fredag den 15. januar 2016

Albatrosser ad libitum


Vi tyvstartede med Albert på Agger Tange i august - og hurra for det!

Men på vor nylige tur til New Zealand fik vi for alvor set albatrosser. Hele ni forskellige arter af slagsen - og i øvrigt også en enkelt sortbrynet albatros som den på Agger.

Vildest var en sejltur ud fra Kaikoura på Sydøens østkyst, hvor dybt næringsrigt vand når tæt ind på kysten og skaber grundlaget for masser af havfugle, hvaler og delfiner. Her er en billedreportage:

 
Vi står om bord i albatros-båden på en trailer, som derefter bliver kørt ud i havnen. Så er vi af sted.
 
 
Kæmpestormfuglene, Giant Petrels, kommer først. Havets gribbe med skrig som uhyrer hentet fra Ringenes Herre (der i øvrigt er optaget lige inde på land...)
 
 
Kæmpestormfuglene flokkes om lokkemaden i nettet sammen med den første alba: En kæmpe vandrealbatros
 
 
En anden kæmpe: Northern Royal Albatross på vej. Også med et vingefang pænt over de 3 meter.
 
 
Northern Royal på vandet sammen med en lidt mindre Salvin's Albatross. Et vigtigt kendetegn for de helt store er stregen mellem over- og undernæb. Royal Albatross-arterne har en tydelig streg, men det har vandrealbatrosserne ikke. Godt de er så store og så tæt på, at man kan bruge det kendetegn
 
 
Her en vandrealbatros - uden tydelig streg på næbbet
 
 
Southern Royal - med streg på næbbet og lyst på overvinger ligesom vandre-. Northern Royal har helt mørke overvinger. Den her er den største og tungeste af alle albatrosserne, men vandrealbatrossen har vist stadig rekorden i vingefang - over 3,5 meter.
 
 
De er nu mest elegante på vingerne. Her en Southern Royal.
 
 
En Salvin's eller en Shy Albatross.
 
 
Der kom også mindre havfugle forbi - her en White-chinned Petrel 
 
 
En lille Kapdue - Cape Petrel - også en stormfugl
 
 
Grey-chinned Petrel - lidt af en sjældenhed ved Kaikoura
 
 
En blåhaj viste sig pludselig midt i showet, men den holdt sig fra fuglene...
 
 
Vandrealbatrossen vasker pænt næb efter måltidet.
 
 
Portræt af en Salvins...
 
 
Og delfinerne er i hopla - Dusky Dolphins
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar