søndag den 24. januar 2016

Kængubarnet og de andre...


Vi var også en lille uge i Australien på vores rejse hen over jul og nytår. Egentlig skulle vi have været på Nordøen i New Zealand de sidste seks dage, men så fik vi den tanke, at det var mere spændende at udnævne Australien til "Nordøen".

Som sagt så gjort. Vi holdt nytår i Sydney og fik så fire dage ved Angourie Rainforest Resort på østkysten syd for Brisbane. Det var selvfølgelig kun lige at krasse i kanten af det kæmpestore land, men det var pragtfuldt med masser af gode fugle  - og mange kænguruer af arten østlig grå kænguru:

 
Her er minsandten selveste Kængubarnet sammen med mor. De ligger simpelthen og flyder på rastepladsen i varmen.
 
 
Vi så flokke på op mod 100, og det er vildt fascinerende at se dem hoppe gennem landskabet.

 
Bemærk at her er endnu et kængubarn med i pungen!
 
 
En stor han på egen hånd - og sådan nogle overarme kunne man da godt bruge... 
 
 
Vi kom forbi en kæmpe koloni af flyvende hunde - store frugtædende flagermus
 
 
Kolonien var nærmest midt i et parcelhuskvarter - og der var masser af skrig og stank fra flagermusene, Et noget belastende naboskab!
 
 
Wonga Pigeon - en meget løbende due - men den kan godt flyve.
 
 
Australasian Figbird i et meget givende træ lige uden for vores hytte

 
Australian Brush-Turkey (en lille kalkun) rendte også rundt om hytterne i regnskoven
 
 
Lewin's Honeyeater var karakterfugl i Angourie. I det hele taget er der et utal af honeyeater-arter i Australien. En fuglegruppe som stort set udelukkende findes øst for den store zoogeografiske linje Wallace Line, som går igennem Indonesien.
 
 
Galah - en kakadue. De mange papegøjer er noget af det fedeste ved Australiens fuglefauna.
 
 
Helge kigger på papegøjer fra hotelvinduet i Sydney
 
 
Rainbow Lorikeet - et nærmest pralende orgie i farver
 
 
Laughing Kookaburra - latterfuglene lever op til deres navn
 
 
Black Bittern - sort rørdrum - meget sky og her fotograferet ud gennem palmeblade om aftenen i søen uden for hytten
 
 
Brown Cuckoo-Dove - en rigtig junglefugl
 
 
Susanne i regnskoven
 
 
Kryb var der også. Her en agame-art, men vi så ingen slanger
 
 
Wegde-tailed Eagle. Australiens store kilehalede ørn. Billedet er bare med for at dokumentere, at vi også fik set den art, som jeg har drømt om siden min drengetid.
 
 
Der var meget at fejre!
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

fredag den 15. januar 2016

Albatrosser ad libitum


Vi tyvstartede med Albert på Agger Tange i august - og hurra for det!

Men på vor nylige tur til New Zealand fik vi for alvor set albatrosser. Hele ni forskellige arter af slagsen - og i øvrigt også en enkelt sortbrynet albatros som den på Agger.

Vildest var en sejltur ud fra Kaikoura på Sydøens østkyst, hvor dybt næringsrigt vand når tæt ind på kysten og skaber grundlaget for masser af havfugle, hvaler og delfiner. Her er en billedreportage:

 
Vi står om bord i albatros-båden på en trailer, som derefter bliver kørt ud i havnen. Så er vi af sted.
 
 
Kæmpestormfuglene, Giant Petrels, kommer først. Havets gribbe med skrig som uhyrer hentet fra Ringenes Herre (der i øvrigt er optaget lige inde på land...)
 
 
Kæmpestormfuglene flokkes om lokkemaden i nettet sammen med den første alba: En kæmpe vandrealbatros
 
 
En anden kæmpe: Northern Royal Albatross på vej. Også med et vingefang pænt over de 3 meter.
 
 
Northern Royal på vandet sammen med en lidt mindre Salvin's Albatross. Et vigtigt kendetegn for de helt store er stregen mellem over- og undernæb. Royal Albatross-arterne har en tydelig streg, men det har vandrealbatrosserne ikke. Godt de er så store og så tæt på, at man kan bruge det kendetegn
 
 
Her en vandrealbatros - uden tydelig streg på næbbet
 
 
Southern Royal - med streg på næbbet og lyst på overvinger ligesom vandre-. Northern Royal har helt mørke overvinger. Den her er den største og tungeste af alle albatrosserne, men vandrealbatrossen har vist stadig rekorden i vingefang - over 3,5 meter.
 
 
De er nu mest elegante på vingerne. Her en Southern Royal.
 
 
En Salvin's eller en Shy Albatross.
 
 
Der kom også mindre havfugle forbi - her en White-chinned Petrel 
 
 
En lille Kapdue - Cape Petrel - også en stormfugl
 
 
Grey-chinned Petrel - lidt af en sjældenhed ved Kaikoura
 
 
En blåhaj viste sig pludselig midt i showet, men den holdt sig fra fuglene...
 
 
Vandrealbatrossen vasker pænt næb efter måltidet.
 
 
Portræt af en Salvins...
 
 
Og delfinerne er i hopla - Dusky Dolphins