Det vi mangler hos os

Vi har mange fugle omkring os her ved Vejlerne, men der er noget, vi i høj grad mangler: Det store fugletræk af rovfugle, småfugle, ja landfugle i det hele taget!

Så efter en uge med børnebørnspasning i Valby tog vi et par-tre dage til Falsterbo, Sveriges sydvestspids - og vi var heldige. Et temperaturfald fulgt af godt trækvejr satte virkelig gang i fuglene. Og trækket ved Falsterbo betyder mængder af fugle - langt flere end man for eksempel kan opleve ved Skagen.

Vi ramte lige ind i de røde glenters kulmination og så op mod 1000 glenter på de tre dage. Vi nåede op på hele 18 rovfuglearter på turen - og tranerne trak i tusindvis. Et fantastisk skuespil, når de skruer højt under himlen under konstant trumpetering:

Dagene ved Falsterbo gav også pæne sjældenheder som steppehøg, lille og stor skrigeørn - her er det en af de to store skrigeørne, vi så på trækket. En immature eller subad med ret lys underside. 

Men det myldrede også med småfugle, især om morgenen ude ved Falsterbo fyrhave:

Der står observatører klar fra før solopgang yderst på spidsen af Falsterbohalvøen, som hedder Nabben. Og snart kom der mange flere til - for Falsterbo er naturligvis også et mylder af fuglekiggere.

Ringmærkerne på Falsterbo Fuglestation havde rigtig travlt!

En ung blå kærhøg på morgenjagt:

Et smut på vej til Vadehavet

Vi har været en tur i Vadehavet sammen med gode gamle fuglevenner. Det er altid fascinerende at se de store mængder fugle i det flade landskab: Titusinder af ryler, tusinder af lille kobbersneppe, strandskader og gravand, hundredvis af klyder og splitterner. Og selvfølgelig en snes havørne, vandrefalk og lærkefalk. Her er det et billede fra nordspidsen af den tyske ø Sylt, som vi også besøgte:

Men så var der jo også det smut på vej til Vadehavet...

Vi var nemlig på vej sydpå en tur forbi septembers ornitologiske sensation nær Aulum i Vestjylland: Et par blå glenter, som bygger rede og forsøger at yngle. I sig selv ejendommeligt i september, men det er første gang, at to blå glenter er set sammen i Skandinvien - og selvsagt første gang, at de ligefrem gør yngleforsøg.

Som det fremgår af billederne, så holdt vi os på absolut behørig afstand af fuglene...

Gumbo - smagen fejler ikke noget

Vi har ofte talt om det - og nu skulle det være: Prøve at lave retten Gumbo, som er en krydret stuvning fra de amerikanske sydstater - altså fra Trump-land:

To stykker kyllingebryst og lidt chorizo-pølse. Vi er jo kun to, så vi laver gumbo i en tilpasset mængde. Det er vist ellers en ret, som ofte laves i vulomiøse udgaver. 

En særlig blanding gumbo-krydderier sammen med det, der kaldes den "hellige treenighed" i sydstatskøkkenet: løg, grønne peberfrugter og bladselleri. Her dog stilke fra knoldselleri, det hele kommer jo fra vores have...

Hvidløg har også sneget sig ind, men ellers begynder vi med at stege chorizoen i olivenolie:

Og derefter kyllingestykkerne:

Nu begynder det så at blive virkelig GUMBO! - for her er de næste ingredienser:

Smagsneutral olie (solsikkeolie her men det kan også være sojaolie eller jordnøddeolie) plus hvedemel - for nu skal der laves en jævning kaldet roux:

 

Der skal røres konstant, indtil roux'en får en flot brunlig kulør - så er basis for alvor lagt til en rigtig Gumbo-stuvning:

Så smides krydderier og den hellige treenighed ned i roux'en - og derefter kylling, pølser og en god hjemmelavet suppe:

Efter en passende tid i gryden er vor gumbo så klar til servering - der lægges en bund af løse ris under stuvningen. Det kommer fra Trump-land, ja - men det smager himmelsk...