Skestorke i kildevæld

Der har på det seneste været mange fouragerende skestorke i Lønnerup Fjord - op omkring 50 har vi set. En dag, vi kørte forbi, stod der en lille flok tæt på vejen i et af de kildevæld, som aldrig fryser til om vinteren. 

Nu er det hverken frost eller vinter, blot en uanstændig kold sommer - men skestorkene er tilsyneladende ligeglade, og de fisker lystigt efter hundestejler eller andet småkravl i vandet med deres karakteristiske svajende bevægelser og det lange skenæb.

Så fik de vist øje på os - eller en anden forstyrrelse...

I hvert fald lettede de og fløj ud i fjorden - læg mærke til fuglen til højre med de sorte vingespidser - det er en ungfugl fra i år.

Vandsangersti på brædder

Under vores nylige besøg i Polen besøgte vi Poleski National Park, som er et af de bedste steder i landet for den sjældne vandsanger. Der var bygget en mere end en kilometer lang bræddesti ud igennem de særlige starsumpe, hvor den sjældne sanger holder til.

Bræddestien er kun fire år gammel og forsynet med flere fugletårne. En stor fordel for vandsanger-turister - som tidligere skulle forsøge at spotte de små fugle fra skovkanten i baggrunden.

Vandsangeren er en af de mest truede af Europas fuglearter på verdensplan. Den har en meget begrænset udbredelse i starsumpene i det østlige Polen, Belarus og Ukraine. Her i Poleski er der en bestand på 200-300 syngende hanner.
 

Vi så og hørte cirka otte vandsangere. Men det var en mørk aften, og vi fik ikke selv gode billeder, så vi har lånt en tegning fra vores net-felthåndbog "Collins Bird Guide":

Vandsangerens sang minder lidt om sivsangerens, men er langsommere og ikke så varieret. Den har en meget markant lys midterstribe på issen. Fin fugl!

Vi så og hørte også meget andet på aftenturen der på bræddestien: Godt med savisangere,  græshoppesangere og nattergale, en fløjtende karmindompap, ynglende hedehøge og stor kobbersneppe, et par spillende skovsnepper, flokke af trompeterende traner og en overflyvende sort stork - som vi fik et billede af: