onsdag den 30. maj 2018

Ny taks skæbne - Tak akeleje

 
Vi skrev i vinter om vor skulpturelle ruin af en taksbusk i haven, som fungerer fint som stativ for alskens fuglefodring i den kolde tid.
 
Nu er det varmt, helt ekstraordinært dejlig varmt i maj, og den hengangne taks er blevet befolket med akelejer, fordi Susanne har spredt frø på stedet. 
 
 
Akelejerne er blevet meterhøje omkring taksen. Måske fordi de mange foderglade fugle har spredt deres klatter i taks-nemmelighed over det nemme måltid.   

 
Der er også godt med akelejer andre steder i haven, som her op af vore hvide mure. Pænt og stilrent, men kun halvt så højt som ved taksen.
 
 
Aften-taks-akelejer, godt gødet af fugleklatter.
 
 
Og jo mere vi fodrer, jo mere mad til humlebierne. Eller i hvert fald, jo højere mad til humlebierne...
 
 
Tak akeleje!
 
 
 


onsdag den 16. maj 2018

Kvæde er ingen kvide

Vi har en kvædebusk i haven - en japansk kvæde hedder den vist på planteskolerne. Den har egentlig aldrig givet ret meget frugt, så vi har mange gange overvejet at flytte den - eller droppe den.
 
Men den har altså en overdådighed af smukke blomster her om foråret.
 
 
Som det fremgår har vi en sort med hvide blomster, her nedenfor i fuld figur foran paradisæbletræet med misteltenen
 
 
Men som den skarpe iagttager måske allerede har bemærket på ovenstående, så har den hvide kvæde pludselig fået et par grene med sart lyserøde blomster. Der findes også sorter af kvæde med røde blomster, så måske har vi en krydsning, men det er første gang, at den blomster i rødt-hvidt - og det er da pænt...
 
 
Naturligvis er der også et orgie af tulipanblomster her i denne nærmest pralende varme maj måned