Hvornår vi begyndte at spise ramsløg, kan vi ikke huske. Men vi har kun spist dem i måske tyve år.
Vi husker den ikke omtalt og brugt i køkkenet af vores bedsteforældre. Men derfor kan de jo godt have spist den.
Planten har vokset i Danmark siden Bondestenalderen og måske før. Så planten er en gedigen dansk plante.
Og den er hjemmehørende i det meste af Europa.
Ramsløg vil brede sig. Så vi har et afgrænset bed omkring buksbom og mirabelletræer, hvor den må fylde og være.
Ramsløg ( Allium Ursinum ) hedder Bärlauch på tysk. Ursus er det latinske navn for Bär, altså bjørn, og mytologien beretter, at de grønne ramsløgsblade var hunbjørnens foretrukne første føde, når den efter vinterhiet skulle samle kræfter igen. Forståelig nok, fordi ramsløg indeholder meget c - vitamin og jern.
Ramsløg er smuk og dufter fantastisk - af hvidløg. Og så er den tidlig. Kan plukkes fra tidligt forår.
Og blomsterne er meget dekorative.
Hele planten kan spises. Ramsløg er en mellemting mellem purløg og hvidløg.
Og alligevel helt sin egen.
Og ramsløg er rigtig god til at gemme i fryseren.
Hele planten lyser langt væk af - at være sund. Smækfyldt med antioxidanter og - siger litteraturen -
indeholder 20 gange så mange c-vitaminer som citroner 😊. Og ramsløg virker hæmmende på
betændelse.
Ramsløg kan bruges til at sætte smag på mange retter. Kryddersmør, pesto, marinade, pesto,
mayonnaise og supper. Og bladene kan bruges ligesom spinat. Og frøene kan faktisk syltes som kapers.
Pesto blendes...
Fryses i isterningebakker.
Og tænk så mange gange vi bruger det i køkkenet i løbet af året.
Det er så godt.
