mandag den 28. marts 2016

Pytodde - dynamisk kyst

Så længe vi har kendt stedet, så har Pytodde-lagunen ved Bygholmdæmningen haft udløb tæt på dæmningen med retning mod øst. Selve Pytodde er blevet flere hundrede meter længere de sidste 30 år, men udløbet er bare fulgt med. Et enkelt år sandede det til, og der skete i stedet et brud gennem odden direkte fra lagunen ud i Limfjorden. Men så vendte strømmen tilbage og odden blev bare længere og længere.

 
Men NU! - ser det for alvor ud til, at strømmen og hullet er lukket til. Efter denne vinters storme og højvande er sandrevlen som spærrer udløbet over en meter høj.
 
 
 
Reservatskiltet her stod langt ude i fjorden, da det blev sat op i 1990'erne.
 
 
 
Det lukkede lange udløb.
 
 
Og så er der igen gennembrud fra lagunen direkte til fjorden nærmest lige ud for driftslederboligen ved Bygholm. Hvad mon der sker næste vinter?
 
 
 
 
 

mandag den 21. marts 2016

Hønsenes forårsfest

 
Starten på havesæsonen
Hønsene, 8 røde amerikanere, har haft drivhuset hele vinteren. Hvor de har støvbadet og fundet ly og læ. Men når  havesæsonen starter, er der ikke længere adgang for hønsene til drivhuset.
 
 
 
Der skal nemlig skiftes jord i drivhuset- og jorden er fra hønsegården.
 
 
Det er en fornøjelse, som hønsene hjælper med at "antiklumpe" jorden.
 
 
Mikkel står og tænker: " Bare der ikke ryger et hønseben i farten".
 
 
Det er lidt besværligt med de spande over hegnet. Det giver ømme arme.
 Vi har i mange år snakket om en låge. Men knokleriet med spandene har også sin charme.
 
 
 
Solnedgang ved Pilgårdsvej - og vi havde et rimelig pænt nordlys om natten.