Suppe - et grundstof

 

Suppe, lavet fra bunden, kogt ude i brændeskuret, gør en forskel!
En stor suppehøne og kalvekødet

Det er ikke nok med suppeben
Der skal også kød til en god suppe

Kødet skal koge
Og skummes.





Så kommer urterne.
Porrer, selleritoppe - og rod. Persillerødder, løg, hvidløg, timian, laurbær. Og gulerødder.
I rigelige mængder. Alt sammen hentet fra haven.

 

Og mere løg. For mange løg kan give en for sød suppe.



Men her er det den brune løgskal i rigelige mængder! Det giver farven - bouillon. Og så skal det
simre...



I mange timer, seks, syv, ja otte timer



Så skal suppen sigtes. Urterne sigtes fra til hønsene.





Kødet pilles fra til:
Høns i tarteletter, kalvesylte, høns i karry



Resten går til musvåger, kragefugle, måger og ræve ude på engen.



Suppen er klar som gin og farvet som rav.
Den smager himmelsk. Den spises som suppe og ramen med nudler.
Den bruges til risotto og koges med kikærter.
Suppen kan laves til sky, bare lidt husblas. Og så er den prikken over i'et, når der her i huset laves brun sovs.
For det kan vi godt finde på...