torsdag den 27. juni 2024

Island 2 - havobs med Dannebrog

På vor nylige tur til Island havde vi også et par dage ved Gardur yderst på Reykjanæs-halvøen helt mod sydvest i landet. Gardur er nemlig kendt som et godt sted at se på havfugle på fourageringstræk mellem ynglepladser og fourageringsområder i de meget fiskerige farvande. Senere kom der også en dansk specialitet forbi, men det vender vi tilbage til...


Der var masser af havfugle, lommer og alkefugle som lunder, alk og lomvie, men også lige omkring kysterne myldrer det med fugle. Typisk for Island. Der var for eksempel ederfugle over det hele - og mallemukker strøg hele tiden fordi tæt på kysten:

En af specialiteterne ved Gardur er meget store forekomster af almindelig skråpe - på billedet nedenfor passerer en mindre flok. Vi så også tre lille stormsvale, men de yngler meget sent - og senere på sommeren skulle der være mange flere af den art også.

Havobsen krydres med en flot udsigt til halvøen Snæfellsnæs - nedenfor - i forgrunden nederst til venstre en af de store gråsæler, som holdt til i området:


 Obsen foregår fra det gamle fyrtårn i Gardur:

Der er også smukke havterner overalt - og de yngler som vadefuglene midt inde på græsmarker - på steder, hvor de aldrig ville yngle i Danmark. Igen takket være mindre prædation fra rovdyr...


Også ederfuglene har ynglesucces, selvom vi så en svartbag snuppe en ælling og sluge den i en mundfuld!

Og så var der det med det danske islæt. Midt under den seneste havobs ved Gardur kort før hjemrejse, så stævnede Kongeskibet Dannebrog pludselig ind i kikkert-feltet. På vej mod Grønland og kongeparrets kommende sommertogt skulle skib og besætning åbenbart lige have en pause i Reykjavik.





 

 


mandag den 24. juni 2024

Island 1 - mylder ved Myvatn

Vi har her i juni været på vores første rejse sammen til Island - på tide når man hører til dem, der gerne vil nordpå om sommeren. Den mest berømte fuglelokalitet deroppe er Myvatn, en lavvandet sø i et vulkansk landskab med et væld af øer, nogen af dem små vulkanske kratere - og et mylder af fugle:


En specialitet ved Myvatn er den islandske hvinand - en nær slægtning til vor almindelige hvinand. Den findes kun i det østlige Nordamerika og så i Island, hvor den er svær at finde bortset fra ved Myvatn. Hannen har et lilla metallisk skær i hovedtegningen i stedet for hvinandens grønne skær - og så er den hvide plet mellem næb og øje større og halvmåneformet.

I Island kaldes arten for "husand", fordi den gerne yngler i redekasserne ved gårdene omkring Myvatn - men ellers har den rede mellem lavablokkene. Den overvintrer faktisk ved søen, fordi der er vulkansk vand i en del af søen, som holder fire grader om vinteren.

En anden amerikansk specialitet i Island er strømanden - harlequin duck på engelsk -fordi hannen er vældig farverig. I modsætning til den islandske hvinand, som vi aldrig før har set - så er strømanden vidt udbredt i Nordamerika og videre til Østasien, hvor vi har set den om vinteren på Hokkaido. Hvis man skal se de flotte hanner af strømand i de islandske elve, så skal man komme tidligt i juni - ellers samler de sig i flokke ved kysterne - og lader hunnerne om at ruge og opfostre ungerne. Senere her i indlægget kommer vi til fugle, der gør det stik modsat...  

Strømand han i selskab med fine engkabbelejer.

Og så videre udi strømmen...

En tredje "amerikansk" art i Island er islommen, som vi så mange steder. Men den kender vi også som overvintrende her i Danmark. Hverken strømand eller islandsk hvinand er nogensinde set i Danmark

Bestandene af ænder og vadefugle i Island er imponerende tætte. En del af forklaringen er formentlig det næringsrige vulkanske landskab, men der er også rigtig ø-stemning med yngel alle vegne på i vore øjne udsatte steder, fordi der er meget få alvorlige prædatorer i forhold til situationen her på kontinentet.

Her er det en bjergand hun, men overalt på vandfladen i Myvatn ligger der bjergænder, troldænder, havlitter, pibeænder, knarænder og så videre og så videre - men der er også nordiske lappedykkere:


 Her er hunnen til højre, som venter på, hvad magen har gang i...

En gang god redemateriale - selvfølgelig for at imponere.

Og så er det vist på tide med et billede af Myvatn:

I ugen før vores besøg havde der været en usædvanlig snestorm i flere dage, og der var masser af sne i landskabet ved vores ankomst. Deltagerne på en dansk fuglerejse havde været sneet inde på vores hotel i flere dage, men vi var anderledes heldige med sol og lune temperaturer. Billedet her er fra en af de første dage, men sneen var helt væk i lavlandet i løbet af vores ophold.

Og så er vi tilbage ved mylderet og historien om de modsatte kønsroller i fugleverdenen. Det her er et udsnit af en flok på over 50 odinshøns i søen. Hos odinshøns og mange andre vadefugle er det hunnerne, som er de farverige:

Her en hun af odinshøne, som lægger æggene i reden og derefter forlader området igen. Æggene er en stor kraftpræstation, så det er en fordel, at det derefter er hannen, som ruger og passer unger, indtil de kan klare sig selv.

En af de mindre farverige hanner i gang med en klassisk øvelse for en svømmesneppe - han snurrer rundt for at hvirvle føde op på vandoverfladen - og der er masser af føde. Myvatn betyder myggevand - og der er masser af de små insekter - men i Island er det kvægmyg og dansemyg. Stikmyg findes simpelthen ikke på den vulkanske ø derude i Nordatlanten. Endnu en grund til at anbefale...


 



tirsdag den 4. juni 2024

Vores nærmeste nabo

Vi har vores menneskelige naboer på begge sider af huset på den anden side af hækkene. Vi har landsvalerne tættere på inde i brændeskuret. Vi har gulbugen, som formentlig yngler i den tætte bevoksning med hassel og kaprifolie lige uden for toiletvinduet. Vi har med sikkerhed ringduen, som ligger på rede i mirabelletræet lige ud til terrassen, men vores allernærmeste naboer lige nu - det er gærdesangerne: 

Gærdesangerne har bygget rede i de nyklippede og derfor noget forpjuskede enebærbuske lige uden for køkkenvinduet. Kun halvanden meter fra huset. 


Som andre fugle var de utrolig diskrete, mens de rugede. Men nu fodrer de unger, og så ser vi mere til dem. Ofte smyger de sig lavt ind i buskene med føde i næbbet, men når de så har fodret de små i reden, så tager de turen ovenud af busken - og så kan vi få billeder i farten:


 Nå, jeg skal videre - der er munde, der skal mættes...,