Den allerførste høst

Det er den 22. april og vi har netop høstet den tidligste afgrøde, som er sået i år: Radiser fra drivhuset. Ja, de er små, men de smager stærkt, skarpt og pragtfuldt:

Det begyndte med en såning i drivhuset tidligt i marts - og her skruer vi tiden tilbage til den 27. marts:

Det spirer nu frem derinde, og hønsene vil gerne ind - men det kommer de ikke...

Sådan så radiserne ud den dato:

Og sådan ser de altså ud i dag:

Spinat den 27. marts, stadig med høns som interesserede og lidt skuffede tilskuere:

Spinat i dag - også snart klar til - meget lækker - høst, vist da klart det man kalder babyspinat:

Iceberg-salat den 27. marts:

Og den samme salat i dag:

Rucola også den 27. marts:

Og selvfølgelig også Rucola i dag:

Vi har virkelig glæde af vores tidlige afgrøder i drivhuset. Senere overtager tomater, agurker og peber selvfølgelig pladsen. 

Dild sår vi også tidligt i drivhuset, den spirer langsommere, men er også på vej op - og det bliver godt: 

 

Ny spontan livsstil

Jeg (Helge) har i mange år lavet punkttællinger af fugle for Dansk Ornitologisk Forening, DOF, men her ved årsskiftet begyndte jeg på noget nyt: Spontantællinger.

Det er ligesom punkttællinger registrering af alle fugle på et bestemt punkt i fem minutter, men hvor punkttællingerne foregår efter faste ruter år efter år på nogenlunde faste datoer og tidspunkter, så er spontantællingerne, ja, netop spontane. Du tæller bare et sted i fem minutter - og det har vist sig at være en herlig tilføjelse til dagliglivet. 

Spontantællingerne er et ret nyt DOF-projekt, som startede i 2023 - og det foregår med hjælp fra en ganske smart app på mobiltelefonen:

Her illustreret med et screenshot fra min telefon. DOF beskriver selv formålet med spontan-tællingerne således:

"Ligesom punkttællingerne handler spontantællingerne primært om de almindelige fuglearter med fokus på art og antal. Hvor punkttællingerne bruges til at belyse bestandsudviklingen fra år til år, anvender vi spontantællingerne fx når vi ønsker at vide, hvordan bestandsudviklingen er for en enkelt art i løbet af året, eller hvordan det her og nu står til med fuglelivet i en bestemt naturtype eller landsdel"

Her er nedenfor et udsnit af en tælling, jeg lavede i morges, igen som screenshot: 

Appen holder styr på, hvor mange tællinger du har lavet - og hvor. Det er meningen, at man kan taste direkte ind under tællingen, men det er vist for yngre fuglekiggere. Jeg tæller på gammeldags vis, noterer i notesbogen - og indtaster i appen straks efter.

Som det fremgår får man point for tællingerne, flest point hvis det er i kvadrater i Danmark, hvor der ikke laves så mange tællinger. DOF har Danmark inddelt i kvadrater fra de landsdækkende Atlas-projekter.

Der er også et konkurrence-element i spontan-tællingerne, fordi du kan aflæse, hvordan du ligger i forhold til andre tællere, både med point og antal tællinger. Som det fremgår af screenshottet fra DOF-appen (ovenfor) har jeg i dag nået 100 spontantællinger siden årsskiftet - og dermed (nedenfor) sneget mig ind i top 10 i Danmark:

Sammen med Bolig-Birding, hvor man registrerer arter fra matriklen, så har spontantællingerne vist sig at være en dejlig ny livsstil, hvor man henter ekstra med oplevelser og indsigt ud af de fugle, som vi er omgivet af i dagligdagen.
 

SISKEN AMOK!

Vi har stadig masser af grønsiskener i haven - ja faktisk har vi flere end nogensinde:

Ophobningen er fortsat gennem hele måneden - og nu er der mindst 60 grønsiskener i haven stort set hele dagen - og de lægger fortsat en kvidrende lydbund under tilværelsen udenfor. Hvis ikke de forsyner sig på det veldækkede fuglebord, så sidder de og giver siskensang og pludren fra sig i vores høje træer. Vi har været her længe - i huset her siden 86 - men noget lignende har vi aldrig oplevet.

Tilføjelse 27. marts:

Nu er der 110 grønsiskener omkring matriklen - en spurvehøg kom forbi og fik dem til at flyve op i samlet flok - ellers er de svære at tælle i det hvirvlende sisken-virvar i haven. En halv snes gråsiskener også i dag.
 

Siskener hober sig op

 Det begyndte med en enkelt grønsisken han for et par uger siden.

Men rygtet om det veldækkede fuglefoderbord i haven har tilsyneladende spredt sig i sisken-verdenen:

Flere og flere er kommet til, og de seneste kolde martsdage har der lydt et stort kor af optimistisk sisken-kvidren fra vor ask og ahorn i haven, når de har siddet mætte og tilfredse efter besøg på foderstammen eller frøautomaten. Nu er der vel omkring 20 grønsiskener fast i haven, og de får sig ind i mellem også en tår til tørsten fra fuglebadet:

Og nu vi er ved det grønne, så har siskenerne godt selskab af nærmest dobbelt så store grønirisker, men de har nu været her hele vinteren.

Landskab med and

En sibirisk krikand har i den seneste tid haft fast ophold i det naturgenoprettede område Holløse Bredning i Nordsjælland. Meget venligt af den, når nu vi var på vinterferie i København. Vi har før set arten i Korea, men den er ny for os i Danmark.

Det her er et landskab med and - den er midt i billedet - men en forstørrelse følger nedenfor. En af den slags fugleobs, som kræver et godt teleskop. 

Den sibiriske er den øverste af de tre krikænder midt i billedet, som har sat sig til rette på en af de døde grene, der stikker op af søen. Langt ude ja - men egentlig ganske charmerende og lidt "kinesisk maleri-agtigt", at den sådan sætter sig op på grene fra de døde pilebuske, som blev oversvømmet, da Holløse Bredning blev genoprettet for snart en hel del år siden.

Der er efterhånden godt med genskabte vådområder i det nordsjællandske - og det giver selvsagt de mange fuglefolk i området nye muligheder. Og her er der naturligvis også sølvhejrer - på behørig afstand:

Gensyn med vådt Skåne

Vi har i en god uges tid været på familieferie i København. Danmarks hovedstad ligger jo bekvemt i forhold til Skåne - og det benyttede vi os af en enkelt dag. Vi er vilde med Skåne og har været der mange gange - men vi har aldrig set det så vådt som denne gang:

Her er det Fyleåen i Fyledalen, som er gået over sine bredder. Det sydlige Sverige har ligesom Danmark fået rekordstore mængder nedbør både i 2023 og i vinteren indtil nu. Men bortset fra de våde landskaber, så lignede Skåne heldigvis sig selv:

Et af de populære udsigtspunkter i Börringe-området er bakketoppen til venstre, som blandt danske feltornitologer har heddet Punkt 106 igennem årtier - selvfølgelig med reference til højden. Men bakken hedder faktisk Kungsbackens Borg og gemmer, som navnet antyder, på resterne af en gammel borgruin.

Herfra er der set masser af rovfugle:

Det begyndte med regnvejr, men så klarede det op med en frisk vind - perfekt Skånesvejr, når der skal obses rovfugle. De røde glenter er karakterfuglen i det bakkede skånske landskab. Ja de er så markant tilstede i luftrummet, at man næsten kan sige, at glenterne simpelthen er en del af landskabet:

Netop ved Punkt 106 fik glenterne selskab af en ung kongeørn. Det er en af de flotteste rovfugle med sine markante hvide tegninger i vinger og hale:

 En ravn skulle selvfølgelig lige op og mobbe kongeørnen

Hjemme i Vejlerne ser vi havørne dagligt, og vi så da også en del af den art på turen i Skåne. Men kongeørnene er selvsagt mere eksklusive for os. Ved Eriksdal nord for Fyledalen sad to voksne kongeørne sammen på en græsmark og spiste grågås. Men de lettede hurtigt, så jeg fik kun billede af den ene:

Vi så også fine fugle som stor tornskade, duehøg og sortspætter, så Skåne leverede som vanligt varen. I selve Fyledalen sad så en af fuglene fra det lokale kongeørnepar i det selvsamme træ på den anden side af dalen, som vi havde fuglen siddende i, da vi besøgte området i august. Og ja, jeg kan godt bruge noget nyt kameraudstyr...

 

Kysten forsvinder - igen igen

Vinterens storme har igen slidt voldsomt på kysten langs Skagerrak øst for Hanstholm. Da vi for over 10 år siden begyndte at komme jævnligt i området Harboslette øst for Vigsø, var der en klitrække på op mod 100 meters bredde, og der løb en bred grusvej ud til nogle tidligere ralgrave, som i mange år blev drevet af firmaet Kroghs Stensiloer.

Grusvejen blev taget af den kraftige storm Urd i julen 2016 - det skrev vi om på denne blog i et indlæg fra 29. december 2016. Men nedbrydningen af kysten er fortsat - og nu er næsten hele klitrækken væk.

Det flade stykke i forgrunden på billedet er resterne af den P-plads, som vi og andre bilister har brugt de senere år. Nu parkerer vi i stedet længere inde på vejen - og advarselsskiltet er blevet flyttet igen igen.

Bølgerne har efterladt klitterne skåret lodret, og der er ingen tvivl om, at nedbrydningen vil fortsætte under de næste storme. Snart vil havet æde sig videre ind over selve sletten.