Hvidløg elsker sol, varme og tør jord. Det er ofte et problem her i det nordvestlige Jylland. Så vi har i årenes løb haft problemer med at dyrke hvidløg med et godt resultat. Faktisk har vi i en længere periode helt opgivet afgrøden, men ikke i år:
Hvidløgene trives tilsyneladende og spirer stærkt frem i den gode jord i det lille sekskantede højbed.
Her er vi så fremme i maj måned, mens syrenerne blomstrer, og hvidløgene står skarpt og strunkt i bedet:
Vi har så plantet persille i bedet inderst ved paradisæble-træet. Næsten et apropos til det gamle huskeråd om at spise persille, hvis ikke du vil lugte af hvidløg...
Det hvide drys er i øvrigt blomsterblade fra paradisæbletræet.
Ikke alle løgene lykkedes, men det blev en god høst, så vi fortsætter med metoden. Det kræver dog et nyt højbed, for løg skal dyrkes med fire års pause i sædskiftet.







Ingen kommentarer:
Send en kommentar