Vi har holdt torskegilde for naboerne i ordets egentlige betydning. Tanken opstod, fordi vi smagte en ret med klipfisk - bacalhau - da vi var i Portugal tidligere på året. Nu skulle det prøves herhjemme - og kombineret med andre torskeretter:
Vi lagde ud med ceviche. Det er en ret, som stammer fra Peru, hvor den er lidt af en nationalret. Det er rå fisk - her torsk selvfølgelig -som marineres i citron- og limesaft tilsat skattelotteløg, lidt salt og lidt chili. Saften fra citron-lime tilbereder langsomt den rå fisk. Vi havde den stående i køleskab i fire timer - og så var fisken ikke længere klar og rå, men hvid og mør. Den krydres med rosenpeber og tilbehøret er rucola-salat. En ganske pæn ret -og det smager dejligt med godt brød til.
Hovedrollen i gildets næste ret bacalhau er så selve klipfisken, købt i Hanstholm og vandet ud i et par dage. Derefter kogt i 2-3 minutter:
Klipfisken pilles i små stykker og blandes så på panden med de øvrige ingredienser, først løg og hvidløg, så fisken på panden og tilsidst pisket æg og kartoffelfritter, som vi havde stegt i olie i forvejen. Det lykkedes mindst lige så godt som i Portugal!
Men vi skulle også prøve at lave brandade, som egentlig minder meget om bacalhau, blot med kartoffelmos i stedet for stegte fritter og uden æg. Brandade er vistnok oprindeligt en fransk ret, men findes i forskellige versioner i forskellige lande. Vi lavede den med fersk torsk, kartoffelmos, revet citronskal og revet pecorino-ost. Tilbehøret er en syrlig salat med iceberg og bladselleri:
Torskegilder kan være en fin oplevelse, så længe det er uden skat.
