Den første høst af drueagurker

 

Drueagurker!
De er smukke. De stikker lidt, både stængel og blade og agurkerne selv. Og vi spiser rigtig mange drueagurker.

Vi har én række drueagurker på stativ. Og de gir' til et års forbrug.
I år blev sidste glas spist fra sidste år, da første glas fra i år blev syltet.
Vi kan slet ikke undvære drueagurker i madplanen.

Drueagurkerne bliver plukket før de bliver store.
Vi har før plukket de helt små til cornichoner, men vi lader dem blive lidt større.

Drueagurker, dild, laurbær og chili fra egen have. Meget tilfredsstillende 😇

Lagen er rørsukker og eddike, som er kogt.

Så henkoges drueagurkerne ved 110 grader i 45 minutter i vandbad.
Og klikker låget, så er processen vellykket, og glassene stilles i "spisekammeret".
Syltede drueagurker spiser vi til rigtig mange dejlige retter.

Svalerekord i brændeskuret

Vores brændeskur - selvfølgelig med vejrsvale på taget - har to indgange og tre rum til brænde, halm til hønsene, værktøj og alt muligt andet.

Lige nu er der landsvaler med unger i alle tre rum!

Det er rekord - vi har aldrig tidligere haft tre par landsvaler på én gang i brændeskuret.

Her er ungerne i det inderste rum - klar til fodring:

Og her reden i det midterste rum med unger, som meget snart er flyvefærdige:

Ungerne i det tredje rum med egen indgang - nærmest vejen - er også tæt på at flyve ud i den store verden ved Vejlerne. Med afsæt i reden bag økseskaftet.

Vi laver hvert år en punkttælling af fugle i agerlandet oppe på Hannæs, hvor der er langt mellem landsvalerne. Det er meget tydeligt, at svalerne ikke trives med det intensive landbrug på de høje marker uden græssende dyr. Men hernede ved Vesløs Vejle med dyr på engene og masser af insekter, der kvitterer svalerne altså for de ideelle forhold. Selv når vejret går i udu som i denne juli. 

Vores nabo har altid haft en hel koloni af landsvaler i sin lade - og nu følger vi altså godt med i brændeskuret.

Fluesnapperens nøgne grene

Vi fik i vinter savet et par grene af vores store - og elskede - asketræ i haven. Grenene hang lidt rigeligt ud over urtehaven, så de skulle væk. Men der var nogle små døde grene omkring dem, som vi lod sidde. Det er til fluesnapperen, når den kommer - tænkte vi der i vinterkulden.

Og ja, det er egentlig ikke meget, vi har set til vores lokale grå fluesnappere i det fine vejr i juni. Når det er varmt og dejligt, så sidder de ofte højt i naboens træer. Men her fra begyndelsen af juli er vejret da igen gået helt i Færøerne - så nu har fluesnapperen fundet sine grene i vores læfyldte have:

Herfra kaster den sig frit ud på jagt efter insekterne i haven, som selvfølgelig også foretrækker lidt afstand til den hidsige vind ude fra vejlen.

 Og det betaler sig. Vigtigt når man har nys udfløjne unger at betjene: