lørdag den 9. marts 2024

Siskener hober sig op

 Det begyndte med en enkelt grønsisken han for et par uger siden.


Men rygtet om det veldækkede fuglefoderbord i haven har tilsyneladende spredt sig i sisken-verdenen:

Flere og flere er kommet til, og de seneste kolde martsdage har der lydt et stort kor af optimistisk sisken-kvidren fra vor ask og ahorn i haven, når de har siddet mætte og tilfredse efter besøg på foderstammen eller frøautomaten. Nu er der vel omkring 20 grønsiskener fast i haven, og de får sig ind i mellem også en tår til tørsten fra fuglebadet:

Og nu vi er ved det grønne, så har siskenerne godt selskab af nærmest dobbelt så store grønirisker, men de har nu været her hele vinteren.



onsdag den 28. februar 2024

Landskab med and

En sibirisk krikand har i den seneste tid haft fast ophold i det naturgenoprettede område Holløse Bredning i Nordsjælland. Meget venligt af den, når nu vi var på vinterferie i København. Vi har før set arten i Korea, men den er ny for os i Danmark.


Det her er et landskab med and - den er midt i billedet - men en forstørrelse følger nedenfor. En af den slags fugleobs, som kræver et godt teleskop. 

Den sibiriske er den øverste af de tre krikænder midt i billedet, som har sat sig til rette på en af de døde grene, der stikker op af søen. Langt ude ja - men egentlig ganske charmerende og lidt "kinesisk maleri-agtigt", at den sådan sætter sig op på grene fra de døde pilebuske, som blev oversvømmet, da Holløse Bredning blev genoprettet for snart en hel del år siden.

Der er efterhånden godt med genskabte vådområder i det nordsjællandske - og det giver selvsagt de mange fuglefolk i området nye muligheder. Og her er der naturligvis også sølvhejrer - på behørig afstand:





tirsdag den 27. februar 2024

Gensyn med vådt Skåne

Vi har i en god uges tid været på familieferie i København. Danmarks hovedstad ligger jo bekvemt i forhold til Skåne - og det benyttede vi os af en enkelt dag. Vi er vilde med Skåne og har været der mange gange - men vi har aldrig set det så vådt som denne gang:


Her er det Fyleåen i Fyledalen, som er gået over sine bredder. Det sydlige Sverige har ligesom Danmark fået rekordstore mængder nedbør både i 2023 og i vinteren indtil nu. Men bortset fra de våde landskaber, så lignede Skåne heldigvis sig selv:

Et af de populære udsigtspunkter i Börringe-området er bakketoppen til venstre, som blandt danske feltornitologer har heddet Punkt 106 igennem årtier - selvfølgelig med reference til højden. Men bakken hedder faktisk Kungsbackens Borg og gemmer, som navnet antyder, på resterne af en gammel borgruin.

Herfra er der set masser af rovfugle:


Det begyndte med regnvejr, men så klarede det op med en frisk vind - perfekt Skånesvejr, når der skal obses rovfugle. De røde glenter er karakterfuglen i det bakkede skånske landskab. Ja de er så markant tilstede i luftrummet, at man næsten kan sige, at glenterne simpelthen er en del af landskabet:


Netop ved Punkt 106 fik glenterne selskab af en ung kongeørn. Det er en af de flotteste rovfugle med sine markante hvide tegninger i vinger og hale:


 En ravn skulle selvfølgelig lige op og mobbe kongeørnen

Hjemme i Vejlerne ser vi havørne dagligt, og vi så da også en del af den art på turen i Skåne. Men kongeørnene er selvsagt mere eksklusive for os. Ved Eriksdal nord for Fyledalen sad to voksne kongeørne sammen på en græsmark og spiste grågås. Men de lettede hurtigt, så jeg fik kun billede af den ene:

Vi så også fine fugle som stor tornskade, duehøg og sortspætter, så Skåne leverede som vanligt varen. I selve Fyledalen sad så en af fuglene fra det lokale kongeørnepar i det selvsamme træ på den anden side af dalen, som vi havde fuglen siddende i, da vi besøgte området i august. Og ja, jeg kan godt bruge noget nyt kameraudstyr...





 

lørdag den 17. februar 2024

Kysten forsvinder - igen igen

Vinterens storme har igen slidt voldsomt på kysten langs Skagerrak øst for Hanstholm. Da vi for over 10 år siden begyndte at komme jævnligt i området Harboslette øst for Vigsø, var der en klitrække på op mod 100 meters bredde, og der løb en bred grusvej ud til nogle tidligere ralgrave, som i mange år blev drevet af firmaet Kroghs Stensiloer.

Grusvejen blev taget af den kraftige storm Urd i julen 2016 - det skrev vi om på denne blog i et indlæg fra 29. december 2016. Men nedbrydningen af kysten er fortsat - og nu er næsten hele klitrækken væk.

Det flade stykke i forgrunden på billedet er resterne af den P-plads, som vi og andre bilister har brugt de senere år. Nu parkerer vi i stedet længere inde på vejen - og advarselsskiltet er blevet flyttet igen igen.

Bølgerne har efterladt klitterne skåret lodret, og der er ingen tvivl om, at nedbrydningen vil fortsætte under de næste storme. Snart vil havet æde sig videre ind over selve sletten.





torsdag den 8. februar 2024

Bjerglærker pynter på sne

Vi ved godt, at snevejr normalt betragtes som værende pænt. Der er da også noget om snakken. Men i denne vinter har vi haft rigeligt med sne allerede. Og nu skal vi åbenbart have mere.


Men så hjælper det, når man får øje på en flok smukke bjerglærker ude i det hvide - som Susanne gjorde i dag på markerne lige sydøst for Østerild Fjord:

17 var der af de hårdføre lærker med fine gul-sorte tegninger på hovedet - og de pynter gevaldigt på sneen!




søndag den 28. januar 2024

Kroketter for første gang

                                                         Så skulle det prøves - kroketter.

                                                    

                                                       Fyldet blev kartofler og pølsefyld. 


                                                             Løg, chili og grøn peber.


                                                 Fyldet blev stegt godt og grundigt sammen. 

 

                                                            Og de kogte kartofler. 

                                                     Og det blev most godt og grundigt.  


                                    En tur i fryseren for at de kan blive rigtig faste i konsistensen.   


                               Og paneringen: mel, kærnemælk og til sidst krydret panko-rasp



                                                                      Og så det uartige. 

                                                 Som egentlig er årsagen til vi aldrig har lavet retten.
                                                 Friturestegning!  

                                                      Men friturestegt blev kroketterne.


                                                 Og serveret med tortellini blev det rigtig godt.

søndag den 21. januar 2024

Odder på isfiskeri

Det har været en rimelig hård vinter indtil nu. Vejlerne er næsten helt tilfrosset, og der har også været en del is på Limfjorden. Nu er mildere luft på vej - tak - og en del af fjordens is er brudt op og blæst ind til dæmningerne.

Da vi i går kørte over Arup-dæmningen, dukkede dette herlige hoved op mellem isflagerne ude på fjordsiden af dæmningen - en odder på isfiskeri!

Vi kørte lidt nærmere, men det skræmte på ingen måde dyret. Tværtimod virkede det som om, at den var ganske nysgerrig efter, hvad der foregik deroppe på dæmningen:

Tilbage i 1980'erne var odderen tæt på at forsvinde fra Danmark, men en målrettet beskyttelsesindsats har gjort det fiskespisende mårdyr til en af succes-historierne i den danske natur. Nu vurderer de kyndige udi oddere, at bestanden i Jylland er mættet - altså omtrent så stor som den faktisk kan blive.

Odderen spiser ikke kun fisk og frøer. Om sommeren tager den også unger fra rederne i Vejlernes fuglekolonier. Men her om vinteren er den entydigt populær!


Nå, jeg var jo egentlig i gang med at fiske...