lørdag den 26. oktober 2024

Sæler på Skarreklat

På en tur til Bulbjerg fornylig så vi et par spættede sæler hvile sig på resterne af Skarreklit - som vi selvfølgelig kalder Skarreklat. 

Det husker vi ikke umiddelbart, at vi har oplevet før - men der er selvfølgelig også kommet mange flere sæler til siden den septembernat i 1978, hvor Skarreklat blev skabt ved klittens fald i havet.


En enkelt snespurv trissede tillidsfuldt rundt på toppen af Bulbjerg - sådan bare for at understrege, at vinteren er på vej: 




torsdag den 24. oktober 2024

Jordskokker - og "perlehøne"

 

Vi har mange jordskokker i haven. Men vi spiser meget sjældent jordskokker. De giver simpelthen for meget luft i maven og hvad deraf følger.
Ifølge Camilla Plum i bogen "Grønt 1": " Jordskokker har både en let havsmag, ikke som fisk, men som muslinger og østers. Og så har de rå en udtalt nøddesmag og en sprød konsistens, som kan udnyttes på anden vis. Desforuden er der en sødme, som er i familie med kastanjer og artiskokker. Sødmen er velkommen, men det pågældende sukkerstof inulin gør det meget vanskeligt at drikke vin til jordskokker. Alt, hvad man spiser bagefter, får en sødlig, metallisk tone, som også går i vinen. Drik hellere øl til, selv vand smager sært."

Jordskokker er en spændende plante. Blomsterne er dekorative. Og den er let at dyrke.


Vi har få retter med jordskokker, som vi laver en gang om året: Jordskokchips, "Perlehøne med jordskokker, fish sauce, laurbær og hvidløg". Det hedder opskriften. 


Men vi bruger ikke perlehøne, men en almindelig høne. Og masser af hvidløg og skalotteløg, kartofler og jordskokker og laurbærblade. Det hele vendes i fish sauce, olivenolie, salt og peber. Kød og grøntsager ligger i et enkelt lag i ovnen ved 180. Kødet tages ud af ovnen, når det er gennemstegt, og resten bages videre, til det er meget mørt.

 

Spises med pandestegte brød og oliven. Krydringen gør denne ret meget lækker. Det smager helt specielt. 

Næste opskrift vi prøver med jordskokker er jordskoksuppe med stegt torsk og flutes.
Det tror vi er godt 😊

lørdag den 19. oktober 2024

Sort og rødt - egerner i haven

Der er nye gæster på Pilgårdsvej. Det kan godt være, at vi har haft egern før her på vejen, men vi husker det ikke med sikkerhed. Til gengæld er de meget nærværende lige nu:

Vi har både et sort og et rødt egern i haverne på vejen lige nu. Her er det sorte, eller næsten sorte, ved at forsyne sig med nedfaldne nødder fra foderautomaten.

Så fik den andre planer - hen til den skyggefulde jord ved fuglebadet 


Her samlede den mos sammen til en stor klump i munden:

Og så kravlede den elegant op i hækken og videre op i naboens store asketræ, som er omvokset af tæt vedbend omkring stammen. Det kunne godt ligne, at den er ved at bygge et egern-bo. 

Vi troede egentlig først, at det var en forældre med unge, fordi det røde egern er lidt større end den sorte, men måske er det et par. De ser i hvert fald ud til at kunne lide stedet - ligesom os.

Vi har i øvrigt ikke fået billeder af det røde egern - endnu...

søndag den 13. oktober 2024

Hærværk mod spærret vej

Naturstyrelsen har sat en bom for vejen fra Vigsø ud til kysten ved Harboslette. Vejen med det herlige navn Krægpøtvej har ellers været en af vores foretrukne på ture ud til havet.

Faktisk er vejen nu dobbelt spærret for den har i flere år været spærret helt ude ved kysten - simpelthen fordi vejen er forsvundet ud i havet på grund af den kraftige erosion langs kysten. Her er et billede fra sidst i august, da vi sidste gang kørte helt derud til stranden. Nu er den altså lukket.

Det er selvfølgelig lidt irriterende for os, at det ikke længere er muligt at køre ud til stranden - men andre brugere af vejen nøjes ikke med at lade sig irritere. Et nærmere kig på den nye bom over vejen viser, at der er begået hærværk:

Til højre for bommen var der sat en stolpe med Naturstyrelsens adgangsregler - blandt andet det klassiske lille skilt/piktogram med forbud mod kørsel i bil. Den stolpe er nu hevet op og forsvundet!

Desuden er der savet i selve bommen:

Vi kender ikke forklaringen på, hvorfor Naturstyrelsen har valgt at sætte bommen op, men vejen har i årevis været brugt til hundeluftning på den måde, at ejeren af hunden kører i sin bil, mens hunden løber frit ved siden af. Måske har Naturstyrelsen ville undgå de store løse hunde i området, som rummer flere små søer og enge med ynglefugle, blandt andet traner og storspover. Hvis det er forklaringen, så giver det god mening. Men ikke alle har tilsyneladende samme forståelse...