søndag den 25. november 2018

WHITE POWER - sølvhejrer indtager Vesløs vejle


Susanne havde set flere og flere sølvhejrer her fredag-lørdag, mens jeg var væk på arbejde. Der var et eller andet, der trak dem til Vesløs vejle...


Vi har haft den i pæne tal før, men hun havde 13 og 15 de sidste par dage, så vi kørte ud og hjem (den spærrede Vesløs Vejle Vej) for at tjekke det her til formiddag. Der var nogle få nede i hjørnet og vi sørgede for at gå ud på Storeholm, så vi kunne få vores hus i baggrunden.




Så kommer der en havørn - i øvrigt var der fem af dem i området i dag. Og så bliver der pludselig meget hvidt i udsigten


  

Mindst 31 sølvhejrer gik på vingerne i tæt flok - der må være en eller anden forekomst af nemme fisk eller lignende nede i bunden af vejlen. Se - et hus næsten gemt bag sølvhejrer!


  

Mange flere sølvhejrer end fiskehejrer


Lidt senere står en mindre flok ved Købmandsvigen fotograferet hjemmefra  



Ingen kommentarer:

Send en kommentar