Holmtange ved Øsløs strækker sig langt ud i Limfjorden - et af de specielle steder i Danmark, hvor der ikke går en vej - eller bare en sti - hele vejen langs kysten
En gåtur ud til spidsen af Holmtange har vi gået rigtig mange gange.
En tur vi holder rigtig meget af.
Det gjorde Susanne og hendes veninder også i tresserne.
De skrev stile om Holmtange.
De tog madpakker med derud efter skoletid.
Da de fik knallerter - puch maxi - som de selvfølgelig kaldte max puchier kørte de ud til spidsen på knallerterne.
Vi havde dæk liggende ude i fjorden og "fangede" ål.
Jeg hadede, når ålen slimet slap væk fra mine hænder.
Vores lærer Vistisen var fantastisk til at inddrage lokalområdet og Vejlerne i undervisningen.
Vores lærer Vistisen var fantastisk til at inddrage lokalområdet og Vejlerne i undervisningen.
Han gav os viden om lokale stednavne, kort, kirker, dyrelivet.
Fortalte og viste os, hvor der havde været beboelse på Holmtange.
At der tidligere var marked på Holmtange.
Fortalte og viste os, hvor der havde været beboelse på Holmtange.
At der tidligere var marked på Holmtange.
Og at man kan finde småmønter med metaldetektor på Holmtange fra disse markeder.
Et par sider fra en stil i 4. klasse skrevet om Øsløs og Holmtange. Og stednavnene også nævnt.
Der er udsigt til mange skønne vinkler og steder fra Holmtange.
Her er møllen ved Bygholm Vejle i baggrunden . Den har min far og bedstefar været med til at bygge. Den er just nyrestaureret. Jeg husker engang, jeg var i møllen sammen med min far. Han fortalte om de små bøgespåner, møllen var opbygget af. I dag - jeg ser tilbage - er jeg dybt imponeret. Oprindeligt stod møllen i Vust og blev så flyttet til Bygholm - som jeg husker at have fået det fortalt....
Strand. Jeg er vild med at gå på en strand. Det er meditativt.
Muslingeskaller, østersskaller, flintesten, der kan være rav - øh, det har jeg fundet på Holmtange, i dag er der mange knivmuslinger, de var ikke på Holmtange, da jeg var barn, skaller med rurer, rurer er dybt fascinerende, i dag var der meget få Stillehavsøsters, men mange flade Limfjordsøsters. Og små molerstykker. De har også deres historie. Lige på den anden side af fjorden har vi store forekomster af moler på Fur og Mors.
Snespurve har vi ikke set andre steder i efteråret. Tidligere så vi dem ofte fx på Bygholmdæmningen. De er blevet sjældnere, måske fordi de bliver længere nordpå i de milde vintre - men i dag så vi en flok på 52. De er så flotte. De var sammen med en flok bjergirisker på 73. Når man får bjergirisker tæt på i kikkerten ser man den flotte fine lyserøde overgump. Fedt at se disse fugle,som man ikke ser ret ofte....
Her er flokken af snespurve med Øsløs Kirke i baggrunden, hvor en god del af den kære familie ligger på kirkegården
Apropos død - så var der yderst på Holmtange to markante pluk af fuglebytter - formentlig en vandrefalk, som har spist i ro og mag på denne udpost. Fjerene i det ene pluk tydede på pibeand.
Knivmuslinger i massevis i opskyllet - de fandtes som nævnt slet ikke i fjorden, dengang Susanne skrev sin stil.
En østersskal - der har de sidste par år været massiv fremgang for østers ude i netop denne del af Limfjorden - Løgstør Bredning
Snespurvene igen - med lidt bjergirisker øverst
Kitesurfer på fjorden i dag. Den slags var der heller ikke i "gamle dage". Fin sport og godt for Thy med Cold Hawaii. Men det er en forstyrrende aktivitet for ikke mindst fuglene. Så det er godt, at det nu er reguleret til nogle bestemte steder - som for eksempel netop kysten her ud for Øsløs.
