her i nordvest, så har vores kære landsvaler i brændeskuret været særdeles produktive. De her tre unger fløj for første gang i morges. Her er de for en stund tilbage og hvile i nærheden af reden:

Her hos os har svaleparrene hver sin lejlighed. Der bor et i den nærmeste afdeling af brændeskuret og et andet i den næste afdeling med løg til tørring - bemærk at en af de voksne svaler netop har været inde for at fodre:

Parret i den anden afdeling er en smule bagud. Til gengæld er der hele fem unger i reden, som også snart er flyvefærdige:

Det er andet kuld for begge par. Ved første kuld fik de fire og seks unger på vingerne, så det er i alt 18 svaleunger, der med succes forlader brændeskuret i år!

Udover at konstatere, at de nordligt ynglende fuglearter naturligvis er godt tilpasset til at klare det ofte særdeles tvivlsomme sommervejr på disse kanter, så skyldes svalernes succes selvfølgelig også, at vi bor et rigtig godt svalested med græssende dyr lige på den anden side af vejen - og godt med insekter til ungerne.

Her har en af de nyudfløjne taget hvil på den svalegynge, som Susanne har hængt op i brændeskuret til netop dette formål:

Stokrose i sommerfuglebusk

En selvsået stokrose med fine røde blomster har trængt sig ind på vores store, gamle sommerfuglebusk - buddleja -  med hæderspladsen ved terrassen.

Det er blomst mod blomst - men de trives åbenbart med det begge to.

Sommerfuglebuskene tiltrækker jo normalt rigtig mange sommerfugle - deraf navnet. Men i den rimeligt sølle sommer i år - i hvert fald her i Nordvestjylland - så er der ikke ligefrem kø ved de nektarrige blomster.

Men de smukke røde stokroseblomster har også selv en vis tiltrækning...

Opskyl med ålegræs

Der er masser af ålegræs lige nu på strandene her på Hannæs. Det kommer ude fra Løgstør Bredning.
Der er et eller andet med ålegræs. Man kan godt li det. Også lugten. Den syrlige lugt, lidt kvalm. Vi er vokset op med ålegræs ved strandene i Øsløs. Holm Tange, Kåglanding og Søndergård Strand.

Som store børn havde vi dæk liggende i ålegræs ved Kåglanding. Vi "fangede" ål i dækkene.
Ålegræs er den vigtigste vandplante overhovedet langs de lavvandede danske kyster. 

Ålegræs er gået voldsomt tilbage.
Når vandet er uklart på grund af alger, kommer der ikke lys nok ned på bunden til ålegræs.
Men på det lave vand i Limfjorden trives ålegræs rigtig godt. 

Ålegræs skyller op på stranden i store mængder.
Vi gøder vores aspargesplanter med ålegræs om vinteren. Asparges er jo en saltplante.
Ålegræs hedder også søgræs. 

Ofte kaldes ålegræs for tang, fordi det vokser i havet. Men ålegræs er en blomsterplante, mens tang er store alger - makroalger.

Vores køkkenstole har sæder i flettet ålegræs - søgræs - og kaldes "Jærstole".
De er norske. Jæren er et forholdsvis fladt landskab i det sydvestlige Norge, hvor de sikkert også har godt med ålegræs i fjordene.