lørdag den 16. september 2023

"Italienske" snobrøds-hotdog

 

Snobrødsdej, forstegt svinefars rørt med æg og rasp. Og lagt på en bund af revet ost.

Så har vi en perfekt italiensk snobrød. Stegt over bål.

Svag varme i længere tid og gerne lidt sprødt.

Brødet er bagt, osten er smeltet, majsen er sprød.
Og tilbehøret, dyppelsen er krydret tomatsovs.
Det smager så godt. Også koldt dagen efter.




lørdag den 9. september 2023

Løvspring igen - PART TWO

Nu er de lysegrønne blade så i fuldt udspring på syrenbuskene

Overalt i landskabet her mod nordvest ser man nu det besynderlige syn af friske forårsblade på træerne i kombination med resterne af de blade, som blev blæst i stykker i den vanvittige kolde sommerstorm i begyndelsen af august.


På syrenbuskene er der sågar nye blomster på vej hist og her:

Og her er så nedenfor vindsiden på et af vores mirabelle-træer med en blanding af vissent og lysegrønt, som vi altså kan gå og nyde her i den dejligt varme septembersommer - en månedtids efter det syge sommervejr i august, to måneder efter omtrent lige så elendigt vejr i juli og tre måneder efter en juni så skøn som september! 

I sandhed en mærkelig vejrsommer...


Fortsættelse 14. september:

 

Og nu er syrenblomsterne sprunget ud i september...