Vi var i går lørdag på en fin heldagstur til Mandø. Anledningen var ikke mindst en Himalayasanger - som nu må betegnes som at have overvintret på øen i Vadehavet - selvom noget af sæsonens værste vintervejr tilsyneladende er i vente i den kommende uge.
Men i går var det stadig fint vejr. Himalayasangeren har været på Mandø siden efteråret. Det er en af de østlige asiatiske sangerarter, som nogen gange trækker nærmest modsat deres naturlige trækretning og derfor ender i Vesteuropa i det sene efterår. Netop denne art har vi været uheldige med i årevis - og derfor har den indtil i går været det absolut største "hul" på vores liste over "Danmarksarter" - altså fuglearter, vi har set i Danmark.
Vi havde ikke været længe ved det krat langs bydiget på Mandø, hvor fuglen har holdt til hele vinteren, før den selv meldte sig med et lystigt to-tonet fløjt. Hvor ensom den end må være, så smuttede den livligt rundt i vegetationen og lod til at være i god form. Jeg fik da også et par billeder, men skarpheden er ikke helt i orden:
Nå, det var så vores første Himalayasanger, siden vi besøgte Kirgisistan tilbage i 2007. Derude i de nordvestlige Himalaya-bjerge er det en almindelig ynglefugl, som vores rejsefæller ringmærkede flere af. Måske kommer den lille lille fugl på Mandø faktisk fra Kirgisistan? - under alle omstændigheder var de på plads dengang allerede i april, selvom der faldt sne i bjergene. Så måske skal vi ikke være bekymret for vores ven på Mandø trods den snestorm, som er varslet herhjemme i skrivende stund.
Himalayasanger ringmærket i Kirgisistan april 2007
Der var i øvrigt godt med andre fugle på Mandø. Vi havde otte havørne, her er et par stykker i luften over en af de store flokke bramgæs på øen. Desuden bjerglærker, isfugl, mange sølvhejrer, bjergirisker og vadefugle langs låningsvejen ud til øen. Her er udsigten på vejen hjem fra toppen af havdiget med Ribe Domkirkes markante profil i horisonten:
