Højtid på højfjeldet

På vores tur til Nordsverige tidligere her i juli var det tid til et dejligt gensyn med højfjeldet. Endda - som forventet - i den særlige højtid med års mellemrum, hvor der er lemminger på fjeldet og dermed ekstra liv i fugleverdenen. Ikke mindst hos lille kjove, der ynglede mange steder på fjeldene ved Ammarnäs i år:

Fjälllabb - Fjeldkjove - kalder svenskerne den. Og det er unægtelig

et mere rammende navn med musik i, når de flyver rundt over fjeldet med sprøde skrig eller skælder ud på fjeldvandrere, fjeldvåger eller vandrefalk.

 

Vi gik også nogle ekstra kilometer for at finde den lille odinshanes ynglepladser - og det lykkedes. Det er hannen her, der passer på æg og ungerne i deres første tid. Hunnen lægger bare æggene.

Her holder vi rast nær fjeldet Gaisatse med udsigt til selve Ammarfjeldet, som når op i godt 1600 meters højde.

Feltrationen var meget praktisk: Susannes hjemmelavede gazpacho med croutoner. Måske lidt specielt med kold, spansk tomatsuppe på et fjeld langt nordpå, men som det fremgår, så havde vi masser af sommervejr ved polarcirklen i år.

Her på fjeldet Gelmetje med en anden vinkel på udsigten mod Ammarfjeldet.

Småspove ynglede også flere steder, lige ved overgangen mellem det øverste fugtige birke/pilekrat og selve højfjeldet.

Lapværlinger naturligvis - og masser af engpibere, stenpikkere og nordlige blåhalse.

Hjejlen med dens vemodige fløjten er nu engang karakterfuglen på højfjeldet. Her en fugl på fjeldet Flatruet længere mod syd i Härjedalen, hvor man kan køre helt op på højfjeldet i 900 meters højde på Sveriges højest beliggende offentlige vej. Det betyder så åbenbart også, at der bliver efterladt affald som den forladte udsigtsstol til højre.