Det er lige nu, at vi i bogstavelig forstand høster frugterne af de mange timers arbejde i grøntsags-haven i løbet af foråret og forsommeren.
Løgene er netop høstet og står til tørring på blomsterbænke, som vi hurtigt kan flytte indendørs, når regnen kommer.
Vi dyrker stangbønner på høje stativer af tre bambuskæppe sat op i trekanter - og det virker. Her skal der høstes i august.
Sukkermajsen har nydt godt af det gode vejr i juni og juli. Sidste år blev det ikke rigtigt til ordentlige kolber, men det ser godt ud nu. I forgrunden til venstre grønkål, som snart skal plantes ud i det høstede løgbed. Til højre porrer.
Vi har et bed med squash, græskar og solsikker lige op til hegnet til hønsegården. De står næsten med rødderne i hønsemøg og vokser fantastisk.
Et hav af rødbedeblade...
Der er stadig friske ærter, som vi kan smovse i på havevandringen
Pastinak og til venstre persillerod - de kommer sent i gang - men nu rykker de!
Inde i drivhuset er det for alvor agurketid
Og de små dadel-tomater bliver langsomt solmodne
Ribs og solbær har vi høstet - men der er flere end vi selv kan bruge
Den her trivelige chili-plante i drivhuset er af sorten Chocolate Scotch Bonnet - en mørkebrun, meget stærk og velsmagende chili, som mexicanerne selv bruger i Chili Con Carne. Men al den styrke tager tid - så der kan frugterne først høstes i oktober.