Paella i brændeskuret

 

Vi har luret en spansk kok af på nettet og er blevet ret glade for hans version af paella med kylling. Vi laver den ude hos svalerne i brændeskuret, fordi den sprutter en del, især i starten af processen.

 

Kyllingestykkerne skal nemlig steges ved høj varme, så de fra starten får et brunet skind, der giver smag til hele retten.

Vi tilsætter nu edamer-bønner og egne grønne bønner, og fortsætter med at stege ved høj varme.

 

Når bønnerne også er brunede, så er det tid til godt med hvidløg og spansk røget paprika. Her skal der egentlig også safran i retten, men det havde vi ikke. Den smager dog mums alligevel!

 

Det er ikke en ret, der skal bedømmes på udseendet!

Så er det tid til hønsefond, og så passer det jo fint, at vi har kogt suppe hele dagen på samme blus i brændeskuret.

En passende mængde arborio-ris tilsættes. Den samme ris-type som bruges til risotto.

Så nærmer vi os, risene er klar og skal bare hvile en tid - og det trækker på tålmodigheden...

 

Servering! 

Det er fantastisk, som risene tager smag fra alle ingredienserne.

Sig nærmer tiden - på brædder

Det imponerende projekt med udvidelse af bræddestierne og nyt skjul/tårn i Lund Fjord/Han Vejle, som vi har skrevet om et par gange, nærmer sig nu fuldendelse - det skal indvies den 22. juni på "Vejlernes Dag".

 

Skjulet/tårnet i Lund Fjord sydøst ser færdigt ud, bortset fra vinduerne. Man kan gå ud til det, men ikke ind i det endnu. 

 

Men vi kan se, at der også bliver en fin udsigt hen langs sydkysten af Lund Fjord, hvor der ved lavvande om sommeren kan være rigtigt mange fugle.

 

Etableringen af stien langs Lund Fjord-kanalen er også godt i gang. Den skal forbinde bræddestierne med Jernbanedæmningen og dermed skabe en rundtur - en gåtur af pæn længde for Vejlerne, hvor der faktisk mangler muligheder for netop gåture.

"Ny" urtehave efter 12 år med træstammer

Vi er i gang med en større renovering af vor urtehave, bedet til venstre er ordnet, vi mangler nu kun bedet til højre.

For 12 måske 13 år siden slæbte Mikkel og jeg nogle solide grantræs-stammer ind i urtehaven for at prøve det som adskillelse af de store bede, hvor vi har grøntsager i omdrift. Det var træ, som var væltet i en skov i nærheden under januarorkanen i 2005 - helt tilbage i den fortid, hvor stormvejr ikke havde fået navne.

Nå, stammerne var den grad udtjente og nærmest gået i opløsning til glæde for bænkebidere og meget andet godt småkravl. Nu har hønsene til gengæld fået glæde af kravlet og stammerne som legetøj.

Ved renoveringen og den nye adskillelse af bede fra græsstier har jeg haft god gavn af en ny-indkøbt kantspade, som vi sikkert også skal bruge i den fremtidige vedligeholdelse af systemet.

Kartofler, løg, spinat, rodfrugter og ærter er i jorden. Det samme er salater, dild, tomater og pebre i drivhuset. Da jeg såede ærter og sukkerærter her var der straks en ringdue i asketræet, som kiggede meget interesseret. Men nu er ærterne gemt under fiberdug...

 

Det nye system uden træstammer langs kanterne giver nok færre bænkebidere (og snegle), men større bede og renere linjer. Forhåbentlig er græsstierne så veletablerede, at vi kan holde kanterne vedlige.  

Nu mangler vi bare af slippe af med polarluften her i maj.