søndag den 19. august 2018

Når det klikker i køkkenet

Drivhuset bugner af solmodne tomater efter den dejlige sommer - og masser af basilikum. Smagen af sommeren skal gemmes til vinter.
 
 
De gule tomater er fyldige og lidt melede, rigtig gode at blande i en tomatsovs sammen med de sædvanlige røde af forskellige sorter.
 
 
Simre, simre, simre - i laaang tid ved svag varme
 
 
Vi blender det hele, også skrællen på tomaterne
 
 
Til sidst i henkogningsglas og en tur i ovnen ved godt 100 grader i en bradepande med lidt vand i bunden. Her skal låget kun skrues let på. Når vi så tager dem ud, strammer vi låget - og så klikker det så herligt i køkkenet...
 
 
 

mandag den 6. august 2018

TØRKE i Vejlerne!

Selvom vi faktisk havde grå skyer i dag og noget vådt i dråbeform fra oven, som vistnok kaldes regn - så er det historisk tørt i det, vi engang kaldte for "sumpene"

Ja, hvad mon Arthur Christiansen havde tænkt, hvis han havde set sit "Sumpfuglenes Forjættede Land" i denne udgave?

 
Vestsøen ved Bygholmdæmningen er bare en pyt bag rørbræmmen uden fugle, Det samme er Østsøen.
 
 
Midtsøen klarer sig lidt bedre, men stadig er det næsten fugletomt.
 
 
Ved bræddestien i Han Vejle kan de unge skægmejser hoppe rundt på det tørre mudder.
 
 
I Lund Fjord er der opstået øer i sydenden - og her er fuglene! Skestorke, vadere, sølvhejrer og rastende ænder, gæs, terner og vadefugle.
 
 
 
 
 

torsdag den 2. august 2018

Dobbelt duehale

Vi har aldrig før set to duehaler i haven på én gang - før i dag!
 
Kig godt på billedet, det er dokumentation. Den ene er oppe til højre ved den øverste blomst på sommerfuglebusken - til højre for en nældens takvinge. Den anden er helt i bunden af billedet over de nederste blomster - og den er uskarp. Se efter den grå ryg og de rødlige vinger.
 
 
Vi havde den i slutningen af maj på akeleje, ved min fødselsdag den 16. juni på kaprifolier - og nu selvfølgelig på den blomstrende buddleja, mere er formentlig i vente i denne historiske sommer for sydlige arter...
 
Og her er nogle bedre billeder af dem enkeltvis:
 
 
Ikke så mærkeligt, at det hænder, at folk tror, de har set en kolibri i haven...
 
 
 
Her i selskab med en bi oppe til højre
 
 
 
Det går stærkt, når de fouragerer. Vi kalder dem her på Pilgårdsvej for "sportshvepse". En navn hentet fra "De Nattergales" gamle parodi på sangen "Er du dus med himlens fugle" - hvor de pludselig synger om en "sportshveps". Sådan en er duehalen. 
 
 
Busken er endnu ikke i fuldt flor, så vi har dem sikkert på besøg i mange dage.