lørdag den 6. september 2025

Gumbo - smagen fejler ikke noget

Vi har ofte talt om det - og nu skulle det være: Prøve at lave retten Gumbo, som er en krydret stuvning fra de amerikanske sydstater - altså fra Trump-land:

To stykker kyllingebryst og lidt chorizo-pølse. Vi er jo kun to, så vi laver gumbo i en tilpasset mængde. Det er vist ellers en ret, som ofte laves i vulomiøse udgaver. 


En særlig blanding gumbo-krydderier sammen med det, der kaldes den "hellige treenighed" i sydstatskøkkenet: løg, grønne peberfrugter og bladselleri. Her dog stilke fra knoldselleri, det hele kommer jo fra vores have...


Hvidløg har også sneget sig ind, men ellers begynder vi med at stege chorizoen i olivenolie:


Og derefter kyllingestykkerne:


Nu begynder det så at blive virkelig GUMBO! - for her er de næste ingredienser:


Smagsneutral olie (solsikkeolie her men det kan også være sojaolie eller jordnøddeolie) plus hvedemel - for nu skal der laves en jævning kaldet roux:


 



Der skal røres konstant, indtil roux'en får en flot brunlig kulør - så er basis for alvor lagt til en rigtig Gumbo-stuvning:


Så smides krydderier og den hellige treenighed ned i roux'en - og derefter kylling, pølser og en god hjemmelavet suppe:


Efter en passende tid i gryden er vor gumbo så klar til servering - der lægges en bund af løse ris under stuvningen. Det kommer fra Trump-land, ja - men det smager himmelsk...








Ingen kommentarer:

Send en kommentar