fredag den 15. maj 2020

Sådan kan en redekasse også bruges


Vi har sat halvåbne redekasser op på annekset i håbet om at tiltrække rødstjert, rødhals eller grå fluesnapper - men solsorten har fundet en alternativ anvendelse...


Her ligger solsortehunnen og ruger på taget af kassen - eller måske varmer den de små unger - det er et stykke tid siden, at billedet her er taget.


For nu er reden simpelthen stopfyldt med store unger...


Jeg har prøvet at få et billede, når de voksne fodrer. Men forældrene er godt nok vagtsomme - de kommer ikke, når man står med kameraet - man kan kun høre dem varsle - så det billede må vi undvære.


Til gengæld er æbleblomsterne så flotte lige nu. Er der ikke andre fordele ved kulden her i maj, så er det da, at blomstringen varer længere...



Ingen kommentarer:

Send en kommentar