onsdag den 23. august 2017

Flyvemyrer på sent togt


Det er en årligt tilbagevendende begivenhed på terrassen. Den dag kommer, hvor myrerne - eller en del af dem - pludselig bliver til flyvemyrer for at videreføre slægten.


Det skete i dag, men først hen under aften. Først da var varmen på den halvkølige solskinsdag måske passende mellem stenene. Og det skete usædvanligt sent på året - formentlig endnu en konsekvens af den elendige sommer. Vel den dårligste sommer siden 1987, i hvert fald målt på ustabilitet. Har vi overhovedet haft tre sommerdage i træk?



Nå, myrerne fik alligevel realiseret flyveturen. Op i græsset og helt til tops i mynten, inden de tog på vingerne.

 


Mange af dem for blot at ende i maven på stærene, der som altid
var klar til festmåltidet med lidt flyveakrobatik over brændeskuret.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar