Korn og værlinger

For nogle år siden forsøgte gode folk i Dansk Ornitologisk Forening at få omdøbt bomlærken til kornværling. Det er i sandhed et mere korrekt navn, da fuglen ikke er en lærke, men netop en værling - og den er stærkt knyttet til korn og kornmarker. Men navnet bomlærke er ikke sådan at udrydde. Det kommer af ordet "Baum" for træ på tysk - da bomlærken jo sætter sig i træer og buske, som de rigtige lærker sjældent gør. 

Navnet bomlærke har sin særlige charme, for der er nemlig noget bom bom over bomlærken, stor og tyk og larmende - så det hedder den stadig - heldigvis. Men korn vil de gerne have:

Vi har her i kuldeperioden lavet en fodringsplads ude på engen, hvor vi smider hvedekorn, som vi ellers bruger som hønsefoder. Der er den bagtanke, at vi måske kan tiltrække en sjælden værling - der har i denne vinter været en del hvidkindede værlinger på spil, især i det vestlige Norge. De følges normalt med gulspurve, og der var også en pæn flok gulspurve, da vi startede fodringen for fjorten dage siden. Men de har åbenbart fundet et bedre sted (besynderligt), for nu er der kun en halv snes gulspurve. Til gengæld er der dagligt en 30-40 bomlærker derude.

Også solsortene har fundet vej fra æblerne i haven og ud til kornet på engen i deres intense jagt på kalorier i den voldsomme kulde. Fuglene er meget nervøse, og det er der nok en god grund til:

En spurvehøg han kommer forbi for at afsøge mulighederne. Den er trods alt velkommen. Værre er det med naboernes katte.

De lokale fasaner har også fundet vej til kornet - og kokken gør sig forårslækker i eftermiddagssolen - måske har han hørt den herlige vejrudsigt om snarligt tøvejr!

Men det er fortsat koldt om morgenen, og fuglene er pressede. En stor stæreflok kom forbi her til morgen, mens de fleste bomlærker venter pænt på tråden.