Mistelten - nu med polsk indsigt

Vi skrev i vores seneste indlæg om misteltenen i haven. Vi skrev også med baggrund i danske artikler, at det er sjældent, at misteltenen gør skade på sin vært - men nu er vi blevet lidt klogere:

Vi har netop været på en fin tur til det østlige Polen, hvor der er rigtig mange mistelten på mange forskellige træ-arter. Vores fugleguide, som også er skovmand, fortalte, at man i Polen fjerner halvdelen af misteltenerne på værdifulde træer, ellers risikerer træerne at dø af udtørring. Efterfølgende dør misteltenerne selvfølgelig også, fordi de som en halvsnylter er afhængige af væske og mineraler fra træet, mens de selv kan klare fotosyntesen.

Det er naturligvis helt naturligt, at misteltener på den måde kan koste liv blandt træer - og det er godt for naturen med forfald og dødt ved til insekter og hele den økologiske omsætning. Men det er alligevel lidt underligt, at de danske kilder skriver, at det sker meget sjældent. Måske herhjemme, men ellers er det ikke korrekt.

Her er toppen af et døende træ med flere koste af døde mistelten. Og nedenfor et billede fra grænsefloden Bug mellem Polen og Ukraine. På den anden side af floden et naturreservat i det fredelige vestligste Ukraine - med masser af mistelten.

Mistelten - den gamle og de unge

I 1998 fik vi et paradisæbletræ med en mistelten af vores naboer.

En fantastisk gave. Misteltenen har givet mange grene til at hænge i dørkarmen ind til klasseværelset ved juletid. Og man skulle kysses, når man gik under. Så det fik ungerne rigtig meget sjov ud af.

Misteltenen er en halvsnylter. Det vil sige, at den selv laver fotosyntese, men snylter på værtstræets væskeforsyning.

Vi har ofte hørt, at misteltenen dræber sin vært. Men det gør den næsten aldrig. Kun hvis der er for mange mistelten på én værtsplante. Vores paradisæbletræ ser ud til at være på hårdt arbejde med sin snylter. Men misteltenen er også vokset gevaldigt i de snart 25 år, vi har haft den. Så paradistræet skal nok klare den. 

Vi har forsøgt at sætte rigtig mange bær fra vores mistelten rundt omkring i havens træer. Men uden held.

Så fik vi mistelbær udefra - og nu har Ingrid Marie-æbletræet her i forgrunden to små mistelten, som vi kigger på rigtig tit.

 

 

Pommes Frites fra bunden

Vi gør meget ud af mad - og bruger meget tid på det. Men Pommes Frites helt fra bunden har vi aldrig prøvet før - det gjorde vi så her i den forgangne weekend.

Vi startede med at skrælle og skære bagekartofler ud i passende størrelse - og så skal de vandes ud i et par timer for at komme af med noget af stivelsen.

Vi brugte en tre-fire hold vand - så var skyllevandet rimelig klart.

Så blev kartoffelstykkerne kogt, lige indtil de var knapt møre

De kølede af på et viskestykke

Og så gjorde vi ellers klar til udendørs stegning af Pommes Frites. Vi har ingen fritøse/frituregryde, så det foregik med et godt lag solsikkeolie i en bredbundet wokgryde på det udendørs elkomfur. Udsigten er vel OK for sådan et Pommes Frites køkken...

 Det går forbavsende stille og roligt - og de får langsomt den rette kulør og sprødhed.

Vi stegte dem i fire omgange, så de ikke klumpede sammen i gryden - og de blev til sidst holdt varme i ovnen og drysset med salt.

Pommes Frites forbindes ofte med fast food - men det er slow food, når du selv skal lave dem helt fra bunden- og det kan vi godt lide. De blev serveret med en god gang Boeuf Stroganoff- også lavet fra bunden.