mandag den 28. marts 2016

Pytodde - dynamisk kyst

Så længe vi har kendt stedet, så har Pytodde-lagunen ved Bygholmdæmningen haft udløb tæt på dæmningen med retning mod øst. Selve Pytodde er blevet flere hundrede meter længere de sidste 30 år, men udløbet er bare fulgt med. Et enkelt år sandede det til, og der skete i stedet et brud gennem odden direkte fra lagunen ud i Limfjorden. Men så vendte strømmen tilbage og odden blev bare længere og længere.

 
Men NU! - ser det for alvor ud til, at strømmen og hullet er lukket til. Efter denne vinters storme og højvande er sandrevlen som spærrer udløbet over en meter høj.
 
 
 
Reservatskiltet her stod langt ude i fjorden, da det blev sat op i 1990'erne.
 
 
 
Det lukkede lange udløb.
 
 
Og så er der igen gennembrud fra lagunen direkte til fjorden nærmest lige ud for driftslederboligen ved Bygholm. Hvad mon der sker næste vinter?
 
 
 
 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar