Når man taler om "ugler i mosen" som et sprogligt billede på en trussel, så er det i virkeligheden en sproglig forvanskning af "ulve i mosen" - for vi er jo heller ikke bange for ugler - endnu da...
Derfor må man også kunne forvanske "Ulvetid" til UGLETID - og begge dele er jo positivt i sin egentlige betydning.
Vi besøgte i dag en lade i nærheden, hvor en fin slørugle i den grad havde sat sig til ro for dagen:
Den var så rolig, at den allerhøjst værdigede os et let løftet øjenbryn
Sløruglen er heldigvis blevet forholdsvis almindelig her i Danmark, som er artens nordgrænse i Europa. Men hvis vi får hårdt vintervejr, så har arten det svært, for den er ikke så godt polstret som de nordlige uglearter. Det fremgår vist også af det slanke look på billedet.
Vi har også for nyligt hørt en tudende natugle hjemme fra Pilgårdsvej. Det er tredje år ud af de sidste fire, at vi hører natugle her om vinteren. Den har ellers været meget fåtallig i Nordvestjylland. Vi har haft under 10 natugler omkring Vejlerne i vor tid - og det er jo efterhånden mange år. Men måske er der nu unge natugler, som afsøger mulighederne for at sprede sig mod nordvest.
