Så måske burde vi kalde det en "træskoliste", men ikke desto mindre har jeg (Helge) i snart nogle år haft en "bucket list" over arter, jeg gerne vil se i mit liv.
Det startede med en liste på fire: albatrosser, tiger, isbjørn og så det mellem-sydamerikanske kompleks af tropefugle som araer, tukaner og kolibrier,
Albatrosserne fik vi i stort omfang på New Zealand og faktisk inden da en enkelt på Agger Tange. Tiger og isbjørn mangler vi stadig, men på vores rejse til Costa Rica her i februar fik vi i den grad de latinamerikanske farveladefugle hakket af.
Grøn Ara, Great Green Macaw, har indtil for få år siden været rimelig sjælden i Costa Rica og generelt truet. Men nu har de fundet ud af at spise frugter fra den indførte træart beach almond ("strand-mandel"). Det har ført til stor fremgang i bestanden langs den caribiske kyst - og det kan vi kun bekræfte. Den er nu en ganske almindelig fugl omkring turistbyen Tortuguero - som man kun kan sejle eller flyve til.
På Stillehavskysten er det samme historie om den røde ara - som her spiser strandmandler - ifølge litteraturen skulle den kun være i et par kerneområder langs kysten, men vi så den almindeligt flere steder langs Stillehavet.
Tukanerne er også herlige. Lidt svære at finde, men til gengæld er de store arter rimeligt rolige, så man kan nyde dem, når de er fundet. Her arten som på dansk hedder kølnæbbet tukan (Keen-billed Toucan), som i sandhed har kulør på næbbet.
Her den endnu lidt større gulmasket tukan (Black-mandibled Toucan)
Kolibrierne er der til gengæld fuld fart på. Helt enestående fugle, som vi så hele 19 forskellige arter af. Her en af de større arter, violet sabelvinge (Violet Sabrewing) ved en af de ophængte foderautomater med sukkervand.
Her en af de allermindste, kun otte centimeter fra næbspids til halespids, Irazudværgkolibri (Volcano Hummingbird) i den dragt med mørk strube, som findes højt i Talamanca-bjergkæden. På vulkanerne i nærheden fx Irazu har den sjovt nøk ildrød strube. Fuglen her luner sig i morgensolen i den kølige bjergluft med kun syv-otte grader ved solopgang i 1700 meters højde.
Og her er det ildstrubet kolibri (Fiery-throated Hummingbird). De glinsende metalfarver er nærmest væk i skygge, men lyser op i sollyset.
Som en absolut velkommen ekstra gevinst så vi også quetzaler - i en af den slags konkurrencer kåret som verdens smukkeste fugl - en gudefugl i maya-kulturen. Her er det en hun i et træ med vilde avocado-frugter, som er deres foretrukne føde. Vi så også hannen med den vildt lange hale, endda i display over regnskoven, men vi nåede ikke at få billeder af ham.
Der er stadig et par arter på "bucket list" - som det kan forstås - men der er også seriøse boblere som vild hund, træskonæb og skenæbsryle.
