Nu er vi begge pensionister - og så bør man selvfølgelig have et fugletårn:
Vi fik den tanke, at der kunne laves en platform ovenpå den bygning, som vor lokale tømrer har bygget omkring vores toiletkabine med latrintank. Og i denne uge blev ideen så realiseret af selvsamme tømrer:
Tre dage tager det at bygge sådan et lille privat fugletårn
Det mest komplicerede var faktisk trappen derop, men den er nu også klar - og meget solid:
Vores tårn er naturligvis forsynet med både bænk og en hylde til at lægge notesbog eller kamera eller måske stille en kop eller et glas...
Klar til obs udi Vesløs Vejle - og et par af vores landsvaler godkendte også byggeriet:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar