Vi har her i juni været på vores første rejse sammen til Island - på tide når man hører til dem, der gerne vil nordpå om sommeren. Den mest berømte fuglelokalitet deroppe er Myvatn, en lavvandet sø i et vulkansk landskab med et væld af øer, nogen af dem små vulkanske kratere - og et mylder af fugle:
En specialitet ved Myvatn er den islandske hvinand - en nær slægtning til vor almindelige hvinand. Den findes kun i det østlige Nordamerika og så i Island, hvor den er svær at finde bortset fra ved Myvatn. Hannen har et lilla metallisk skær i hovedtegningen i stedet for hvinandens grønne skær - og så er den hvide plet mellem næb og øje større og halvmåneformet.
I Island kaldes arten for "husand", fordi den gerne yngler i redekasserne ved gårdene omkring Myvatn - men ellers har den rede mellem lavablokkene. Den overvintrer faktisk ved søen, fordi der er vulkansk vand i en del af søen, som holder fire grader om vinteren.
En anden amerikansk specialitet i Island er strømanden - harlequin duck på engelsk -fordi hannen er vældig farverig. I modsætning til den islandske hvinand, som vi aldrig før har set - så er strømanden vidt udbredt i Nordamerika og videre til Østasien, hvor vi har set den om vinteren på Hokkaido. Hvis man skal se de flotte hanner af strømand i de islandske elve, så skal man komme tidligt i juni - ellers samler de sig i flokke ved kysterne - og lader hunnerne om at ruge og opfostre ungerne. Senere her i indlægget kommer vi til fugle, der gør det stik modsat...
Strømand han i selskab med fine engkabbelejer.
Og så videre udi strømmen...
En tredje "amerikansk" art i Island er islommen, som vi så mange steder. Men den kender vi også som overvintrende her i Danmark. Hverken strømand eller islandsk hvinand er nogensinde set i Danmark
Bestandene af ænder og vadefugle i Island er imponerende tætte. En del af forklaringen er formentlig det næringsrige vulkanske landskab, men der er også rigtig ø-stemning med yngel alle vegne på i vore øjne udsatte steder, fordi der er meget få alvorlige prædatorer i forhold til situationen her på kontinentet.
Her er det en bjergand hun, men overalt på vandfladen i Myvatn ligger der bjergænder, troldænder, havlitter, pibeænder, knarænder og så videre og så videre - men der er også nordiske lappedykkere:
Her er hunnen til højre, som venter på, hvad magen har gang i...
En gang god redemateriale - selvfølgelig for at imponere.
Og så er det vist på tide med et billede af Myvatn:
I ugen før vores besøg havde der været en usædvanlig snestorm i flere dage, og der var masser af sne i landskabet ved vores ankomst. Deltagerne på en dansk fuglerejse havde været sneet inde på vores hotel i flere dage, men vi var anderledes heldige med sol og lune temperaturer. Billedet her er fra en af de første dage, men sneen var helt væk i lavlandet i løbet af vores ophold.
Og så er vi tilbage ved mylderet og historien om de modsatte kønsroller i fugleverdenen. Det her er et udsnit af en flok på over 50 odinshøns i søen. Hos odinshøns og mange andre vadefugle er det hunnerne, som er de farverige:
Her en hun af odinshøne, som lægger æggene i reden og derefter forlader området igen. Æggene er en stor kraftpræstation, så det er en fordel, at det derefter er hannen, som ruger og passer unger, indtil de kan klare sig selv.
En af de mindre farverige hanner i gang med en klassisk øvelse for en svømmesneppe - han snurrer rundt for at hvirvle føde op på vandoverfladen - og der er masser af føde. Myvatn betyder myggevand - og der er masser af de små insekter - men i Island er det kvægmyg og dansemyg. Stikmyg findes simpelthen ikke på den vulkanske ø derude i Nordatlanten. Endnu en grund til at anbefale...
